Forbudt kærlighed i hagekorsets skygge

Det vrimler med intense skuespilpræstationer i Nicolo Donatos - kun ved første øjekast - kulørte debutfilm 'Broderskab'
Karakterskuespil. Thure Lindhardt og David Dencik leverer en dobbelt°©kraftpr©°station i Nicolo Donatos spillefilmsdebut, °ØBroderskab°Ø, som bestemt er v©°rd at se, da filmen bev©°ger sig et stykke ud over de s©°dvanlige homo-nazi-klicheer.

Karakterskuespil. Thure Lindhardt og David Dencik leverer en dobbelt°©kraftpr©°station i Nicolo Donatos spillefilmsdebut, °ØBroderskab°Ø, som bestemt er v©°rd at se, da filmen bev©°ger sig et stykke ud over de s©°dvanlige homo-nazi-klicheer.

Laust Trier M©™rk
8. april 2010

Der er drejet en hel del film om nazisters sexliv, men mange af dem har været sensationsprægede eller det, der er værre.

Overfladisk betragtet lyder Broderskab af den spillefilmdebuterende Nicolo Donato (der har italienske rødder, men er født i Danmark) måske som endnu en i rækken, men det er heldigvis slet ikke tilfældet. I hvert fald sad undertegnede tilbage med det klare indtryk, at historien om to mandlige nynazister, der forelsker sig, er ganske seriøst ment.

Handlingen sættes i gang, da en kvik ung militærmand ved navn Lars møder en karrierebarriere i form af rygter om upassende adfærd overfor de menige.

Han flytter hjem til sine forældre, og et nyt fællesskab byder sig til, da Lars støder ind i en mand, der hedder Michael, men går under navnet 'Tykke'. Tykke er leder af en nynazistisk forening, og hvis han ikke lever op til nazisternes strenge kropsideal, er han betragteligt bedre kørende rent intellektuelt end foreningens øvrige medlemmer. Derfor indser han øjeblikkeligt, at skarptungede Lars vil være et aktiv for bevægelsen, og sætter sig for at hverve ham. En beslutning, som ikke ubetinget falder i god jord hos Tykkes undersåtter.

Et andet medlem af bevægelsen, Jimmy, er i færd med at sætte chefideologen Ebbes landlige residens i stand, og Tykke får Lars til at hjælpe Jimmy med byggeprojektet. Han har selvsagt ingen anelse om, at de to mænd begge er skabsbøsser. Og hvis han får færten af det, slipper Lars og Jimmy næppe med blot en eksklusion.

Fra Mahatma til Manson

I rollerne som henholdsvis Lars og Jimmy ses de næsten nøjagtigt jævnaldrende (35 år) Thure Lindhardt og David Dencik, der begge er velholdte nok til at spille mænd, som er 10 år yngre.

De er også helt indlysende to af de mest talentfulde skuespillere, vi har herhjemme, og en stor del af Broderskabs kvalitet består i at se to mænd med så intens en tilstedeværelse på et lærred dele, ja, lærred.

Dencik er vel nok dansk films førende forvandlingskugle - hvilket hans jødiske oprindelse i denne sammenhæng må siges at understrege! Han er af den sjældne type, der aldrig synes at tage sig ens ud på to billeder, og ville utvivlsomt ubesværet kunne spille Mahatma Ghandi på film om dagen og Charles Manson på scenen om aftenen (eller omvendt).

Med lidt god vilje kunne man sige, at Jimmy-figuren ligger i forlængelse af to af Denciks tidligere roller, nemlig den som transvestit i En Soap og den som jødisk enkemand med et godt øje til en palæstinensisk kvinde i Uden for kærligheden.

Ølmærkets betydning

Netop Denciks evne til at kombinere det bløde og det barske - eksempelvis kan han mønstre et blik, det ville være en lattervækkende underdrivelse at betegne som 'borende' - gør ham perfekt i rollen som Jimmy.

Det rolige, men samtidig umiskendeligt fjendtlige kropssprog, som Jimmy - i første omgang - møder Lars med, er en millimeter-præcis skildring af, hvordan en mand, der ikke har ordet i sin magt, udtrykker sin modvilje overfor omverdenen.

Donato har også fundet plads til den skæve detalje i sin persontegning. Således drikker Jimmy af princip økologisk øl, hvilket Lars ikke undlader at knytte en flabet kommentar til ('Gå ud og smadr nogle perkere, men pas på de store, stygge tilsætningsstoffer imens').

Småt men godt

Ølvalget er selvfølgelig også et hint om, at Jimmy er gjort af et andet stof end bevægelsens øvrige medlemmer, men samtidig udgør de heilende voldsmænd hele hans sociale netværk. Så efterhånden som han sænker paraderne over for Lars, sætter han samtidig kurs mod et eksistentielt dilemma af de helt velvoksne.

Lindhardt og Denciks centrale dobbeltkraftpræstation er omgivet af solide kræfter i de mindre roller. Donato og hans medmanuskriptforfatter Rasmus Birch holder især det kulørte og sensationsprægede på afstand ved at forankre nynazistmiljøet i noget hverdagsgenkendeligt. Som Tykke oser Nicolas Bro af underspillet, men aldrig direkte dæmonisk farlighed, og Claus Flygare giver Ebbe-figuren et strejf af alarmerende almindelighed.

Morten Holst spiller Jimmys yngre bror Patrick, en på en gang skræmmende og skrøbelig skikkelse, der synes nærmest skæbnebestemt til at komme på kollisionskurs med et lyst hoved som Lars. Effektiv er også Hanne Hedelund som Lars' dominerende mor.

Mindre mislyde

Som det forhåbentlig fremgår af ovenstående, er Broderskab altså bestemt en spillefilmdebut, som Nicolo Donato kan være bekendt. Når det er sagt, noterer man sig mindre mislyde undervejs.

Plotafviklingen tenderer mod det skematiske, ligesom Lars' omvending til den nazistiske sag ikke klinger helt overbevisende. Og hvis ellers ikke det virker en tand for tarveligt at brokke sig over, at en film har for mange karismatiske skuespillere på plakaten, kunne man indvende, at Signe Egholm Olsen har meget lidt at tage sig til i den tynde rolle som Tykkes kæreste.

Men det er en stærk og seværdig film, som i sidste ende rækker langt ud over spørgsmål om seksuelle præferencer. Den handler om et menneske, Jimmy, der må se i øjnene, at den tryghed, som flokken og fællesskabet kan tilbyde, er totalt uforenelig med det at være tro mod sin sande natur. Det er da vist det, man kalder stort drama.

Broderskab. Instruktion: Nicolo Donato. Manuskript: Nicolo Donato og Rasmus Birch. Dansk (en række biografer i hele landet)

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu