Læsetid: 2 min.

Hvad æsken gemte

Richard Kellys ’The Box’ er en opfindsom og underholdende hyldest til ikke mindst Rod Serlings ’The Twilight Zone’
Richard Kellys ’The Box’ er en opfindsom og underholdende hyldest til ikke mindst Rod Serlings ’The Twilight Zone’
22. april 2010

Richard Kelly har gravet dybt i sin barn- og ungdomsminder om alskens gyserfilm og tv-serier som Rod Serlings The Twilight Zone, der førte seerne ind i en verden, hvor det var svært at skelne mellem fantasi og virkelighed. Og det er resulteret i den hovedsageligt vellykkede The Box, hvor Cameron Diaz og James Marsden spiller et ungt ægtepar, der har svært ved at få tingene til at løbe rundt og derfor bliver fristet, da de får et noget specielt tilbud. En mystisk mand med et vansiret ansigt (Frank Langella) dukker op hjemme hos parret med en lige så mystisk trækasse. Oven på kassen er en stor, rød knap. Trykker de på den, får de en million dollar, men er samtidig skyld i, at et andet menneske, eller andet sted dør.

Til at begynde med tror ægteparret ikke på manden, men han giver dem 1.000 dollar som et slags incitament, og det ender da også med, at hun trykker på knappen. Og det skulle hun selvfølgelig ikke have gjort.

Det hele er en test af deres etik og moral iscenesat af, ja, det vil jeg ikke afsløre her, men det lille, 'uskyldige' tryk på knappen er startskuddet til en række begivenheder, der bare bliver mere og mere underlige.

Opfindsom hyldest

Desværre formår Richard Kelly ikke at holde historien på skinnerne hele vejen til slutningen, og The Boxer nemlig bedst i begyndelsen, hvor man endnu ikke ved så meget om, hvad der reelt foregår.

Kelly, der debuterede med den kultdyrkede Donnie Darko - der var en lignende, småfilosofisk studie ud i den menneskelige eksistens - og faldt på halen med den uhørt ambitiøse Southland Tales, har ellers et sikkert greb om både tid og sted og stemning: Et tilsyneladende tilforladeligt forstadskvarter hvor som helst i 1970'ernes Amerika.

Og The Box, der er baseret på en novelle af gysermesteren over dem alle, Richard Matheson, er mestendels en opfindsom og underholdende hyldest til 1960'ernes og 1970'ernes underspillede gyserfilm og psykologiske dramaer og selvfølgelig Rod Serlings udflugter til den tusmørkezone, hvor man skal passe på, at man ikke sidder fast.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu