Læsetid: 7 min.

Islam venter på en seksuel revolution

Seyran Ates, den kendte tysk-tyrkiske advokat og forfatter, kræver i et nyt kampskrift, at islam ikke bare reformerer sig, men decideret gennemgår en seksuel frigørelse, og hun er optimist på projektets vegne. Men flere kritikere beskylder hende for at generalisere
Seyran Ates, den kendte tysk-tyrkiske advokat og forfatter, kræver i et nyt kampskrift, at islam ikke bare reformerer sig, men decideret gennemgår en seksuel frigørelse, og hun er optimist på projektets vegne. Men flere kritikere beskylder hende for at generalisere
13. marts 2010

I november sidste år poserede Nadia Larguet, marokkansk filmproducent og studievært, på forsiden af månedsbladet Femmes du Maroc. I ottende måned. Nøgen. Den slags var aldrig før set i Marokko. Selv kaldte Larguet for en uge siden i et interview i avisen Süddeutsche Zeitung billedet for en »lille revolution« i hendes hjemland. Den tyrkisk-kurdiske-tyske advokat, forfatter og kvinderetsforkæmper Seyran Ates vil gerne se mere af den slags i den muslimske verden.

»En anstændig pige spiste ikke is på åben gade,« skriver den nu 46-årige Ates i sin nye bog Der Islam braucht eine sexuelle Revolution(Islam har brug for en seksuel revolution). Offentligt isspiseri gjaldt for at være ayip(uanstændigt) ligesom også indtagelse af bananer »som så meget andet kunne tydes som ansporing af det andet køn«.

Det lærte Seyran Ates, da hun som seksårig flyttede fra Istanbul til sine forældre, der året før var udvandret til Berlin. Så selv om Berlin til tider har sydlandsk varme somre, slentrede lille Seyran ikke rundt med sin mor i den ene hånd og en ispind i den anden.

Allerede da Information i efteråret 2007 hørte Ates tale om sin forrige bog Der Multikulti-Irrtum(Multikulti-fejltagelsen), sagde hun ordene: »I islam har vi brug for en seksuel revolution. Det blev jeg klar over efter at have holdt en lang række foredrag om æresdrab, hovedtørklæde, sharia, vold i ægteskabet og tvangsægteskaber.«

Det kunne handle om mit liv

Det er denne tiltrængte revolution, hun nu har skrevet en bog om. Hun indleder med at fortælle om sin egen familie, der ankom til Berlin i 1968. Studenteroprøret og kvindefrigørelsen rasede, og i den gade, hvor familien boede i bydelen Wedding, flyttede et kollektiv snart ind.

»For mine forældre var det et kæmpechok. Der levede flere mænd og kvinder sammen, børn var der også, og alle foretrak at løbe nøgne omkring. Man kunne se dem, fordi de boede i en såkaldt butikslejlighed. Der var et kæmpe udstillingsvindue, selvfølgelig uden gardin, så enhver kunne kigge ind. Kollektivet holdt ikke længe; det haglede sikkert også ned med protester fra mange tyske naboer. Men mine forældre blev bekræftet i deres fordomme for de næste 20 år: Tyskerne er seksuelt ødelagt, de laver partnerbytte, fejrer orgier og kender ingen moral,« skriver Ates.

Mellem disse to verdener skulle Ates finde sig selv og sin seksualitet. Det var ikke nemt, for i hendes familiære omgangskreds handlede det altid om, at piger og kvinder skulle opføre sig namuslu(ærbart). Da hun fik menstruation første gang, kvitterede hendes mor med at give hende en på kassen. Mens de tyske piger gjorde, hvad der passede dem, var Seyran bange.

»Mit rygte var mig egentlig ligegyldigt, men jeg var bange for straffen,« skriver hun. »Tonen, man tale om uærbar opførsel i, lovede ikke noget godt. Det kunne handle om mit liv, tænkte jeg.« Værre gik det dog ikke i Ates' familie, end at hun endte med at stikke af hjemmefra som 17-årig og flytte sammen med sin tyske lærer.

Men for den 23-årige Hatun Sürücü, født i Berlin af kurdisk oprindelse, betød det døden. »Jeg knepper, hvem jeg vil,« skal hun have sagt som noget af det sidste til en af sine brødre i 2005. Få dage efter lå den smukke unge og selvforsørgende enlige mor til en fem-årig dreng i en blodpøl ved et busstoppested i Berlin-Tempelhof. Skudt gennem hovedet af sin egen bror.

Det er Hatun Sürücüs udsagn, der har ansporet Ates til at skrive bogen. Hun mener, at den islamiske verdens seksuelle undertrykkelse af både kvinder og homoseksuelle, som hun også slår et ordentligt slag for, begynder i Koranen og andre muslimske skrifter.

Hun giver intet for mange islamforskeres påstand om, at Koranen taler for en oplyst seksualmoral.

Brug for en islamisk reform

»Jeg tror, at islam er i stand til at reformere sig, jeg tror, at muslimerne kan nå til enighed om, hvordan Koranen, haditherne og fortolkningerne skal udlægges tidssvarende. Men jeg bestrider, at Koranen i sin originalversion kan udlægges sådan, at man som slutresultat får, at mænd og kvinder har lov til at nyde den samme seksuelle tilfredsstillelse. For at nå dette mål er der brug for en reform, der ændrer de bestående strukturer,« skriver Ates.

Hun minder os om, at efterkrigstidens Tyskland havde stramt samlede ben, og at frisindet ikke faldt som en appelsin i turbanen på de kristne tyskere. Særligt den beklemte katolske kirke stod forrest, når kvinderne skulle sendes hjem til kyskhed og køkken, mens de mænd, der havde overlevet krigen, gik op i Wirtschaftswunder.

Seyran Ates er en af Tysklands højest profilerede andengenerationsindvandrere. Det er med livet på spil, at hun åbner munden. I 1984 arbejdede hun som ung jurastuderende på et rådgivningscenter for muslimske kvinder. Pludselig kom en mand ind, skød hendes klient og sårede Ates livsfarligt i halsen.

I 2006 opgav hun sin advokatbestalling i Berlin, efter at hun og en klient blev slået ned ved højlys dag af klientens mand. Året efter genoptog hun sit advokatarbejde. I oktober sidste år, da Der Islam braucht eine sexuelle Revolution, udkom meddelte hendes forlag Ullstein, at Ates nu trækker sig helt tilbage fra offentligheden. Bogen har affødt nye mordtrusler.

Ikke helt så enkelt

Ingen kunne få interviews med Ates. Derfor brugte de tyske medier en del plads på at anmelde bogen. Susanne Schröter fra avisen Frankfurter Rundschau kalder den et »kulørt kaleidoskop«, hvor vi kommer rundt om »lidt selvbiografi, et par episoder fra Muhammeds liv, eksempler på seksuelt misbrug, æresdrab, tvangsægteskaber og vold i hjemmet i forskellige lande, underlagt med vers fra Koranen og islamiske overleveringer«.

Schröter siger, at det hele let lader sig læse, fordi Ates undlader at komme med en nærmere bevisførelse, ligesom hun heller ikke reflekterer over de forskellige kontekster. Alt er ét, og alt hører sammen, fordi det er muslimsk.

»Islam er ifølge Ates' kernetese grundlæggende kvindefjendsk og undertrykkende og kan derfor identificeres som kilde til kvindefjendskhed og undertrykkelse i muslimske samfund og menigheder,« skriver Schröter.

Han mener dog ikke, at det forholder sig så enkelt. Islamiske samfund er meget forskellige. Intet forbinder en veluddannet muslimsk feminist i USA med en muslimsk analfabetisk kvinde i Afghanistans bjerge - eller for den sags skyld en saudiarabisk kvindelig minister med en rengøringsdame i Kreuzberg.

Schröter synes, at Ates lægger for lidt vægt på muslimske kvindeorganisationer og transnationale netværk. Hun generaliserer i for høj grad og mistænkeliggør islam i en grad, så hun også støder de mange muslimer, der sagtens kan se reformbehovet, fra sig, skriver anmelderen fra Frankfurter Rundschau.

Ikke skide i egen rede

Gustav Falke, der anmelder bogen for Frankfurter Allgemeine Zeitung, mener derimod, at det er med rette, at Ates opfordrer både det tyske samfund og immigranterne til at åbne munden. Tyskerne er på grund af den national- socialistiske fortid hundeangst for at blive beskyldt for at være andet end multikulturelt indstillet, og immigranterne vil ikke skide i deres egen rede, det være sig »familieærens, den tyrkiske nations eller islams«, skriver Falke.

Han mener dog, at folk er lede og kede af at høre om de spektakulære tilfælde, Ates krydrer sin argumentation med. »Der sker en bagetellisering gennem dramatiseringen. I stedet ville det være vigtigt at vise fænomenerne og give en forklaring på dem,« skriver Falke.

»Religion, kultur og tradition kan man ikke skille ad,« hedder det i Ates' bog. »Jo, man kan godt skille dem ad. Ofte står de sågar i modsætning til hinanden,« siger Gustav Falke. Han mener ikke, at muslimske mænd slår deres koner, fordi de er muslimer, men fordi konerne ofte er dem, der tjener pengene, er bedre uddannet, har bedre kontakter og er mere smidige og dygtigere til at integrere sig.

»Mændene vil i det mindste derhjemme være herrer i huset. Og de slår deres koner, fordi de frygter for, hvad menigheden siger,« skriver Falke. Han tror i øvrigt ikke, at der ligger religiøse hensyn bag den respekt, der i de senere år har stået om muslimske menigheder. Deres betydning ligger i deres evne til at formidle arbejde og opgaver.

»Hvad der udefra ligner en ghetto, er indefra set et sludresammenhold,« skriver FAZ' anmelder. Han spår, at muslimske kvinder langsomt selv vil løse problemerne. Ved at lade være med at gifte sig med muslimske mænd.

Karin Steinberger fra Süddeutsche Zeitung mener, at alene det, at Ates skriver videre efter attentat, tæv og mordtrusler, bør komme hende til ære. Steinberger ved godt, at Ates generaliserer og får det til at se ud, som om alle er ens i den islamiske verden. At alle sælger eller myrder deres døtre. At alle dyrker analsex før ægteskabet for at undgå at få brudt den vigtige mødom. At alle får indsat en ny fra Kina, hvis den alligevel ryger sig en tur. Men hun går gerne ind på tanken om, at en seksuel revolution er nødvendig i den islamiske verden og skriver:

»Den, der differentierer for meget, differentierer problemerne væk. Derfor generaliserer hun, nådesløst og lystfyldt. Hvorfor blive ved med at sige, at der også findes åbne, oplyste muslimer, som ikke spiller det forløjede spil. For hende er hver eneste pige, der bliver tvangsgift, én for meget. Og det er det, hun kæmper imod. Hun ved, at man med sådanne teser altid løber den risiko at fornærme islam, at krænke alle muslimer.«

Seyran Ates: Der Islam braucht eine sexuelle Revolution. 224 sider. 19,90 euro Ullstein Verlag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu