Litterært faderopgør

Jens Blendstrups store styrke som fortæller er åbenhjertig sans for dobbeltheden i alt
11. juni 2010

At skrive deres sjove memoirer fra Soldatertiden hører til det, som de fleste forfattere holder sig fra. Ikke fordi ret mange af dem efterhånden trækker frinummer eller bliver kasseret eller bliver nægtere. Næ, mere fordi rekrutperiodens hørm af latrinære vitser, fissesnak, slagsmål og druk let lægger sig tungt over teksten og gør den til en litterær undersektion af tegneserien 'Basserne' og gamle film i serien 'Soldaterkammerater'.

Men har en forfatter for alvor humor, og har han andet og mere på hjerte end akkurat karlekammerfnis, kan der såmænd sagtens komme en spiselig gryderet ud af råvarer gemt fra tiden i Cirkus Mili.

I hvert fald lykkes dette for Jens Blendstrup, der i en ny, på én gang skæg og sørgmodig roman blander eget stof fra soldaterlivet med smålunser af et tids- og miljøbillede og rører det sammen med den almene udviklingspsykologi. Resultatet bliver et skarpt og nuancerigt billede af en enkelt person et specifikt sted - og samtidig en fællesmenneskelig historie om dette: at gøre sig fri og blive lidt mere voksen.

Opdragelse og straf

Leif er 18 år og taber i Matador til sin far, den gakkede, lettere fordrukne, ikke så lidt forskruede jungianske sjælegransker Uffe, kaldet Uff, der som gevinst forlanger, at sønnen som opdragelsesstraf lader sig sende i trøjen som frivillig marineinfanterist på Almegårds Kaserne, Bornholm.

Her blandes han på stue 5 med nervevraget Psyko-Gert, hashvraget og pilleslugeren Millo, den ejegode slagter Benny fra Nørrebro. Sammen udsættes de for officererne, bl.a. en mere end middelsvært paranoid, intensivt kommunisthadende seniorsergent, for hvem Leif bygger og maler livagtige modeller af spektakulære krigsscenarier. De andre begynder at skule: Er ham den lille farsdreng med de mange ord bare fedterøv for de overordnede? Er han måske slet ikke én af vore?

Leif er begge dele. En tavle hvem som helst kan skrive på. Et hus med lutter tomme etager, som alle har lov at møblere. En følsom, let følgagtig ung mand, der konstant prøver roller af. En omgivelsesparat lille people-pleaser, som helst vil sidde i revnen mellem rigtige mennesker og lige så stille fede den af.

Bornholmerhor

Eller rettere: Sådan er han, men sådan forbliver han da heldigvis ikke, hvad der ikke mindst viser sig i hans forhold til piger skråstreg kvinder. Når han skal bolle med sin århusianske kæreste Sanne, bliver det kun til regnormeøvelser foran indgangen, hvad han forklarer med, at »sjælens snestorm« skal lægge sig først. Men da han kommer i lag med en lebendig landbokvinde, viser han sig at have masser af rytme i kroppen - ja, præsterer tilmed at puffe på en pibe, mens de elsker.

»Det passer meget godt til hor i en gammel mejetærsker,« fastslår Blendstrup, hvis velkendte sans for den mest bizarre detalje også denne gang giver hans læser talrige sproglige lykketræf.

Det fine og fornemme ved Jens Blendstrups roman er (ligesom i Gud taler ud, 2004) hans sans for 'altings dobbelte farvning'. Komikken slår om i tragikken - og omvendt. I den gennemgående humor blander sig en understrøm af alvor. Leifs sjæleproblemer er skildret med inderlig sødme såvel som med en stilfuldt avet smerte. Og på temaets niveau indfarves loyalitet med kritik, sådan at man som læser lever med i den strid af tilpasning og frigørelse, som hele tiden står i heltens indre.

Rigtig voksen bliver forfatterspiren Leif ikke i løbet af bogens handling. Men han får ved en kørselsulykke set døden direkte i øjnene, og han oplever en psykisk nedtur, da han, rablende og konfus, går i sort og må lade sig indlægge på O, Militærpsykologisk Afdeling. Herfra kunne han være draget hjem til Far og Mor på Blåmunkevej. I stedet tager han tilbage til kasernen, hvor til gengæld faren dukker op, skandaløst og pinligt.

Fornærmet mumlen

Set i forfatterskabets totalperspektiv betegner Bombaygryde fra Jens Blendstrups side endnu et delvis modstræbende farvel til fjanteriet og faldepåhalen-farcen samt endnu et dobbelttydigt goddag til seriøs mainstream = plausibel psykologisk identifikation + kohærent plotkonstruktion.

Bogen er ikke kun en klassisk udviklingshistorie over den tilpasningsivrige søns vanskelige, men nødvendige frigørelse fra sin dominerende far, den lader sig også læse som et godmodigt opgør med forfatterens gymnasiekammerat og litterære guru Lars Bukdahl. Han optræder inde i teksten udstyret med »stor næse« og takkes på titelbladet for at »mumle fornærmet i baggrunden«. Hvorfor fornærmet? Formentlig fordi vennen skridt for skridt træder ud af hans kritiske paradigme, hvori patos partout skal punkteres og grinet gerne generaliseres. Hvorved 'altings dobbelte farvning' automatisk må annulleres. Så litteraturen kan blive 'sjov', og derved dejligt ligegyldig.

Nå, dette sidste lille spark afleveres egentlig bare i anledning af VM i fodbold. Den lå lige til højrebenet. Selv for en kejthåndet og derfor uhjælpeligt venstrebenet anmelder.

Jens Blendstrup. 'Bombaygryde'. Roman. Samleren. 240 s. 300 kr.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu