Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

'Jeg drømmer om at M Camre taler frækt ...'

Pejk Malinovski må have haft det skægt som Google-poet til 'Den store danske drømmebog'. Men bogen er mere end en sjov idé. Den holder - for alvor
Kultur
9. april 2010

»Jeg drømte at jeg gik i et grønt område med en pige fra min bekendtskabskreds. //Jeg drømte at jeg lirkede mig ind mellem Marlene Dietrichs hvide lår.// Jeg drømte at jeg var kommet i børnefængsel.«

Disse tre eksempler er de første i Pejk Malinovskis Den store danske drømmebog, der er bogudgivelse nr. 2 i Danmark med ren Google-poesi. Christian Yde Frostholms (CYF) Ofte stillede spørgsmål fra 2008 var den første. Her var søgeordene flere og forskelligartede, men havde gerne med kærlighed, parforhold, sex og køn at gøre. CYF samlede sine søgeresultater i kortere forløb, altså digte. Pejk Malinovski har valgt at afgrænse søgningen til ordet 'jeg' i kombination med enten 'drømte' eller 'drømmer', og de langt over tusinde søgeresultater er formet som et langdigt og flyder i en lind strøm med et par luftlinjer imellem sig. Pludselig på side 89 skifter 'jeg drømte' til 'jeg drømmer': »Jeg drømte de vildeste drømme om min kones kollega Helle.//Jeg drømte at jeg efterlod en hel række selskaber alene og lyttende til As.//Jeg drømte at jeg sad ved en flodbred, på en bakke, en klippe med et glas vin.//Jeg drømmer om fred.« Skiftet til nutid skaber en lille pause før og efter fred og fremhæver linjen helt diskret. Sådan kan værkets egen stille musik lyde.

Tekstophobning

For Google-poetens rolle er tilbagetrukken, han har arrangeret dette kor af drømmere, som har det til fælles, at de har skrevet om deres nattedrømme og dagdrømme på nettet. I værket her optræder de anonymt og uden angivelse af køn, alder, beskæftigelse og andre forstyrrende oplysninger. De er blot drømmere, der skriver på dansk og på et tidspunkt har ønsket at dele deres drøm med andre. Bogens motto er fra Walt Whitman og mildt sagt velvalgt:«Whoever you are, now I place my hand upon you,/that you be my poem ...«.

Det siger sig selv

Malinovski må have arbejdet med dette projekt over en længere periode for at komme frem til en sådan mangfoldighed, og han må have haft det skægt imens. Bogens koncept er så enkelt og oplagt, at jeg først tænkte, at Den store danske drømmebog da allerede måtte eksistere, men det gør den altså først nu, hvor den kan læses på flere ledder og kanter, måske først og fremmest som et portræt af nutidsdanskerne, men den skal også læses som en del af den særlige form for poesi, der har noget monumentalt over sig, fordi digterne arbejder med at ophobe tekst i store mængder i stedet for at skrive små tynde digtsamlinger med en kilopris som Beluga-kaviar. Således kan man forbinde Den store danske drømmebog med Martin Larsens Monogrammer fra 2008 (en kolos på otte bind eller 5.984 sider med godkendte navne i Danmark), der dog slet ikke er læselig i samme grad, men også appellerer til læserens aktive meddigtning. Jeg kom også til at tænke på amerikanske Joe Brainards I remember (første bind er fra 1970), blot er drømmebogen et kollektiv med mange jeg'er, hvor Joe Brainard bare har det samme, men de to værker har den meditative gentagelse og den anti-hierarkiske opbygning til fælles. Stort og småt befinder sig på samme niveau.

Ordet 'drømme' har som bekendt flere betydninger, og de er alle repræsenterede, men drømme som det, man gør, mens man sover, er der flest af. Jeg har forsøgt at kategorisere drømmene under min læsning, og en opremsning af de kategorier, jeg noterede undervejs, kan også fungere som en beskrivelse af værket som et portræt af nutidsdanskerne - både sådan som vi virkelig er (med Freud i bagagen), og sådan som vi fremstiller os selv i det intime rum, nettet også er. Her kommer Den store danske ormegård:

Der er naturligvis 'De totalt syrede eller blot mærkelige', der lægger sig op ad Nordbrandts linjer fra Drømmebroer (1998): »I drømme siger det sig selv hvorfor/men den viden kan man ikke tage med sig.« 'De komiske' (frivilligt som ufrivilligt, sidstnævnte f.eks. i selve gengivelsen, fordi ordvalg og indhold slet ikke harmonerer: »Jeg drømte at han blev kørt ned, faldt ud over en skrænt etc etc«, 'De romantiske', 'De kedelige', som har deres helt egen charme: »Jeg drømte at der var generalforsamling i cykelklubben (jo, den er faktisk nært forestående).«, 'De sjofle eller pirrende', 'De litterære', 'Dem om x'erne' (overraskende mange!), 'Dem om døden' (også en topscorer), 'Dem om kendte folk' (herunder Gud og Jesus og hele to om Lene Espersen), 'De ængstelige brudes drømme', 'Dem om at (glemme at) hente børn', 'Dem hvor ønskedrømme bliver til nattedrømme' (Lotto ikke så overraskende, men også f.eks.: »Jeg drømte at der startede helt vildt mange piger på matematik næste år«. Endelig er der også en del drømme 'Om at dumme sig', 'Om graviditeter og fødsler', nogle få 'Om mad', flere 'Om sport' og 'Om barndomsminder'. Nogle af kategorierne er svære at holde adskilte, »Jeg drømmer om at M Camre taler frækt til mig mens han giver mig af revselsretten (...)« voldte mig f.eks. kvaler. Den store danske selskabsleg er hermed introduceret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lad mig begynde med at udtrykke min taknemmelighed over endnu en upåklageligt, lækkert udformet bog fra Basilisk. Drømmebog er bare en dejlig ting at have stående/liggende og tage op i hænderne og sidde og ae, mens man læser et par udvalgte 1-2 eller 3 liniers drømme.

Nu fortæller Löfström at tekstmaterialet i bogen er fremkommet ved at Malinovski har googlet nogle bestemte termer. Jaså?! Men denne metode finder jeg ikke beskrevet nogetsteds i Malinovskis bog. Hvor har Löfström så denne (vigtige) viden fra? Det er ikke fordi jeg har noget imod konceptet; men jeg finder det problematisk at metoden ikke er angivet i selve bogen.

Det er problematisk, fordi kendskabet til indsamlingen og forarbejdningen af søgeresultaterne er et vigtigt led i forståelsen af værkets flere lag. Klaus Høeck beskriver i et appendiks til sidst i sine bøger den proces der ligger til grund for digtenes fremkomst; det samme burde Pejk Malinovski efter min bedste overbevisning have gjort.

Kamilla Löfström

Dette interesserer også mig, altså spørgsmålet om (som jeg vælger at formulere det) hvorvidt kunstneren til et konceptuelt værk skal lade en beskrivelse af konceptet indgå som en del af værket. Ifm. Drømmebogen kan jeg jo se, at jeg her på det seneste, når jeg har anbefalet den til andre, netop har følt det nødvendigt at forklare Googlepoesi. På den anden side så har man også gode chancer for selv at opdage det, når man læser og læser og læser. (Det er nemlig min oplevelse af bogen, at den er bedst på de virkelig lange stræk. Den er mao. svær at citere fra.) Jeg skulle måske have ladet være med at forklare?

Og så er Googlepoesi jo blevet en genre, dvs at konceptet ikke er unikt. I CYF’s Ofte stillede spørgsmål (som var den første bog med ren Googlepoesi i DK) er konceptet heller ikke forklaret, men det er for det første heller ikke nødvendigt, fordi det er så tydeligt, at materialet må stamme fra nettet (”klik her”, ”hvordan tilføjer jeg indhold?”, ”Dette indlæg er blevet fjernet af forfatteren” og så et virkeligt scoop ud i tidligere interaktivitet: ”Skift dit køn midlertidigt til Mand i Ret profil”) og det ville for det andet være direkte synd for læseoplevelsen, hvis man havde læst ”en forklaring” først. Hvorfor så flytte tekst, kan man næsten sige.

Jeg har bare lige hurtigt nu bladret i Drømmebog for at finde et eks. som tydeligt indikerer, at materialet stammer fra nettet – og fandt det: ”Jeg drømmer om et brugervenligt, men tudegrimt forum”

Lad mig skitsere to andre mulige indfaldsvinkler/materialeindsamlingsmetoder som snildt kunne være anvendt istedet for eller sideløbende med den (af Löfström påståede) eneste anvendte Google-readymadehøst-metode:

1) Forfatteren skriver selv (autonomt) sin tekst.

2) Forfatteren sender en mail afsted til et antal personer med opfordringen om at sende ham en drømmetekst ud fra nogle givne retningslinier omkring omfang og indhold; og præparerer efterfølgende svarteksterne.

Det eksempel som Löfström mener ikke KAN være andet end indsamlet frisk fra Googlefad: ”Jeg drømmer om et brugervenligt, men tudegrimt forum”, kunne vel i teorien sagtens være undfanget ud fra 1) men måske snarere ud fra 2) og naturligvis især ud fra 3) (Googlefangst); eller sidst men ikke mindst en blanding af de tre.

Det fører mig tilbage til mit spørgsmål: Hvorfra ved Löfström at teksterne udelukkende er fremkommet vha Googlefangstmetoden? Löfström har ret i at der er mange passager som indikerer copypaste fra "anonym" webkilde. Men denne indikation er ikke nær så tydelig/indlysende i Drømmebog som i Ofte stillede spørgsmål.

Jeg selv vælger at læse Drømmebog som et konglomeratisk kollektivskrift af en rodebunke frem-mimet af Pejk Malinovski. At tale entydigt om bogen som Googlepoesi synes jeg er at begrænse værket. Hvis jeg var forfatteren til en bog hvori der intetsteds eksplicit står "Googlepoesi", ville det irritere mig at den entydigt blev omtalt som "Googlepoesi". Og måske er det netop derfor Pejk Malinovski har valgt at sløre sine spor. Men for en anmelder vil det altid være fristende at bokse en bog ned i en given genrekasse.

Hvis vi antager at Löfström har ret i sin entydige metodeangivelse, tør jeg slet ikke tænke på det besvær Pejk Malinovski må have haft med at indhente publiceringstilladelser fra alle de mange "anonyme" ophav til de googleindhøstede guldkorn.

Men nej Kamilla, jeg ville nødigt have undværet din forklaring; for så ville jeg jo ikke have haft en entydig anledning til at kommentere din gode anmeldelse;-)

"Ved hjælp af Googlesøgninger har jeg simpelthen hentet bogens indhold fra internettet...jeg har gjort mig selv til en slags søgemaskine."

"Jeg har samlet teksterne; jeg kunne aldrig selv have fundet på dem...det er mig der har klippet og klistret dem."

"Genren vil jeg selv kalde voxpop-poesi."

"Jeg er ikke en digter der lider; jeg er bare glad."

Pejk Malinovski fra interview i programmet Skønlitteratur på P1 (13.marts 2010)

Nu vil jeg slukøret gå i seng og drømme om en digter der selv finder på sine drømme; Swedenborg f.eks.

Kamilla Löfström

Sikke en nydelig udgang! Nu håber jeg du har hat søde drømme, Erik.

Og så vil jeg lige nævne et litteraturkritisk værk, jeg læser i øjeblikket: PER BÄCKSTRÖMs VÅRT BROKIGAS OCHELLERICKE. Her diskuterer forfatteren orfatteren forskellige strategier til at forstå og tolke den eksperimenterende poesi. Jeg har endnu til gode at finde ud af, om Bäckström gør Søren Ulrik Thomsen til avantgardist - bogens første kapitel omhandler nemlig Tadrups og Thomsens poetikker.

Bogen er desuden meget smuk i sin udformning og har et så vidt jeg ved ikke tidligere publiceret digt af Martin Glaz Serup på omslaget. Digtet er også en ophobning af tekst, der følger en døgnrytme. Det begynder sådan her: "00:00:40 Ja, jeg smager månedens kunstnervin! Sjovt du vidste det. Og hvad skriver Mette Sørensen? Spooky med Facebook - du ved næsten mere end jeg. Nu ned til vin. KH 00:01:08 Ok, drikker vin nu, den i Århus? KH M"

Ja, det tog noget tid, inden jeg kom i gang med selve bogen - digtet er omfattende og sært godt at læse, synes jeg.