Læsetid: 3 min.

Da verden var ung

Den spanske borgerkrig lægger kulisser til Leif Davidsens 'Min broders vogter', der sprudler af fortælleglæde og historiske detaljer
22. marts 2010

»Hvorfor skal vi danskere dog rodes ind i verdenspolitikken?«, spørger Overlægen i starten af Leif Davidsen nye roman, Min broders vogter.

Vi skriver 1936, og der er som bekendt al mulig grund til at blande sig i verdenspolitikken. Ikke mindst i Spanien, hvortil Overlægens yngste søn, Mads, er draget for at deltage som frivillig i Borgerkrigen på Folkefrontens side i kampen mod Francos fascister.

Overlægens spørgsmål falder over en middag bestående af hønsekødssuppe, høne i asparges og citronfromage. Det er rettet mod hans ældste søn, den 25-årige Magnus, der netop er vendt hjem fra USA på opfordring fra søsteren, der vil have ham til at tage til Spanien for at hente Mads tilbage.

Det har Magnus ikke megen lyst til. Han er mildt sagt ingen idealist og anser sig ikke som sin broders vogter. Han er tværtimod stukket af fra alle konflikter, der er dukket op på hans vej, siden han forlod barndomshjemmet fem år forinden efter et slagsmål med sin far.

Men han lader sig overtale til at tage af sted, og spørgsmålet er så, om Magnus forandrer sig på turen gennem det krigshærgede Spanien i jagten på først sin bror, dernæst en inka-skat og slutteligt russiske Irina, som han forelsker sig i.

Spanske guldreserver

Det er groft sagt handlingen i Min broders vogter, som den også refereres på romanens bagside, og det lyder jo skræmmende melodramatisk. Men det hænger faktisk rigtig godt sammen, og det skyldes ikke mindst Magnus.

Det letteste havde nok været at skabe en stolt og handlekraftig helt, hvis idealer brister, da han konfronteres med krigen i Spanien. Men Magnus er som nævnt sin egen og gemmer på en gådefuld fortid, der understreger, viser det sig, at han ikke magter at vise værdighed under pres, som helte fra den tid jo ellers kunne.

Samtidig er Magnus som andre Davidsen-hovedpersoner på én gang god til at efterrationalisere og hidse sig op, hvis nogen begynder at pille ved det bekvemmelige billede, han har skabt af sig selv. Alt dette kommer til udtryk i en smuk og underspillet dramatisk scene, hvor han møder en soldat - hvem, skal ikke røbes - og de to er lige ved at slå hinanden, inden de sætter sig på en flodbred og i solen begynder at vise hinanden deres våben.

»De hverken kan eller vil finde ord for det, der lige er sket,« skriver Davidsen og fortsætter: »Er det virkelig sådan, mænd kommunikerer, tænker Magnus.«

Ja, lader det til, oven i købet forsøger alle at tvinge Magnus til at bekende sig til en af tidens store -ismer, kommunismen, fascismen og såmænd også kapitalismen. Sidstnævnte i form af de spanske guldreserver, som blev brugt til at købe våben af Sovjetunionen - akkurat som i virkeligheden, selv om det ikke er helt sikkert, at et par af de mange kister med mønter under transporten til en sovjetisk bankkonto i Paris blev gemt af vejen i en kirke i en spansk kystby, som det er sket i Min broders vogter.

Den danske løgn

Under alle omstændigheder passer historien godt ind i handlingen, både fordi Magnus skal konfronteres med spørgsmålet om, hvad han vil gøre for penge, og fordi den forsvundne skat spiller en vigtig rolle til slut i det velkomponerede thrillerplot, der kulminer i Moskva, hvortil Magnus ender midt i en af landets store, blodige skueprocesser.

Romanens mange handlingstråde kunne i en mindre ferm forfatters hånd snildt have filtret sig ind i hinanden. Det er ikke sket i Min broders vogter, der sprudler af fortælleglæde, lyrisk tæft (»Solen har fået magt ...«) og historiske detaljer, der udgør handlingens troværdige bund.

Rædsler, blod og skurke er der nok af, men som i andre af Davidsens romaner er den virkelige fjende også her »løgnen, forstillelsen og accepten af de halve og kvarte sandheder,« som Lars Ole Sauerberg skriver i sin fine gennemgang af forfatterskabet, Men det begynder altid med en hovedperson.

Det gjorde det bare ikke denne gang, skriver Davidsen selv i sit efterskrift til Min broders vogter. Den første ide til romanen fik han derimod ved et besøg ved Tinnet Krat i Jylland, hvor der engang lå et velbesøgt friluftsbad magen til det, Overlægen driver. I smukke, rolige omgivelser kurerede man her alverdens sygdomme - bortset fra dem verden for alvor led af, altså.

Leif Davidsen: Min broders vogter. 464 sider. 300 kr. Lindhardt og Ringhof. Udkommer 22. marts.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu