Læsetid: 1 min.

Animeret magi

Det er animationsfilmens mirakel, man er vidne til, når man ser de bedste af Disney og Pixars film
Det er animationsfilmens mirakel, man er vidne til, når man ser de bedste af Disney og Pixars film
17. juni 2010

Holder man som jeg meget af Pixars moderne klassikere og Disneys lidt ældre klassikere, er det en uddelt fornøjelse at smide Blu-ray-versioner af film som Toy Story 1+2 (1995 og 1999), Snehvide og De syv små dværge (1937) og Dumbo (1941) i Blu-ray-afspilleren.

Billeder og farver står så klart og så skarpt som aldrig før, og sammenligner man især de gamle Disney-film - der har mere end 50 år på bagen - med tidligere vhs- og dvd-udgaver, finder man ud af hvor meget mere power, der er på lyd- og billedsiden i de nye highdefinition-versioner.

Disney vs. Pixar

Dertil kommer, at man nu under optimale omstændigheder har mulighed for at nærstudere ligheder og forskelle mellem Disney og Pixars måde at animere og fortælle på.

Hvor de legendariske Disney-animatorer mestrede den håndtegnede teknik, ved Pixars animatorer, hvordan man får det optimale ud af en computer, og man mere end fornemmer, at Pixars John Lasseter har samme filosofi som Walt Disney: Sjove og spændende karakterer og gode historier er i fokus, og begge ved de, hvordan man giver døde objekter liv - animerer dem - og får dyr og legetøj til at tænke, tale og føle, så man som publikum kan leve sig med i deres liv.

Det er animationsfilmens mirakel, man er vidne til, når man ser de bedste af Disney og Pixars film, og man kan kun glæde sig over, at de to selskaber i dag opererer som ét, og at de mennesker, som med opfindsomhed, omhyggelighed og kærlighed har ført Pixar fra succes til succes, også kreativt står i spidsen for Disney.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu