Læsetid: 1 min.

Megan Fox' krop

’Jennifer’s Body’ er en ret morsom variation over teensplatterfilmen, der især var stor i 1980’erne
’Jennifer’s Body’ er en ret morsom variation over teensplatterfilmen, der især var stor i 1980’erne
11. marts 2010

Karyn Kusamas nye film, Jennifer's Body, burde hedde Megan Fox' Body, for den unge skuespillerinde, som spiller titelrollen i denne underholdende horrorfilm, har altså noget nær en perfekt én af slagsen. Bag manuskriptet står den tidligere stripper, Diablo Cody, der vandt en Oscar for sit vittige manuskript til teenagedramakomedien Juno, og som siden har vist sit betydelige talent for rappe replikker i tv-serien The United States of Tara.

Jennifer's Body befinder sig godt nok genremæssigt i en anden kategori, men omdrejningspunktet er stadig teenagelivets mange udfordringer. Som f.eks. når ens bedste veninde bliver besat af en dæmon og begynder at æde mænd, ja, sådan helt bogstavelig talt at æde mænd.

Det er hverken mere eller mindre, hvad hovedpersonen, Needy (Amanda Seyfried), kommer ud for, og det er nu op til hende at stoppe Jennifer, inden hun får spist alt for mange af Needys skolekammerater.

Voldsom appetit

Jennifer's Body er ikke nogen stor og nyskabende film, men den er en ret morsom variation over teensplatterfilmen, som især var stor i 1980'erne. Løbske hormoner, forvirret teenagesex og spandevis af blod synes at høre naturligt sammen, og Diablo Cody har tydeligvis set sin del af de gamle film, som hun lystigt refererer til, samtidig med at hun giver konventionerne et lille vrid eller to og kommenterer tidstypiske fænomener som emokultur og celebrity-dyrkelse.

Det er sjovt at se Seyfried, der spillede Meryl Streeps datter i Mamma Mia!, i en lidt mere bidsk rolle, mens Megan Fox - der primært huskes fra Transformers-filmene og sine offentlige skænderier med instruktøren bag, Michael Bay - giver den hele armen som smuk og bitchet teenqueen, der har en voldsom appetit på unge mænd.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Arthur Schopenhauer

Jeg så filmen her i går (på grund af denne anmeldelse), og den er faktisk ganske glimrende. Normalt krummer jeg tæer over moderne bud på genren, men jeg grinede højlydt flere gange af den skarpe dialog i Jennifer's Body.

"Am I too big?" :)