Læsetid: 4 min.

Når vi ødelægger os selv og alle er ligeglade

Jakob Jakobsen har lavet noget så politisk ukorrekt som aktuel politisk kunst - og slipper rigtig godt fra det
Samfundskritik. Magthaverne kontrollerer billederne for at styre befolkningerne og Jakob Jakobsen styrer os gennem et teater af konflikter der burde give magthaverne problemer. Men ikke gør det.

Samfundskritik. Magthaverne kontrollerer billederne for at styre befolkningerne og Jakob Jakobsen styrer os gennem et teater af konflikter der burde give magthaverne problemer. Men ikke gør det.

Anders Sune Berg

11. marts 2010

Bedømmelse: 5/6

Allerede når man træder ind bag det sorte gardin ved man, at noget helt, helt anderledes er på færde. Den hellige hvide kube, der tror den er blottet for betydning og designet til tilbedelse, fordybelse og værdiforøgelse, er så sort og mørk, at man misser med øjnene. Så vi har altså med en selvsikker kunstner at gøre. Kunst iscenesat som mini-teaterfestival med tre scener. Hvor er fisefornemheden? Er Jakob Jakobsen slet ikke bange for at ferniseringsfolket ikke kan se, at det er kunst?

Formen er på mange måder kongenial med både indholdet og den slovenske filosof Zizek. Vi lever i en symbolsk virkelighed, der bliver opretholdt af vores ideologier. Når den symbolske orden brister, så kommer ideologien og lapper hullerne.

Det bliver sjovt

Man står i det første store rum uden at kunne se en disse, da en stemme begynder at messe. Først efter noget tid kommer der et billede på det store lærred, et billede af en bosættelse i Gaza. Stemmen taler om forestillinger. Efter noget tid bliver to fotografier med nærbilleder fra Gaza oplyst bagerst i lokalet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Marit Strømmen

Ja, det er rigtigt at den generation, der stadig sidder hjemme og ser TV (Zizek indbefattet) er fortabt. Den unge generation er derude og deltager i sin egen virkelighed.

Hvis befolkningen fandt ud af, at der ikke er tale om noget clash imellem civilisationerne, men »blot en kamp i det kapitalistiske system«, for at citere Zizek, så ville den folkelige opbakning forsvinde.

Folk får altså ikke bare en AHA-oplevelse og så er de frontkæmpere i klassekampen...