Læsetid: 2 min.

Desperate strissere

Der er ingen glasur på den ildelugtende historie i ’Brooklyn’s FInest’, og det må respekteres. Men manuskriptet smører elendigheden for tykt på og ender i melodrama
Der er ingen glasur på den ildelugtende historie i ’Brooklyn’s FInest’, og det må respekteres. Men manuskriptet smører elendigheden for tykt på og ender i melodrama
27. maj 2010

Man føler sig skruet en del år tilbage i tiden, når man ser Brooklyn's Finest. Filmens billede af et voldeligt, racistisk New York - nærmere betegnet Brooklyns Brownsville - er så indædt hadefuldt og krast realistisk, at man mest af alt føler sig hensat til en ældre film af Martin Scorsese, Sidney Lumet eller Spike Lee i deres mest kompromisløst ubehagelige hjørne.

Med tre nogenlunde ligeberettige strisserhovedpersoner, der kun har flygtig indbyrdes kontakt, skildres et politikorps, som er totalt demoraliseret af håbløse arbejdsvilkår, lave lønninger og en korrupt ledelse mest af alt interesseret i dække over fejl og redde ansigt overfor offentligheden.

Stjernenavnet er Richard Gere, der gør sit bedste for at skrælle al charme væk som en dybt desillusioneret cop, der efter mange års forgæves slid ser frem til pensionen. Trods et forspildt liv repræsenterer han dog fornuften i en storbyjungle propfuld af narkokriminalitet. Og da han til sidst i den lange film (132 minutter!) får chancen for at redde nogle unge, vildfarne piger fra prostitutionsfortabelse, kommer den frelsende ridder op i ham, og filmen kæntrer over i mere konventionelt heroiske baner.

Skimmelsvamp

Men inden da har man unægtelig fået råt for usødet, når Ethan Hawkes katolske familiefar myrder løs for at skaffe sig narkopenge til en børneflok på syv, en astmatisk kone og en ny bolig i stedet for den gamle fuld af skimmelsvamp.

Med en begyndelsesårsløn på 20.000 dollar er politifolkene nærmest proletariseret fra starten, og Hawkes mentalt forstyrrede cop tager turen helt ned til bunden, hvor hverken Vorherre eller korpset kan hjælpe ham. Der er stærke momenter i Hawkes desperadofremstilling, men desværre også en del overspil.

Til gengæld underspiller Don Cheadle effektivt som under cover-politimanden, der bliver en del af det sorte narkomiljø og udvikler et farligt venskab med en fremtrædende dealer (en velspillende Wesley Snipes). Forråelsen er ikke til at afvise, især fordi han gang på gang føler sig svigtet af den politiledelse, der manipulerer med ham.

Meget i det nærgående miljømaleri af storbyforfald virker overbevisende, hvorfor det er ærgerligt, at filmen alligevel så ofte overspiller sine kort. Efterhånden myrdes der i den grad løs på må og få, at det kan være svært at orientere sig, og den troværdighed, der er altafgørende i den slags film, går fløjten. Antoine Fugua (kendt for Training Day) har instrueret uden glasur på den ildelugtende historie, og det må respekteres. Men manuskriptet smører elendigheden for tykt på og ender i melodrama.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu