Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Min far, han er skør!

Vi er mange, der er taknemmelige for, at DR droppede at lave morgennyheder og i stedet begyndte at sende tegnefilm og andet børne-tv fra kl. 6. Ikke at man lader sit barn se tv. Og da slet ikke om morgenen. Selvfølgelig ikke
Godmorgen. Morgen-tv for børn på DR er ikke alene blåstemplet af staten og lavet af kompetente, offentligt ansatte. Men forestil jer de alternative oplevelser sådan en tirsdag-morgen i en husholdning præget af søvnmangel og presset fra et arbejdsmarked med stadigt stigende præstationskrav.

Godmorgen. Morgen-tv for børn på DR er ikke alene blåstemplet af staten og lavet af kompetente, offentligt ansatte. Men forestil jer de alternative oplevelser sådan en tirsdag-morgen i en husholdning præget af søvnmangel og presset fra et arbejdsmarked med stadigt stigende præstationskrav.

Kultur
27. maj 2010

I Julia Lahmes underholdende og ærlige bog om det at være ny mor, Hvor lagde jeg babyen? fortæller hun om første gang, hun har lille Elias med til rytmik. Om hvordan hun bryder den overskudsagtige, kernesunde, kropsbevidste, økologiske, hjemmesyltende idyl ved grinende at protestere, da rytmikunderviseren i genkendelseslegen peger på et fjernsyn og meddeler: Ja, det ved børnene selvfølgelig ikke, hvad er endnu. »Elias ved altså godt, hvad et fjernsyn er. Vi ser Teletubbies hver morgen kl. 6,« siger Julia Lahme og tror, hun er forfriskende ærlig og sjov. Men det er hun tydeligvis ikke. Børn og fjernsyn hører ikke sammen.

Du bryder måske en sjælden gang sammen efter en nat uden søvn og trykker opgivende på fjernbetjeningen og lader barnet gå i denne særlige Teletubbies-trance. Men hver dag? Barnet får jo suget al kreativitet og selvstændig tankevirksomhed ud af sig. Nogle gange går der ligefrem koldkrigsargumentation i den, og 'Teletubbies' bliver beskrevet som amerikansk hjernevask. Nu er det faktisk britisk produceret fjernsyn udviklet af en professor i kognitiv psykologi og baseret på småbørns sproglige udvikling og koncentrationsevne. Voksne bliver muligvis idioter af at se på det, men det kan børnene jo ikke tage sig af. De kan lide det, og de lærer noget af det. Det passer ikke ind i vores rundkredspædagogiske håbløst forældede forståelse af hvad fjernsyn gør ved børn.

Blåstemplet af staten

Vi nægter børnene adgang, men tænder ellers lystigt selv for kukkassen, så snart vi kommer indenfor døren og lader TV 2 News køre i ring resten af eftermiddagen, til vi slår os ned i sofaen om aftenen og ser ligegyldigt tv til vi dør. Og det er da også pisseirriterende, at man ikke kan få lov til at se fjernsyn i fred, men hvis man skal give sit barn sunde tv-vaner, så handler det jo om at have det selv. Det betyder for eksempel, at man skal træffe valg. Tænde for fjernsynet, når der er noget, man gerne vil se og slukke for det igen, når der ikke er noget. Og lad os nu være ærlige: Hvem har den slags tv-vaner?

Det er på tide, at vi får en ordentlig tv-kultur og ikke lever i fornægtelse og i illusionen om, at lige om lidt går det af mode, så vi behøver ikke forholde os konstruktivt til det og må i øvrigt hellere få set så meget som muligt, inden det forsvinder. For eksempel kan man roligt sætte sit barn foran fjernsynet kl. 6 om morgenen og tænde for DR, for her har dygtige mennesker med samvittighed (offentligt ansatte) valgt fjernsyn for børn. Der er altså tale om statsgodkendt fjernsyn, og vi bør være rolige. Her møder man blandt andet franske gummivæsner, der vokser op af jorden, kan lave sig om til hvad som helst og kun bruger evnen til at redde verden. 'Barbapapa' er derudover formidler af gode socialistiske værdier, miljøbevidsthed og dyrevenlighed. Der er lige det med de konservative kønsroller (det er altid Barbamama, der laver mad), men lidt senere kommer der heldigvis 'Byggemand Bob', hvor den kvindelige håndværker Vinnie ikke bliver mindre kvinde af at gå i overalls og slå søm i, og der er stadig masser af seksuel spænding mellem Bob og Vinnie, selv om hun har ladet sig klippe i en praktisk kort frisure.

