Læsetid: 2 min.

I krig og kærlighed

Michael Hoffmans ’The Last Station’ er en af den slags uprætentiøse, solide og seværdige biografiske fortællinger, der desværre ikke længere bliver lavet så mange af
Michael Hoffmans ’The Last Station’ er en af den slags uprætentiøse, solide og seværdige biografiske fortællinger, der desværre ikke længere bliver lavet så mange af
15. april 2010

Der er noget meget gammeldags over Michael Hoffmans nye film, The Last Station, og det er ment som en ros. Det er nemlig en af den slags uprætentiøse, solide og seværdige biografiske fortællinger, der ikke længere bliver lavet så mange af. Filmen er baseret på en bog af Jay Parini og handler om de sidste dage i den russiske forfatter Leo Tolstojs (Christopher Plummer) liv og den vanskelige balance mellem på den ene side hans teatralske kone, baronesse Sofia (Helen Mirren), og på den anden Chertkov (Paul Giamatti), hans ven og leder af den tolstojanske bevægelse.

Året er 1910, og den aldrende Tolstoj er Ruslands mest berømte forfatter og en ganske holden mand. Men grundtanken i den tolstojanske bevægelse fordrer både materiel og seksuel afholdenhed, og det huer bestemt ikke forfatterens forkælede kone, der har et iltert temperament og sans for det teatralske. Tolstoj elsker hende men kæmper for at efterleve sin egen ideologi med hjælp fra Chertkov.

Ind midt i denne hvepserede af ideologiske og ægteskabelige konflikter smides Valentin Bulgakov (James McAvoy), der er stor fan af Tolstoj og af Chertkov. Men Chertkov vil også have ham til at spionere på baronessen, der fatter sympati for Bulgakov og vil ham til at spionere for sig i stedet.

Lidt af et dilemma for den retskafne, unge mand, der hurtigt kommer på venskabelig fod med Tolstoj.

Bedre bliver situationen ikke af, at den kyske Bulgakov betages af en jævnaldrende og mere erfaren kvinde, Masha (Kerry Condon), der arbejder for den tolstojanske bevægelse.

The Last Station handler selvfølgelig om de to unge mennesker og Bulgakovs frigørelses- og erkendelsesproces, men mest interessant er den i sammenstødet mellem kærlighed og ideologi og i skildringen af, hvordan en forfatters værk og ideer kan blive større end forfatteren selv. Den tolstojanske bevægelse er næsten mere Chertkovs værk end Tolstojs, og forfatteren er da heller ikke enig i de mere dogmatiske tolkninger af sine tanker.

Både Helen Mirren og Christopher Plummer blev Oscarnominerede for deres roller i filmen, og det er da også en fornøjelse at se de to veteraner spille over for hinanden. Sofia, som er i sine følelsers vold, og Leo, som gerne vil leve og skabe i fred. De både strides og elsker, og tragedien er, at de elsker hinanden, men ikke kan finde ud af at leve sammen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu