Læsetid: 3 min.

Oplevelsessultne teaterbørns fest

Er du til larver eller ører eller svovlstikker? Teater for børn er teater, der taler direkte til ungernes sanser og tanker. Børneteaterfestivalen i Esbjerg sprudler med teater, der måske skaber nye børnespejlinger af det liv, som er så svært at forstå
De store b©™rnehaveb©™rn og skolestarterne var helt opslugt af den herlige biologi°©forestilling °ØEt ensomt ©™re°Ø, der handler om et ©™re, der leder efter et hoved at sidde p?.

De store b©™rnehaveb©™rn og skolestarterne var helt opslugt af den herlige biologi°©forestilling °ØEt ensomt ©™re°Ø, der handler om et ©™re, der leder efter et hoved at sidde p?.

S©™ren Kl©™ft

16. april 2010

Vuggestuebørnene har skiftet vinterstøvlerne ud med snøresko, for foråret er kommet til Esbjerg sammen med Børneteaterfestivalen. Nede på Tobakken slikker teaterfolkene sol under de pink-grønne plakater, og Esbjerg Musikhus har fået et kæmpebanner foran glasfacaden. Svend Wiig Hansens hvide mandeskulpturer, der stirrer ud over havet, har så vidt vides endnu ikke skaffet sig billetter. Men de er så næsten også de eneste. For der er over 300 forestillinger med gratis billetter hele weekenden.

Det danske børneteater har det forbløffende godt, selv om skolerne har måttet skære ned på kunsten, og selv om vuggestuerne har brugt pengene på den varme mad. Børneteatrene finder åbenbart vej, også der hvor voksenteatret ville have givet op.

I Esbjerg er forestillingerne for første gang opdelt for 'de allermindste', 'de små', 'de lidt større' og 'de største'. Opdelingen siger noget om dansk børneteaters force: At forestillingerne bliver skabt præcis til dem, som skal se dem. Ikke til 'hele familien' eller '3+', som der står på mange Nintendo-spil for de otte-årige. Men for de et til fire årige osv.

Når man spiser for meget

Præcisionen er nøglen til den kunstneriske kvalitet. For de allermindste er f.eks. Den Sultne Larve Aldrigmæt med Teatret st.tv. Her inviterer performeren Betina Grove Ankerdal vuggestuebørnene med ind i sin orangerøde hule, der er et sanseeventyr af uforudsigelige stofstrimler af Tanja Bovin. Herinde leger Ankerdal med en lille, grøn larve på den kærligste dukkeførermåde - med en skøn scene, hvor hun selv ligger og 'sover', mens larven kribler rundt. Ungerne kommenterer ivrigt, og samtidig kommer de gennem ugedagene i surround sound. Dog kommer den flyvende slutning bag på både ungerne og de voksne.

Når man lytter for lidt

For de store børnehavebørn og skolestarterne har Finn Rye og Nørregaards Teater genopsat den herlige biologilærerforestilling med navnet Et ensomt øre. Her er hele skabelseshistorien - med et øre, der så gerne ville finde sig et ben eller et hoved at sidde på. Og et andet øre, måske. Finn Ryes hyggelige og kejtede lærer får ungerne til at brage igennem med muntre evolutionsforslag, indtil menneskekroppen er nogenlunde på plads. Og Gertrud Exners naive menneskedukker får børnene til at se sig selv på en skæg begyndermåde - med forundringen som drivkraft.

Når man er ligeglad

Eventyrets automattid er forbi i dansk børneteater. Og gudskelov for det. Hvis et teater spiller H.C. Andersen, så er det faktisk, fordi teatret har noget særligt på hjerte. Sådan som Apollo Teatret. Her er Den helt vildt sørgelige historie om Den lille Pige med Svovlstikkerne for de 5-11 årige blevet en begavet grinefortolkning af den ellers så sikre tåreperser. Danseren Helena Hertz Melkjorsen lever sig ind i den fodfrysende piges barske skæbne, mens skuespilleren Niels Jørgensen kommenterer historien i nutidsperspektiv med interaktivt tv-kamera og billeder fra Vesterbrogade, så vores ansvarsløshed over for fattige og hjemløse i dag bliver forestillingens egentlige, sviende budskab i Erik Polds fortolkning. For hvis en mor har 83 kr. om dagen til mad, hvordan skal hun så kunne forære sit barn en Nintendo DSi til 1.450 kr.?

Den slags kan børn forstå. Men de er også med på stilisering og symboler og den store kærlighed. De er med på kunst, der gerne vil nå dem. Så der er ingen grund til at blive siddende og stirre ind i skærmen - eller ud over havet. Esbjerg venter.

Børneteaterfestivalen i Esbjerg. Gratis billetter på Hovedbiblioteket i Nørregade. I dag kl. 17-21.30, lørdag 10-20, søndag 10-16. www.festival2010.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu