Læsetid: 4 min.

Feel good med sjæl

Fatih Akin byder på sjov og swingende feel good i sin humoristiske heimatkomedie ’Soul Kitchen’ om det kulørte liv omkring en restaurant i Hamborg
Multikulturelt persongalleri i filmen 'Soul Kitchen', der foregår i Hamborg. Kokken Shayn (t.v.) udtrykker sin vrede gennem kast med knive.

Multikulturelt persongalleri i filmen 'Soul Kitchen', der foregår i Hamborg. Kokken Shayn (t.v.) udtrykker sin vrede gennem kast med knive.

Miracle Film

17. juni 2010

»Ganeracister!,« brøler den ambitiøse kok Shayn efter en flok gæster, som undervejs i Fatih Akins skønne Soul Kitchen hellere vil have wienerschnitzler og bratwurst end hans bud på mad med brug af hele smagspaletten. Den temperamentsfulde Shayn (Birol Ünel) er blot en af de mange originale karakterer, som hele tiden sætter liv i kludene på historien. Man ved aldrig, hvor man har ham, men man køber ham som karakter.

Vi møder første gang Shayn på en fin restaurant i byen, hvor en kunde vil have sin gazpacho varm. Shayn afslutter den uhørte forespørgsel med at placere sin enorme kokkekniv midt på bordet. Siden skal man hele tiden holde øje med, hvornår hans skarptslebne holdninger kan komme flyvende gennem luften, for mens han virker troværdig som stjernekok, kunne han lige så godt være knivkaster i cirkus.

Soul Kitchen er fuld af den slags uventede møder og vinkler, og den har en næsten urimelig energi og fortælle- glæde. Tilsat et swingende soundtrack er det bare at læne sig tilbage og nyde, mens Fatih Akin forlader det alvorligere terræn fra tidligere prisvindende identitetsdramaer som Mod Muren og På himlens kant og i stedet underholder så spraglet og sprudlende, at eventuelle genreracister helt enkelt må overgive sig.

Komik i kaos

Som ejer af restauranten Soul Kitchen i Hamborgs slidte Wilhelmsbourg-kvarter er den unge tysk-græker Zinos (Adam Bousdoukos) historiens omdrejningspunkt. Efter i årevis at have stillet de lokale kunder tilfreds med frosne pizzaer og makaroni vender en række begivenheder op og ned på hans hverdag. Hans kæreste (Pheline Roggan) flytter med arbejdet til Shanghai, og spørgsmålet er, om den velmenende, men uorganiserede Zinos nogensinde vil kunne finde en forpagter til biksen og flytte efter. Samtidig har hans tyvagtige gamblerbror (Moritz Bleibtreu) brug for et job på restauranten, som kan give udgang fra fængslet, og Zinos slås selv med tiltagende rygsmerter.

Med skattevæsenet og sundhedsmyndighederne i hælene har Zinos mere end nok at se til, men netop infernoet af karakterer og konflikter er en stor del af filmens charme. Det lykkes filmen at overraske og få tingene til at gå op som en egen alternativ menu, mens det undervejs helt elementært er morsomt at se Zinos og co. kæmpe med problemerne. Ikke mindst Zinos' rygsmerter med endestation hos den uhyggelige, tyrkiske 'benknuser' er et af de elementer, som løbende giver anledning til fysisk humor, og som komisk karakter har Zinos det hele; Han kæmper mod overmagten, men giver trods sin elskelige klodsethed aldrig op.

Moderne heimatfilm

Selv om det hele mest er for sjov i Soul Kitchen, har filmen en charmerende klangbund med skildringen af et multikulturelt miljø i en bydel, som på kort tid kan forvandles fra slidte lagerhaller til hippe hæng ud-steder. Midt i løjerne rejser filmen spørgsmål om, hvad vi egentlig drømmer om, og hvor vi hører hjemme.

Filmens bagmænd har selv formuleret ambitionen om at lave en form for moderne heimatfilm. Mens de traditionelle østrigsk-tyske hjemstavnsfilm fra 50'erne fokuserede på en forgangen verden præget af venskab, kærlighed og familie i de nære, landlige miljøer, handler hjemstavnselementet i Soul Kitchen imidlertid ikke om nationalitet eller et specifikt sted, men mere om en særlig tilgang til livet, som har brug for et sted at trives. Soul Kitchen skaber en stemningsfuld fortælling om en lille plet i verden, hvor mange forskellige mennesker kan føle sig hjemme.

Mellem de store fortællelinjer får historien også illustreret, hvordan den rodede hverdag kan se ud for mange i dagens Europa; når man faktisk ikke har råd til at gå til læge, fordi man ikke er sygeforsikret; når man kæmper med at leve sin drøm om at male ud; eller når man uden kendskab til systemerne er oppe imod spekulanterne. Her skal vi grine af det hele, selv om det i bund og grund ikke altid er lige sjovt.

Iørefaldende time-out

Soul Kitchen er en af de film, hvor man sidder i salen og tænker, at den må have været en fest at lave. Ikke mindst musiksiden lægger op til det gode humør. Tysk-tyrkiske Fatih Akin har tidligere lavet musikdokumentarfilmen Crossing the Bridge om frugtbare kulturmøder i Istanbuls mangfoldige musikliv. Filmen kan ses som Friday Late Night i Cinemateket d. 25. juni. Inden da kan man med god grund varme ører og danseglade fødder op med Soul Kitchens iørefaldende mix af alt fra legendarisk soul over Hamborg-hiphop til græske klassikere.

Fatih Akin har selv beskrevet Soul Kitchen som en slags time-out efter det opslidende arbejde med Mod muren og På himlens kant. Han ville bevidst lave noget lysere og lettere, inden han i sin næste film går i lag med djævlen i det, han har beskrevet som sin 'Kærlighed, død og djævel'-trilogi. Som tilskuer kan man kun være glad for, at han som instruktør favner bredt. Det er svært at lave det sjove, men Soul Kitchen får det til at fremstå som en leg.

Soul Kitchen. Instruktion: Fatih Akin. Manuskript: Fatih Akin og Adam Bousdoukos. Tysk (Dagmar, Grand og Vester Vov Vov, København, Øst for Paradis, Århus, Biffen, Aalborg og Cafebiografen, Odense)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu