Læsetid: 2 min.

Det trættende spil

Kritikken af tossegod tolerance forbliver på banaliteternes plan i Morten Sabroes ’Det 13. spil’. Romanen lykkes hverken som fjollet farce eller dæmonisk drama
22. april 2010

Mærkeligt, at en mand som Morten Sabroe, der nogle gange har skrevet så godt, kan skrive så ringe en roman som Det 13. spil.

Bogen vil både være forfaldsroman og thriller og på én gang fjollet farce og dæmonisk drama. Den lykkes ikke med nogen af delene.

Den velhavende københavnske bilforhandler Ar­-thur Hellmann tager sin kone i utroskab. Hun er kulturredaktør på Politiken og stikker for egen vindings skyld stængerne i vejret for en estimeret og svært selvfed litteraturkritiker. Samtidig spiller Ar­­-thurs teenagedatter et blodigt computerspil, og det skal vise sig, at arkitekten bag spillet er en islamist, som vil hende til livs i den virkelige verden. Noget med, at hun i hans øjne er en dekadent luder, som ikke ærbart gemmer sig til manden i sit liv.

Efter et foreløbigt klimaks rejser Arthur til Thailand og derfra videre ind i Cambodja, hvor han stjæler en motorcykel, ser sig gal på en gruppe tyskere og stikker ild på et bordel.

Af og til falder der en reference til Joseph Conrads Mørkets hjerte, og pointen er vist, at rejsen dybt ind i det eksotiske ukendte ligesom i Conrads mesterværk går hånd i hånd med en tiltagende galskab.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu