Læsetid: 2 min.

Bag det stålsatte ydre

’Iron Man 2’ er for det meste fuldfed og begavet underholdning, men af og til kører den i tomgang
’Iron Man 2’ er for det meste fuldfed og begavet underholdning, men af og til kører den i tomgang
29. april 2010

Den første Iron Man-film, instrueret af Jon Favreau, var et intelligent og inciterende bud på en moderne superhelte- og actionfilm med eksistentialistiske undertoner. I filmen oplever våbenfabrikanten, det tekniske geni og playboyen Tony Stark (Robert Downey Jr.), hvilken skade hans våben kan anrette. Han opgiver sin våbenfabrikation og bliver i stedet superhelten Iron Man, som iført sin kampdragt tager onde mennesker under kærlig behandling.

I Iron Man 2, også instrueret af Favreau, er Iron Man blevet en garant for verdensfred. Ingen tør lave ballade af frygt for at få besøg af ham. Amerikanske politikere og Tony Starks konkurrenter vil dog gerne have fingre i hans avancerede teknologi, og det får uheldige konsekvenser i en film, der byder på hæsblæsende action, flotte effekter, psykologisk interessant karakterdrama og humanistiske budskaber, men som ikke ganske kan leve op til etteren.

Et af problemerne er, at historien i Iron Man 2 ikke er lige så fokuseret og interessant som i Iron Man. Faktisk vil Jon Favreau og manuskriptforfatter Justin Theroux alt for meget i filmen: Den anordning - et nyskabende energicenter af eget design - der holder Torny Starks hjerte i gang (se den første Iron Man-film) og sørger for, at Iron Man-dragten virker, er samtidig ved at slå ham ihjel. Blandt andet derfor opfører han sig helt uansvarligt og overlader sit firma til sin sekretær Pepper Potts (Gwyneth Paltrow), som han samtidig er forelsket i.

Meget på én gang

Ivan Vanko (Mickey Rourke) hedder filmens superskurk, der vil hævne sin far, en russisk forsker, som arbejdede sammen med Tony Starks brillante far, og som efter Ivans mening blev forrådt. Spion- og forbryderbekæmpelsesorganisationen S.H.I.E.L.D. med Nick Fury i spidsen (Samuel L. Jackson) vil gerne hyre Stark, men er bekymrede for hans uberegnelige opførsel. Og så er der senatoren (Garry Shandling), der vil have Stark til at udlevere Iron Man-dragten til regeringen, og konkurrenten (Sam Rockwell), der er træt af at stå i Starks skygge.

Det er meget på én gang, og det ville have været bedre, hvis Favreau og Theroux havde skåret nogle af elementerne fra og f.eks. koncentreret sig om portrættet af den egocentriske Stark. Han opfører sig som en gud - en barnagtig én af slagsen - og nyder opmærksomheden fra en begejstret befolkning, men gemmer også på et angst og usikkert menneske, der kan mærke døden nærme sig.

Ingen tvivl om at Robert Downey Jr. har fået et af sin karrieres roller som den facetterede Tony Stark, og han har rig mulighed for både den vittige, flamboyante showman - hvilket Downey er blændende til - og det mere stille og reflekterede menneske bag. Indimellem ville man ønske, at der var mere tid til det sidste, for så ville man måske ikke nå at blive træt af det første. Og det gælder filmen generelt. Iron Man 2 er for det meste fuldfed og begavet underholdning, men af og til kører den i tomgang og mister publikums engagement.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu