Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

En oplagt kandidat til årets debutant

Suveræn roman om at miste sin mor, når man er på tærsklen til voksen og mest har sex på hjernen. Forfatter Morten Kirkskov er en oplagt kandidat til årets debutant
Kultur
7. maj 2010

Enhver, der har forsøgt at tilbageholde tårer, gjort sig stærk i situationen, må kunne kende denne følelse: »Vandet stiger inde bag øjnene på mig, jeg klemmer læberne sammen og strammer mavemusklerne.« Det er 13-årige Martin, der kæmper mod sin fysiske reaktion, gang på gang klemmes læberne sammen, og det fungerer som et wagnersk ledemotiv man genkender straks den helt urimelige sorg, drengen bærer rundt på.

Sjældent har jeg læst en roman, endsige en debut, der appellerer så kraftigt til min empati. Morten Kirkskovs Kapgang er på én gang tårepersende og morsom, foruroligende trist, men også eftertænksom og sært håbefuld, rund og øm og god.

Vi følger fortælleren Martin i dagene efter, fundamentet for hans liv forsvinder: Mor dør uventet de troede, det var influenza, men så var det blodkræft og efterlader Martin med en storebror, der aldrig er hjemme, og en far, der ikke magter at være forælder. Martin glider hurtigt ind i voksenrollen, selv om han ikke er klar til det, men på en måde hjælper det at fokusere på det konkrete, på hverdagens gøremål og den konfirmation, som skal holdes om en måned. Sådan overtager Martin umærkeligt og helt urimeligt mors ansvarsområder og konkret og billedligt siddepladser, først i køkkenet, siden i stuen. Martin er den, der holder sammen på både sig selv og familien, mens andre bare græder, og al den omsorg, han ikke får, vokser som en boble indvendigt.

Drikker og horer

Familien bor og driver en el-handel i Sdr. Omme, og folk fra lokalmiljøet bliver på forskellig måde involveret i sorgprocessen. Nogle af kvinderne hjælper Martins far med at få lettet trykket i bukserne, andre hjælper i forretningen, mens mændene mest hjælper med at drikke sorgerne væk. Martin skal på den ene side navigere i tabet af moren og det rod, hun har efterladt, på den anden side er han 13 år og pumpet med hormoner, tissemanden bliver stiv hvert femte minut, og tankerne kredser mindst lige så meget om kutteleg med Kim og Kristine som om at have mistet sin mor. Det afspejler sig også i kompositionen: De første dage suppleres kapitlerne af erindringer om moren, fremhævet som korte og selvstændige afsnit i kursiv, men efterhånden som begravelsen kommer på afstand, og konfirmationen nærmer sig, forsvinder erindringerne, og Martin ændrer fokus.

Begravelsen og konfirmationen udgør en slags kirkelig ramme i romanen. Men den er forløjet, ingen i Sdr. Omme tror på meningen, mindst af alt den guddommelige, snarere horer og drikker folk for at finde trøst. Og det er også den konklusion, Martin i sin store konfirmationsbrandert kommer frem til. Han vil meldes ud af Folkekirken.

Kirkskov er skarp i detaljen, til at beskrive situationer og indfange ordløse samtaler, sociale mekanismer og spændinger, formidlet gennem fortællerens observante og sensitive drengesind, som for eksempel i denne berøringsangste blikudveksling mellem Martin og den nye kontordame, Sille: »Hun kigger over på mig flere gange. Jeg prøver at smile, så hun ikke tror, der er noget i vejen. På et tidspunkt kigger jeg op og i det samme vender hun igen blikket ned mod sine papirer. Lidt efter kigger hun op igen. Jeg fanger hendes blik, og denne gang kigger vi på hinanden længe. Der er ingen af os der gør noget, vi smiler ikke eller noget, vi kigger bare. Hun må jo spørge hvis der er noget hun vil vide.«

Jeg må indrømme, jeg er blevet dybt og inderligt forelsket i Kirkskovs lille sammensatte Martin, der så gerne vil videre med sit liv, konfirmeres og have sin seksuelle debut, men som konstant bremses af sammenklemte læber, et glimt af mor på stranden, og så tårerne, der presser sig på. Nu er det mine læber, der strammer, igen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her