Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Kvartet ved tidens rand

Strygekvartetten skal være vital, energisk, levende og cool - ikke være bange for at sparke røv og være fantastisk smuk, eller grim, hvis det er sådan det skal være. Den skal kunne udtrykke selve livet, siger Kronos Kvartettens grundlægger, David Harrington
Kultur
18. maj 2010

Da Kronos Kvartetten sidst besøgte København i 2007, var det for at spille musik komponeret og tilegnet Kronos af Pelle Gudmundsen-Holmgreen. Særligt bevægende var Moving Still for recitation, bånd og strygekvartet, der indeholder H.C. Andersens globale fremtidsvision »Om Årtusinder« i en hektisk pulserende musik og ikke mindst metamorfosen af »I Danmark er jeg født«, hvor danskheden gradvis opløses og glider over i arabiske tonefald.

Netop sådanne grænseoverskridende møder mellem musik og kultur har været Kronos Kvartettens hovedanliggende gennem dens snart 40-årige levetid; der er blevet skrevet flere end 650 værker til den af alverdens komponister på tværs af traditioner, båse og genrer. Kvartetten er derfor også blevet tilskyndet til at forny den klassiske koncertforms sort-hvide ritualer med farvede lyssætninger, billedprojektioner, elektroniske virkemidler og forstærkning, og ikke mindst en absolut cool påklædning og performance.

Alt dette oplevede man endnu engang, da de fire amerikanere gæstede Tivoli lørdag aften med et program eller rettere et show, som kom ud i alle verdens- hjørner.

Eksotisk tidsrejse

Minimalismens frodige udtryksformer går som en rød tråd gennem ganske meget af Kronos Kvartettens enorme output, og de repetitive rytmebombardementer var også i fokus i løbet af forestillingen, undertiden grænsende til det enerverende. Det gjaldt i hvert fald åbningsnummeret »Crossfader« af Raz Mesinai, som anvender electronics-effekter i selve strygerspillet, abrupt forskudte rytmiske lagdelinger i et temmelig grimt klang- regi.

Mesinai er jøde med en ortodoks baggrund, som han har kastet af sig, og en grænse blev derefter overskredet med den palæstinensiske gruppe Ramallah Underground. Deres »Tashweesh«, som kan oversættes med 'forvrængning', forløb som en behersket klagesang i et loop tilsat reallyde fra gaden gennem højttalerne.

Kronos byder også på deciderede arrangementer af folkesange og populær- musik, og ad den vej blev man ført ud på en fascinerende tidsrejse til eksotiske destinationer. En smægtende kærlighedssang med græske rødder omplantet til det amerikanske immigrant- miljø. En jødisk bøn, i tidernes morgen hørt på grammofon med den legendariske sangerinde Fraydele Oysher, inspireret til en instrumentaludgave, hvor bratschistens fabulerende solo illuderer synagogens kantorrecitation.

Og ikke mindst var der den dragende version af »Flugufrelsarinn«, en filosofisk ballade af den islandske kultgruppe Sigur Rós, hvor primarius Harrington suverænt gengav frontfiguren Jónsi's skrøbelige falset og flyvende guitar.

Alt i alt fænomenalt sammenspillet.

Balkans tragedier

To af numrene kan beskrives som længere fortællinger om sorg, tab og ondskab. Polske Hanna Kulentys 4. Strygekvartet har en traumatisk vuggesang som hovedtema. Den lange intro erindrer en barnedød med flageoletter, der vokser ind i celloens varme favn, og raseriet får udløsning i den efterfølgende allegro, hvor de fire musikere kaster sig ud i en bisværm af motiviske ostinater som et ekko af Bartók.

Serberen Aleksandra Vrebalov sætter sig for at minde os om Balkans tragedier i »Hold me, neighbour, in this storm«. Det var måske for langt og for kulørt, men alligevel blev man fastholdt af de mange indtryk. Den ortodokse kirkes bimlende klokker, aggressive slag på en stortromme, vrede synkrone råb og trampen fra musikerne, råt rytmisk søvngængerspil.

Og herefter sekvenser med det, der burde samle i stedet for at skabe splid i denne plagede, multi- kulturelle del af verden: sigøjnerslageren »Lærken«, en sørgmodig folkevise og en hvirvlende muslimsk sufidans. Projektioner på bagtæppet fortættede atmosfæren, og musikerne kastede kæmpeskygger op på koncertsalens vægge. Der var desværre ikke mange tilhørere, men de var vedholdende begejstrede og blev belønnet med fire ekstranumre, der blandt andet tog turen forbi Bush' og Cheneys Irak.

Kronos Kvartetten 14. maj i Tivolis Koncertsal. Musik af bl.a. Raz Mesinai, Hanna Kulenty, Aleksandra Vrebalov, Ramallah Underground og Sigur Rós. David Harrington og John Sherba (violiner). Hank Dutt (bratsch). Jeffrey Zeigler (cello)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her