Prædiket gode værdier

I 'Benjamin Bjørn' er det den hankønnede bamse, Benjamin, der er den forsigtige type, mens hunkønnede Rose er modig. De bliver ofte uvenner i 'Benjamin Bjørn', og her er ikke tale om retmæssig harme, der er tale om den slags uvenskaber, der opstår de steder, hvor der er hierarki og hemmelige loger, som i en børnehave. Bamserne løser det som regel i mindelighed. De siger undskyld - fordi de skal. Det skal man jo bare engang imellem, også når man ikke mener det, som i en børnehave.

I det hele taget bliver der prædiket en masse gode værdier i løbet af de par timer, der er 'Morgenhår' på DR. I mellem programmerne er der herlige korte fillers med behårede ubestemmelige figurer, der udgør en lille familie med to børn og en far. Far er meget pædagogisk og børnene er udprægede antiautoritetstro, som man bør være, når autoriteten ofte siger noget vrøvl. Der bliver sunget »Min far, han er skør!« så spejlene smadres, og havregrød skal omtales som mudder for at det glider ned. Hvem under ikke sine børn det? Forestil jer de alternative oplevelser sådan en tirsdagmorgen i en husholdning præget af søvnmangel og presset fra et arbejdsmarked med stadigt stigende præstationskrav. Godt, man har 'Barbapapa' til at tage sig af formidlingen af de sunde værdier.

Morgenhår hver morgen på DR1 fra kl. 6

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hej Anita,

øh mener du virkelig det du skriver.
Blot fordi man er professor behøver man jo ikke være klog. Jeg tror faktisk han griner hele vejen ned til banken når Teletubbies bliver sendt. :-)
Jo vi har travlt hver dag med børn og stress og hvad der nu måtte være, men at lade tv underholde fra morgenstunden, i stedet for af at kigge ud af vinduet og se hvordan verden ser ud.
No way.

mvh
Cark

Karsten Aaen

Ja, tv til småbørn og børn kan da sagtens være godt :) Det er jo ikke tv'et skyld, at det meste, der sendes deri er noget l... æh... ikke særligt godt.

Også jeg har set Teletubbies; det er faktisk ganske interessant at se, dertil kommer, at en af drengene vist er lyserød? og har en håndtaske? Og ang. den britiske professor, der griner hele vejen ned til banken. Jeg tror snarere, det er BBC, der griner...

Og læg mærke til at Julia Lahme siger, 'vi ser Teletubbies om morgenen kl. 6.00' - altså hun ser det sammen med Elias. Og det er altså det bedste.

Og forleden dag sag jeg sørme og så Barbapapa og troede jeg var tilbage i 1970erne i min barndom, indtil jeg opdagede at det var 2010 - og der er gået næsten 35-40 år...

Og sørme om ikke også en af pigerne (barpagul, tror jeg?) er beskrevet som værende modig, og en af drenge (barparød?) er beskrevet som værende følsom. Det helt særlige ved Barbapapa universet er faktisk det at det ikke opdeler kønnene i to stereotypiske diskurser, eller sagt på en anden måde: drenge er ikke altid modige og piger er ikke altid følsomme i dette univers.

Med 7 børn hos Barbapapa familien er der nok nuancer at vælge imellem når børnene skal have dannet deres køns-identitet.

Andet steds på denne side kan man læse Bent Vinn NIelsens fortælling om 1950erne og om hvordan man i dette i årti i skolen forbød børnene at synge underlødige sange som de havde lært i Giro 413, dvs. i radioen eller endnu værre - i det der nymodens fjernsyn. Og ofte var det skole-lærere, som fremkom med disse forbud, måske ikke af ond vilje, men fordi disse havde en (instinktiv?) modvilje mod alt nyt - og især da mod alt der var masse-produceret, for så kunne det jo bestemt ikke være kvalitet.

Meget af denne diskussion præger desværre stadig medie-diskussionen herhjemme, både hvad angår tv og radio - og såmænd også hvad angår computerspil mv.

Lars Højsted Nielsen

En ting har Anita ihvertfald ret i. Børnenes TV-vaner hænger sammen med deres voksnes samme. Tilgengæld virker det som om hun mener at morgen TV er børnenes ynglingsmorgen. Det er jeg meget uenig i. Hvis deres voksne fra en tidlig alder prioterer morgenen højt, og er totalt overskudsagtige, er der ingen tvivl om at børnene aldrig ville tænke på at tænde for flimmeren. Men børn lærer hurtigt ikke at være i vejen på det forkerte tidspunkt. Hvor fedt morgenTV er, er vel tvivlsomt, men det er bedre end at få at vide at ens voksne ikke har tid, og til sidst bliver det barnets førstevalg. Hvis du så vil snakke med dit barn kan du jo se fjernsyn sammen med det.
Det er godt nok svært når de ser Teletubbies, der er så uudholdeligt at jeg ikke kender dem. Men jeg har set dem udstillet i et komedieprogram som nazitubbies, men som sagt kender jeg intet til dem.
En anden indfaldsvinkel, er DR`s valg af overhoved at sende morgenTV. Og da de andre valg såsom Disney og Cartoon er så meget ringere, mener jeg at det er et rigtigt valg.
mvk Lars

For min skyld må man da gøre hvad man selv har lyst og overskud til i sin hverdag og morgen med sine børn. Fred være med det.
I debatten er der, efter min mening, blot for få der gør opmærksom på, at der er et alternativ til fjernsynet, og at det oftest er dem der fremhæver mediet som en god "morgenbøn" der kommer til orde.
Jeg vil blot gøre opmærksom på at der er andre muligheder, og har selv haft stor succes med at læse en historie for mine børn om morgenen, når nu gerne vil give dem en godt morgen.
Carl

Lars Højsted Nielsen

Jeg synes da ligesom Carl at man skal gøre det man selv føler for. Andet holder jo ikke i længden. Men måske debatter som denne, kunne give folk lyst til at prøve bogen istedet. Jeg synes det er meget hyggeligere, og man kommer måske til at afbryde læsningen og tale om dagen der snart starter. Min egen nu voksne datter er vokset op hos sin mor og hun så TV om morgenen i hverdagen, men ikke hos mig i week-enden. Der havde vi jo alt den tid som vi ønskede, så jeg har svært ved at sige, hvordan jeg havde gjort. De sjældne hverdage hun overnattede hos mig, så vi ikke morgenTV, men vi havde også begge et stort behov for samvær. Men som Anita vel også er inde på, er fordomme vel mere til skade end gavn. Ihvertfald dybt irriterende.
Mvh. Lars

Henrik Knudsen

”Massemedierne indgår i en pyramide, der totalt ligner madpyramiden. Bøger og aviser skal man have mest af, for de ligner grøntsager. Ligger godt i hjernen og giver en let og regelmæssig afføring. Film og radio kan man tage lidt af hver dag, fordi de rummer vitale stoffer, der opbygger kroppen. Men det er dyrt, unødvendigt og uøkologisk at indtage for meget. Endelig er der fjernsyn, som man ideelt set kun bør indtage om lørdagen sammen med lørdagsslikket. Men, hvis det ikke kan være anderledes, så bør det være i kontrollerede mængder og kun som en lille ting til den søde tand. Ellers vil man få fedt om hjernen og mangelsygdomme, og ens bevidsthed vil bule ud alle de forkerte steder.” (Henrik Dahl, Hvis din nabo var en bil)

Hej, Henrik

den var sød og jeg kendte den ikke, men tak for den. Massemediepyramiden ! Det er godt nok ikke den massemedierne gør mest ud af. Tankevækkende. Tak