Læsetid: 3 min.

Manden, der ikke tror på hierarkier

Biografi. Ny biografi om fodboldspilleren Nicklas Bendtner giver først og fremmest et interessant indblik i et 'upassende' gemyt, som med sin manglende ydmyghed udfordrer sine fodboldomgivelser. Og som for det meste får lov, fordi han er så god
Bendtner. Et par uger inden fodboldlandsholdet satte kursen mod Sydafrika og VM, besøgte Nicklas Bendtner sin gamle folkeskole, Korsvejens Skole på Amager.

Bendtner. Et par uger inden fodboldlandsholdet satte kursen mod Sydafrika og VM, besøgte Nicklas Bendtner sin gamle folkeskole, Korsvejens Skole på Amager.

Kristian Juul Pedersen

4. juni 2010

»Nicklas tror bare, at han kan gøre sig selv stor.«

Ordene er Emmanuel Adebayors, fodboldspilleren Nicklas Bendtners tidligere angrebskollega på den engelske storklub Arsenals hold. I en kamp var de to holdkammerater kommet i klammeri, og Nicklas Bendtner stod tilbage med en blodnæse fra en Adebayorsk skalle. Adebayor var træt af, hvad han betragtede som Nicklas Bendtners selvtilfredse attitude.

Eksemplet illustrerer det skisme, som Kurt Lassens nye biografi om et af dansk fodbolds største talenter, den 22-årige Nicklas Bendtner, Arsenal- og landsholdsspiller, udtaget til VM i Sydafrika, fremlægger som gennemgående for den unge spillers karriere. Et skisme mellem det at indordne sig kollektivets ofte uskrevne regler og en vished om sit eget talent, der signalerer, at kollektivet er overflødigt. Spørgsmålet er: Kan man klare sig uden holdet? Og ville noget af hans talent ryge, hvis han indordnede sig?

Nicklas Bendtner giver ikke direkte svaret i Big Bendtner, da den er skrevet uden hans medvirken. Bogen er ligesom Kurt Lassens biografi om Caroline Wozniacki bygget op ved hjælp af interview fra kilder tæt på Nicklas Bendtner, avisartikler og observationer. Bogen fortæller om drengen fra Kastrup, som begynder til fodbold som fireårig i Tårnby Boldklub. Allerede der viser Nicklas Bendtner et særligt talent for fodbold. »En total ener«, »helt unik« kaldes han af kilder, som observerer ham op igennem ungdomsårene, hvor han skiller sig ud på grund af sin højde, en legende lethed, ved at score et utal af mål, og fordi han ifølge en kilde ikke var bange for at spille. »Det handlede kun om, hvor tidligt han skulle på landsholdet.«

Det kommer han allerede som 18-årig, som den yngste nogensinde siden Michael Laudrup - en tendens til at være hurtigere end alle andre, der går igen. Han tegner som 16-årig en lærlingekontrakt med Arsenal til fordel for FCK og træner som 17-årig uhørt tidligt med førsteholdet.

Drømmergemyt

Flettet ind i denne fortælling er fortællingen om et selvbevidst drømmergemyt. Nicklas Bendtner ved, at han hører til et andet sted. »Mens jeg var i KB, vidste jeg hele vejen, at jeg ikke skulle skrive kontrakt med FCK, men at jeg skulle videre ...«.

Han er et dovent talent. En ungdomstræner fortæller, hvordan Bendtner altid kom sidst, når de skulle løbe rundt om Damhussøen, indtil den dag, der blev stillet to store colaer i udsigt til den, der kom først. Det gjorde Nicklas så. Og han har svært ved at indordne sig. Under en træning med landsholdet nægter han at tage armbøjninger, hvor det er kutyme, at den yngste tager »straffen«. Han irriterer holdkammeraterne, og nogle gange ryger respekten, også fra fansene. For eksempel hører han stadig for de pink støvler, han havde på i en Arsenal-kamp. Det var for selvlækkert for Arsenal-tilhængerne, og som der står i bogen, var han ikke god nok til at skille sig ud på den måde endnu. Men tålmodigheden er samtidig stor, fordi hans talent er det. Og han er svær at rokke: »For mig kommer der aldrig til at være noget hierarki nogen steder.«

Og det er indblikket i Nicklas Bendtners personlighed, der er bogens styrke. Man kan spørge, og bogen gør det selv i indledningen, om man kan skrive en biografi om en 22-årig. Det kan man sagtens, vil jeg mene, det handler først og fremmest om, at skribenten gør sig umage, og Nicklas Bendtners personlighed er fascinerende, fordi man får indtrykket af en mand, der ikke passer på sig selv, fordi han ikke mener, at der er noget, han skal passe på. >

Garvet og begejstret

En anden styrke er et aktuelt indblik i en elite/ungdomskultur, en tråd, der også ses i Wozniacki-bogen. Man får indtrykket af en benhård fodboldkultur bestemt af kommercielle interesser, og et fodboldliv, der virker indtagende surrealistisk med de høje lønninger, mediestormene og en konstant uvished, om man får spilletid. Endelig bidrager Jan Mølby med fine og nuancerende overvejelser om Bendtners spil og gemyt. >

Man kan mærke, at Kurt Lassen er en garvet og fodboldvidende og -begejstret skribent, hvilket kommer læseren til gode. Eksekveringen virker desværre for forhastet og sammenklippet, og nogle scener er sprogligt uklare og springer forvirrende i tid og sted. Styrken ligger først og fremmest i researcharbejdet og tematikkerne. Big Bendtner er velresearchet, før den er velfortalt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu