Læsetid: 1 min.

Mormors gardiner

Laura Stamers ’Hjemlige Billeder’ er smukt komponerede med sammensatte billeder, der ikke ser sammensatte ud
25. marts 2010

Bedømmelse: 3/6

Man skal helst ikke være alt for træt, når man besøger Fotografisk Center for tiden.

Laura Stamers ’Hjemlige Billeder’ er smukt komponerede med sammensatte billeder, der ikke ser sammensatte ud, forskellige rum og forskellige detaljer – alt sammen fotograferet i Den Gamle By i Århus og lignende museer i Europa.

Og det griber da fat i noget bag hjernebarken, den gamle æstetik er smuk og poetisk, og detaljer, som er lavet for at pifte en husmors tarvelige liv op, kan pludselig bruges til noget så dekadent som kunst.

Hvis man stadig er vågen, tænker man over det at have et hjem, og hvordan man arrangerer sig, og man tænker måske sågar på, hvordan det havde været at leve der dengang.

Man tænker, at man er glad for at leve i dag, fordi man så har frihed til at gøre, hvad man vil. Og man spørger sig selv, om man nu også er så fri, som man går og tror.

Men kunst kan også få for stort et skvæt teknisk fotografi og kunsthåndværk over sig, og vi nærmer os kanten. De detaljer, Laura Stamer hviler kameralinsen ved, er så små, underspillede og grænsende til det kedelige, at man tænker sig om en ekstra gang, før man gør det samme ved billederne.

Hjemlige Billeder. Fotografisk Center, Amaliegade 28, København til den 10. april.

Serie

Seneste artikler

  • Stressstreger

    23. september 2010
    Det bedste ved udstillingen er heldigvis Daniel Milans streg. En helt tynd sort krimskrams tilsat brede tykke sorte strøg. Det ser enerverende ud, fordi han kun tegner bevægelsen og skyggerne, og når man koncentrerer sig, får man øje på, at det er døde mennesker eller bizarre motiver med døde dyr og opstemte mennesker, han har tegnet...
  • Billige grin

    19. august 2010
    Moderne kunst for arabere er ligesom mavedans for danskere. Det er muligt, at vi alle har maver, men ve de egyptere, der skal tage imod den første danske mavedanserdelegation på kulturel udvekslingsrejse
  • Utopien nærmer sig

    19. august 2010
    Som en del af et projekt, der skal bringe utopien tilbage på kunstscenen, har kunstneren Goodiepal længe ført krig mod Det Jyske Musikkonservatorium, der fyrede ham i 2008. Krigen har ført ham verden rundt med en forelæsning om computerkunst, men dog ikke tættere på forsonende ord fra konservatoriet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Frederik Carsten Pedersen

Man skal helst ikke være alt for vågen, når man læser det Jeppesen har tid til at skrive i pauserne mellem skriverierne over på den mere læste avis.

Jeppesens indlæg er smukt komponeret med indholdsløse sætninger, der ikke ser indholdsløse ud, alt sammen skrevet på toilettet, og lignende steder, hvor det ikke er skrevet.

Og de griber da heller ikke fat i noget bag hjernebarken, de indholdsløse, vittige sætninger, som er lavet for at pifte en journalist’ tarvelige liv op med noget så prestigiøst som en kunstanmeldelse.

Hvis man er ret træt, så tænker man slet ikke over, hvordan man arrangerer sin tekst, når man ikke lige har tiden, koncentrationen eller viljen til at engagerer sig seriøst med det man skriver om. Man undgår sågar at tænke over, hvordan man bare kan finde på et til to temaer, som man kan bygge sin tekst op om, når nu man ikke har tid til at bygge den på indholdet.

Hvis man er virkelig virkelig træt, så bliver man ikke ked af at have brugt sin tid på noget, som ikke engang har brugt tid på sig selv.

Kunstanmeldelser kan også få et for stort skvæt vittig, letkøbt og hurtig overflade, og her nærmest styrter vi i afgrunden. De detaljer Jeppesen skøjter hen over, er så skrøbeligt relateret til det, han kunne have set, hvis han havde hvilet bare et øjeblik ved detaljen, at man tænker sig om en ekstra gang, før man prøver at forstå, hvad i alverden det samme er, som Jeppesen mener, man tænker sig om en ekstra gang, før man gør ved billederne.