Læsetid: 2 min.

Vred ung mand tager hævn

Rap debut: Medrivende ungdomsbog - 'Hamlet' genopført med had og straf i parcelhus-Danmark
Debutant. Claus Holm Thomsen er født i 1963 og således på målelig afstand af sin 15-årige fortæller. Alligevel rammer bogen en tone, der overbevise.

Debutant. Claus Holm Thomsen er født i 1963 og således på målelig afstand af sin 15-årige fortæller. Alligevel rammer bogen en tone, der overbevise.

Agerled Art Photo

14. maj 2010

Ung mand er vred. Ung mand har mistet far. Mor har giftet sig med fars fortrolige. Mor og stedfar dyrker lystig sex, mens ung mand skumler. Som et genfærd dukker ung mands far op og afslører, at far blev ofret i en giftig intrige. Ung mand sværger hævn.

Lyder handlingsgangen bekendt? Kunne den unge mand hedde Hamlet? Ja, det kunne han da. Men han kunne også hedde Peter og optræde i parcelhus-Danmark.

Deri består romandebutanten Claus Holm Thomsens vovestykke. Han rider på ryggen af Shakespeare. Og kommer rapt i mål. Sin gæld til den engelske skuespilmester vedstår Holm Thomsen åbent. I sin bog lader han sin tøvende antihelt Peter og hans skoleklasse opføre en nydansk udgave af stykket Hamlet. Den bliver til hævnen. Underfundigt på samme måde, som Shakespeare lader Hamlet hævne sig ved at lade gøglere genopføre faderens død og derved bringer stedfaderen fra snøvsen.

Holm Thomsens bog har fået titlen Den største kunst er kærlighed, og det er ærgerligt, for det lyder klægt, og det er bogen aldeles ikke.

Forbandet friskhed

Alle jeg-fortalte ungdomsromaner siden J.D. Salingers Griberen i rugen har døjet med den forbandelse, at sproget skal perle ungt og friskt. Og jo mere en ikke-helt-ung forfatter anstrenger sig, desto mere anstrengt kan det blive. Claus Holm Thomsen er født i 1963 og således på målelig afstand af sin 15-årige fortæller. Alligevel rammer bogen en tone, der overbeviser. Hør for eksempel en skildring af det kaos, som fortælleren befinder sig i: »I denne rodede verden kunne jeg godt bruge en dejlig varm mor. Men hun findes ikke på den måde mere. Jeg har på en måde mistet min mor. I hvert fald som jeg kendte hende. Jeg har måske mistet hele min verden, som jeg kendte den. Jeg har fået en ny verden. Som jeg ikke forstår. Hvor jeg ikke er tryg. Hvor alle bærer masker. Verdens største fastelavnsfest - Nu uden fest.«

Eller denne skildring: »Pigerne i klassen snakker kun om fyre. De majer sig ud. Superstramme nederdele og nedringede T-shirts. Også dem, der ikke har noget at vise frem. Der er trist at se på, lidt lige som bagerbutikkens vinduer, når der er lukket.«

Omstændighederne omkring faderens genkomst er dunkle. Er han måske bare et produkt af en opkogt teenager-hjerne? Og dog. Han idealiseres ikke. Trods sønnens tilbedelse af ham forstår man hurtigt, at faderen er et skvat og nok heller ikke var meget bevendt i ægtesengen. Moderens bortvalg kan være forståeligt.

En gang imellem forstår Peter det. Og så alligevel. En verdensorden er blevet brudt, og det skal straffes.

»Jeg er blevet en rædselsslagen tilskuer til min egen hævn,« noterer fortælleren, altimens bogens spændingskurve rejser sig som en surfers bølge.

Sæt det på plads!

Peters medsammensvorne ven, Walid, holder ham fast på den planlagte afstraffelse:

»Hvis du ikke sætter det her på plads, hvad skal jeg så tænke om dig som ven? At min bedste ven, som jeg har blandet blod med, finder det i orden, at venner boller venners koner? Kan jeg stole på en sådan ven?«

Disse ord vender tilbage som en ætsende ironi senere i handlingen.

Bogen er ikke lang. Kun 126 sider. Men den har lige præcis det, der er nødvendigt. Den er en konfirmationsgave, som også en ældre giver kan læse med udbytte.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu