Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Liedkoncert med format - og forvirring

Kvaliteten er i top med duoen Deutsch og Skovhus, men man savnede velbegrundede facetter
Kultur
7. maj 2010

I en sort frakkejakke af en længde, der kun tør bæres af én, der for længst har forladt den danske, gennemsnitlige påklædningskode træder Bo Skovhus frem foran sit publikum i Mogen Dahls lille, hvide sal på Islands Brygge.

Han kigger ud over skaren og ser ud til at ville præsentere noget, lægger ansigtet i folder, men åbner kun næsten munden, to gange hurtigt efter hinanden, for så i stedet at kigge på pianisten og starte den første sang.

Det er ikke til at vide, hvor meget dette er et indstuderet stunt eller en momentan gebærdelse, men den stumme præsentation var en perfekt indledning til en liedaften.

I Robert Schumanns og Justinus Kerners univers forsvinder man trods alle ordene ind i det umælende, i en verden, der kun foregår i en digters bryst på stimulerende afstand af virkeligheden derude. Hvorfor tale om det?

En ren lied-koncert er en kraftpræstation, man ikke helt gør sig begreb om. Det er ikke bare et par arier i en opera, men halvanden times udenadslære af ord og ord, indsatser, disponeringer, vejrtrækninger, aftaler med pianisten og ikke bare én karakter, men adskillige, og adskillige følelsesregistre, for ikke at snakke om det at skulle rumme både en poet og en komponist og forstå det sammenholdte produkt og formidle det.

Og nej, der er ikke bare en intuitiv, enkel vej ud af det, medmindre man er født genial, dertil er de tekniske krav alt for høje.

Så overhovedet at få serveret en ren Schumann-aften med to så store kapaciteter som barytonen Bo Skovhus og pianisten Helmuth Deutsch er en gave, der skyldes Mogens Dahls visioner for hans koncertsal.

Bo Skovhus er kunstner in residence dette år, hvilket giver os to koncerter i alt, hvoraf mandagens koncert var den første med program i anledning af Robert Schumanns 200-års jubilæum i år.

Der er ikke mange, der behersker liedfaget, og slet ikke herhjemme. Der er mange, der gerne vil synge det, men ikke så mange, der gider at høre det. Hvis man som sanger vil ernære sig, er man nødt til også at synge opera, som er så meget et andet fag, at det ofte gør det svært for sangerne at gabe over begge dele. Bo Skovhus er både en efterspurgt liedsanger og operasanger i hele verden. Trods sit store arbejde med lieden, kan man alligevel spore operasangerens fag og fokus på kraftpræstationer, så jeg stadig mangler at få nogle døre åbnet ind til den enkle og subtile Lied.

Blændet i gulvhøjde

Ved mandagens koncert i den lille fyldte koncertsal med hele sangermiljøet samlet og Skovhus placeret i gulvhøjde og med kun en meters afstand til publikum forekom han en smule blændet. Hans tekniske administration af stemme og sprog er formidabel og den tyske udtale en nydelse i sig selv, men det er som om rigiditeten ikke helt bliver overvundet og de tyske konsonanter mere lyder pottetrænede end dybtfølte. Jeg forstod hvert et ord, men ikke hvad de betød. Inderligheden dukkede op på uventede steder og udeblev til gengæld på andre, så man blev mere forvirret end stimuleret, og jeg savnede det mere umælende udgangspunkt.

Helmuth Deutsch spiller provokerende smukt. Og med provokerende mener jeg, at man på den ene side ikke kan forlange mere, for Deutsch spiller fantastisk smukt efter et urokkeligt og velfungerende koncept, men på en sær måde upåvirkeligt og - kunne man vove at påstå - en smule fastlåst på en måde, som kan provokere visse typer. I hele sammenhængen savnede jeg flere velbegrundede facetter, mere folkesang, mere Bach, mere Brahms, mere Wolf, alt det Schumann har flettet ind i disse sange og på den måde i sidste ende savnede jeg - mere Schumann. Dog, når Skovhus endelig lukkede øjnene og gav os Stille Tränen, og svedperlen endelig randt fra Deutschs pande til tangenterne, så skal man som Mærsk-Møller siger det: »sige tak«. Der går nok en rum tid, inden jeg hører den sådan igen. Barytonen fra Ikast er i sandhed en kraftpræstationernes mand. Og tak til Mogens Dahl for vores kammermusiksal på Bryggen.

Bo Skovhus, baryton, Helmut Deutsch, pianist. Robert Schumann, 12 Digte af Justinus Kerner, opus 35, Tre sange til tekster af Byron opus 95 og udvalgte Lieder. Mogen Dahls Koncertsal, den 3. maj kl. 20.00

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her