Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Stød med stærkstrøm til antikapitalister

Oplivet, føler man sig, efter at være blevet gnedet med 'The Shock Doctrines' kapitalismekritiske sandpapir. For den sætter strøm til hukommelsen og aktiverer kollektiv resistens i sin analyse af de fri markedskræfters voldelige hærgen gennem de sidste 40 år
Kultur
26. april 2010
Oplivet, føler man sig, efter at være blevet gnedet med 'The Shock Doctrines' kapitalismekritiske sandpapir. For den sætter strøm til hukommelsen og aktiverer kollektiv resistens i sin analyse af de fri markedskræfters voldelige hærgen gennem de sidste 40 år

Et åbningsbillede af en dame på en talerstol lover jo ikke lige frem sjov, ballade og Michael Moore.

Og da en britisk fortællestemme begynder at tale over grovkornede arkivbilleder, ja, så burde den faktisk have introduceret sig selv som denne films rejsefører. For det bliver den. Ikke ulig et væld af dokumentarfilm og (tv-fakta-udsendelser) fra før genrens store populære gennembrud med Moores Bowling For Columbine.

Med The Shock Doctrine vender vi tilbage til gamle, oplysende og mildere manipulerende dyder inden for dokumentarfilmgenren.

Det gør nu ikke Michael Winterbottoms og Mat Whitecross' dokumentarfilm mindre interessant eller dragende.

For den har en langt mere gennemarbejdet historie med en langt dybere liggende klangbund at formidle. Ja, på sæt og vis resonerer den i al sin velfortalte soberhed langt voldsommere i sindet end Michael Moores filmiske gestikulationer, effektjagt, showmanship og trøsten af enker, han selv har fået til at græde.

Efter at være blevet gnedet med The Shock Doctrines historiebevidste sandpapir, føler man sig faktisk oplivet. Og forklaringen på dét skal findes i fortællingens implicitte tro på, at oplysning gør mennesker langt mere resistente over for manipulation og magtspil. Historiebevidsthed gør ånd slagsikker. Og dermed er The Shock Doctrine også et aktivistisk stykke arbejde.

Liberalsime og tortur

Dokuens tese fremføres stensikkert velfortalt: At den amerikanske Nobel-prisvinder og minimalstatsforkæmper Milton Friedman (1912-2006) ikke kun holdt mangeårigt hof på økonomi-instituttet på University of Chicago, men også dannede teoretisk baggrund for udnyttelsen af masserne verden over. Fra Chile og Argentina over Sovjetunionen og England til USA og Irak.

Friedmans idé om benhård privatisering med lynets hast er kommet de rige til gode, mens folket er blevet udsat økonomisk, psykisk og fysisk lidelse.

Men The Shock Doctrines første kapitel starter på det mere individuelt psykologiske plan, med videnskabelige menneskeforsøg i midten af århundredet. Her undersøgte man ganske nådesløst, hvad der sker, når man berøver folk deres sanser - man mister livsgnisten og evnen til f.eks. at dagdrømme - og når de udsættes for elektrochok - man får hukommelsestab og mister psykisk modstandskraft.

Rædsel og kontrol

Det var undersøgelser, der dannede grundlag for en CIA-manual i tortur, og som i filmen viser sig at have en grum relation til Friedmans økonomiske teorier.

Ja, Friedman introducerede selv ideen om shock therapy på nationaløkonomisk plan - lynprivatisering - hvilket blev ført ud i det groteske allerede i Chile i begyndelsen af 70'erne.

Hvor regimet konstaterede, at det hele gled lidt lettere med lidt hårdhændet fysisk 'overtalelse'. Man torterede, internerede, sørgede for at folk - på bedste stalinistiske vis - forsvandt.

Og parallellerne til Guantánamo og Irak (shock and awe-bombningerne og Abu Ghraib-torturen) årtier senere påvises.

Og ikke mindst hvordan den aldrende CIA-manuals udnyttelse af sanseberøvelse, simuleret drukning og folks fobier mod f.eks. hunde igen kom til sin ret.

Det er altså filmens anden tese, at denne systematiske mishandling af mennesker, denne rædslens destruktion af den kollektive psyke og hukommelse i mange tilfælde er blevet en grum ledsager til Friedmans økonomiske teorier. Og dette spil mellem det psykologiske og det makroøkonomiske væves brillant sammen.

Naomi Kleins forlæg

Overtalelsesmidler finder man så også i The Shock Doctrines eget formsprog. Ikke i overdreven grad, men følelsesmanipulationen (såvel som ironi) er umiskendelig på soundtrack-siden.

Lige som klipningen er hurtig, men gerne og ofte dvæler ved eksplosioner og krig i længere tid ad gangen - måske for at seeren kan fordøje fortællerens mange informationer, men helt klart også for at hun kan mærke chokdoktrinens konsekvenser langt ind i sanseapparatet.

The Shock Doctrine er baseret på amerikanske Naomi Kleins bog af samme navn. Hun figurerer i filmen som en form for lyserød tråd.

Hun fungerer ikke voldsomt godt på film, er meget stiv og voldsomt velsoigneret, hvis ikke forfængelig. Men hun er en brillant retoriker og analytiker. Og at udsende en dokumentar bygget over hendes bog netop nu er renskuret rettidig omhu: Bogen udkom inden den nuværende finansielle krise, men den inkluderes til gengæld i filmen.

Barack Obama får en noget blid medfart - med hans inkonsekvente behandling af finanskrisens skurke in mente - men The Shock Doctrine er som helhed en stærkstrømindsprøjtning fuld af hukommelse og engagement.

Man forlader biografen galvaniseret. Elektrisk efter en tankestimulerende form for chokterapi.

'The Shock Doctrine'. Instruktion: Michael Winterbottom og Mat Whitecross. Premiere i dag i Vester Vov Vov, Kbh.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her