Læsetid: 7 min.

Meget mere end lykkeland

Formidabel udstilling af Fritz Sybergs værk i Kerteminde. Lidt mindre overbevisende bog om maleren
Formidabel udstilling af Fritz Sybergs værk i Kerteminde. Lidt mindre overbevisende bog om maleren
29. juni 2010

I de første årtier af det tyvende århundrede blev han anset for at være Danmarks største maler. Hans billeder blev solgt til tårnhøje priser, og han var førerskikkelsen i den dominerende kunstnergruppe Fynbomalerne, der havde taget over fra Skagensmalerne. Vi taler om Fritz Syberg (1862-1939), der størstedelen af sit liv boede på Pilegården lige uden for Kerteminde og stod i livsvarig venskabelig forbindelse med en anden stor Kerteminde-maler, Johannes Larsen.

Siden er Fritz Syberg gået lidt i glemmebogen. Eller hans værk er kommet til at stå lidt i skyggen af udviklingen af maleriet efter hans død. Men nu er han trukket ud i fuld skala i en stor retrospektiv udstilling, 'Sybergland', på Johannes Larsen Museet, den lille arkitektoniske perle på Møllebakken i Kerteminde med den charmerende have og udsigt over Storebælt.

Udstillingen viser, at Fritz Sybergs værk i den grad holder, at han var den største i sin kreds. Den anelse fik jeg allerede, da jeg for nylig besøgte Fynbomalernes højborg, Faaborg Museum, hvor Sybergs værker træder frem på bekostning af malere som Peter Hansen og Johannes Larsen. Den store udstilling i Kerteminde viser med al tydelighed, at Syberg med dagens øjne er den sande mester. Symptomatisk er det derfor, at Johannes Larsen for nogle måneder har måttet vige en del af pladsen på sit eget museum. Her i anledning af museets 25-års jubilæum er det gæsten, der i den grad overstråler værten.

Den komplekse maler

Historikeren Erland Porsmose beskriver i sin biografi om maleren, der er udkommet i sammenhæng med udstillingen, en voldsom hård og traumatiserende barndom med en far, der dør tidligt ved en tragisk skoldningsulykke på et brændevinsbrænderi og en mor, der efter mandens alt for tidlige død, trods tilbud om et nyt godt parti, vælger en fordrukken skomager og dermed fuldender familiens deroute. Måske er det opskriften på et komplekst kunstnersind, hvor mange døre står åbne og sår skal læges. Det er svært ikke efterfølgende at se Fritz Sybergs værk som præget af og en bearbejdning af barndommens traumer og blandede følelser af fortvivlelse og vrede i forhold til moderen.

Motivisk er der ikke tvivl om, at moderfiguren i kunstnerens værker undergår voldsomme fremstillinger. Og man skal ikke være specielt subtil for at opdage, at ikke mindst kunstnerens første hustru, Anna Syberg, bliver brugt som model eller substitut for et stærkt opgør med moderen. Mens virkelighedens Anna Syberg var en vild og fri kvinde og med egne store kunstneriske ambitioner, fremstår hun i mandens billeder som en melankolsk indadvendt, flegmatisk og lidt blegsottig kvinde.

Sybergs kunst tager i 1885 et vigtigt skridt fra det traditionelle romantiske landskabsmaleri over i det såkaldte 'bondemaleri'. Hans egentlige gennembrudsbillede er Interiør fra en Svinegaard, der er i privateje men repræsenteret på udstillingen. I al sin kompleksitet og uudgrundelighed med mange sære detaljer og spil mellem åbninger og lukninger, kan billedet opfattes som en slags nøgle til forståelse af hele hans værk og kommende udvikling. Ikke mindst signalerer dette værk en enhed af kontraster, som går igen i alle de bedste værker. Ikke mindst i portrætterne.

De mange etiketter

Bondemaler, vitalist, modernist. Man kan sætte mange etiketter på Fritz Syberg. Først og fremmest er han er en kunstner i overgangen mellem to århundreder og pendlende mellem et naturalistisk afsæt og en tiltagende abstraktion og modernisme. Motivisk er Syberg nok traditionalist, men i sit formsprog er han moderne og ekspressiv. Udstillingen på Johannes Larsen Museet er bygget op ud fra en ide om, at man kan opdele Sybergs værk i otteårsperioder: I malerlære 1876-84, Bondemaleren (Zahrtmanns skole) 1885-93, Familiemaleren i Svanninge 1894-1902, Vitalisten på Fyns Hoved 1902-10, Modernisten i Pisa og Zoologisk Have 1910-17, Modernisten på Pilegården 1917-25, Den sfæriske tid 1926-34, Efterårsdød 1935-39.

Et stærkt bud på en opdeling, der går igen i den store biografi om Syberg, der er udgivet i sammenhæng med udstillingen, af et meget rigt og omfattende værk. Det har sine klare formidlingsmæssige fordele med denne opdeling, men sine steder løber man ind i problemer, når det gælder om formmæssigt at karakterisere den særlige form for modernisme og afvigelser, der løber gennem Sybergs kunst.

I udstillingens første rum får man en forsmag på de forskellige perioder og stilarter, Syberg gjorde sig i. Ét værk fra hver periode. En god ide, fordi man derved med ét får en fornemmelse af alsidigheden og kontrastfyldtheden af hans værk. Siden kan man i de øvrige rum fordybe sig i hver af perioderne.

Og sikke en rejse, man kommer på i Kerteminde. Dørene for forskellige formsprog og inspiration har stået pivåbne i dette modtagelige kunstnersind: Landskabsmalerier fra Svanninge, portrætterne, vitalismen og de store badescener fra det dengang nærmest uberørte Fyns Hoved med værker som Børnene på Fyns Hoved (1904-05), rejsereportager i form af akvarellerne, der fastholder familiens lykkelige år i Pisa og dialog med antikken, den kunstneriske dialog med svigersønnen Harald Giersing i et nyt modernistisk formsprog som det kommer til udtryk i Ved morgenkaffen (1919), nyt og kraftfyldt livtag med landskabsmaleriet gennem 1920'erne i alle mulige koloristiske variationer og de sene mesterlige portrætter fra 1930'erne i haven fra hans faste bolig gennem mere end 30 år, Pilegården i udkanten af Kerteminde, hvor en ny og renset abstraktion er opnået.

Der vil altid være værker, man personligt savner i sådan et samlende tilbageblik på en stor kunstners værk, men det rokker ikke ved, at det er blevet en meget imponerende og omfattende udstilling.

Og det lykkes også at rumme de svage dele af værket såsom projektet med Skabelsen. Disse religiøst-mytologisk stærke motiver fungerer ikke kunstnerisk for mig, ligesom jeg har svært ved at se nogen særlig kvalitet i mange af akvarellerne fra Italiensopholdet og at se det som andet end fine stiløvelser. Det samme gælder enkelte af de sene landskabsmalerier, hvor han ellers med fornyet kraft er vendt tilbage til oliemaleriet efter år med akvareller. Her er den kompositoriske intensitet, der ellers karakteriserer hans værker, i nogle tilfælde fraværende.

Syberg-biografien

I tilknytning til jubilæums-udstillingen på Johannes Larsen-museet er Erland Porsmoses store biografi over Fritz Syberg altså udkommet. Han er også direktør for Johannes Larsen Museet. Det er ham, der står bag den biografiske sortering af værket ud fra de otteårsperioder. Han har gravet meget nyttig viden frem og fortæller glimrende, men bogen bærer præg af at være skrevet i og fra Kerteminde. Da Syberg dør i 1939 gøres det hos Porsmose først og fremmest til en lokal begivenhed. Hvorfor ikke i det hele taget gøre det til en stor og almen begivenhed? Ligesom der undervejs er lidt for mange eksempler fra Kerteminde Avis med benovede citater om de seneste priser for et Syberg-billede.

Det værste er, når blikket på Sybergs kunst også bliver for provinsielt. Trods et skarpt blik for den hårde barndom, er der hos Porsmose en tendens til forenkling og idyllisering af kunstneren. Tag som eksempel den vitalistiske periode. Vitalismen er jo en stærkt modsætningsfyldt kunstretning, men her gøres den næsten til ren idyl. Prøv at tage til Kerteminde og se Sybergs store værker fra den periode. Det er ikke bare det rene lykkeland, der udspiller sig ude på Fyns Hoved, hvor Syberg-familien tilbringer måneder i primitive rammer. Her modsiger Sybergs billeder teksten, men heldigvis får kunstneren altid det sidste ord.

Her må man selv opdage den modsætningsfyldte kompleksitet, der udspiller sig i et værk som Børnene på Fyns Hoved. Her er ikke kun harmoni og gåen-i-et med naturen. Figurerne er kun på skrømt i det samme landskab. Hver især er de tre børn vendt indad i sig selv og i hver deres lukkede og lettere forkrampede univers - midt i den store naturpoesi. De enkelte elementer i billedet er ikke kun harmonisk ordnet, men netop spændingsfyldt og modsætningsfyldt.

Det særlige ved Sybergs billeder er for undertegnede den intense komposition. Ikke harmonien, men netop kontrasterne, åbningerne i billederne, der hele tiden holdes i et stramt kunstnerisk greb. Dermed bliver det også muligt på tværs af perioder at tegne en linje gennem Sybergs værk fra føromtalte gennembrudsbillede, Interiør fra en Svinegaard, over de intens-komplekse selvportrætter, Fyns Hoved-vitalismen, de modne landskabsbilleder og ikke mindst en række af de senere interiører som eksempelvis Stue i solskin fra 1921, der mangler på udstillingen, men til daglig findes på Fyns Kunstmuseum.

Det er i hvert fald en anden og antydet vej ind i Sybergs specielle modernisme med vægt på det genkommende forsøg på at forene disparate elementer. Det vil også gøre det muligt, at forstå senværkets helt særlige abstraktion af landskabet og den suveræne ro i kompositionen, der indtræffer. Helt mesterligt - og i en særlig dialog med gennembrudsbilledet - er Sybergs sidste værk, efterårsbilledet Kastanie fra dødsåret 1939.

Porsmose er en glimrende historiker, men ikke nødvendigvis kunsthistoriker. Det er nødvendigt at lægge lidt afstand til billedtolkningerne i bogen og sine steder forsøget på at koble livshistorie og værk. Hans biografi er et vægtigt bidrag til forståelse af kunstneren, men der er langt flere gåder og åbne spørgsmål tilbage.

Syberg er en stor dansk kunstner. Der er ikke nogen grund til ikke at konstatere det ved selvsyn og i løbet af sommeren at lægge vejen forbi Kerteminde og Johannes Larsen Museet.

Fritz Syberg - et livsværk: Sybergland. Indtil 26. september på Johannes Larsen Museet i Kerteminde

Erlend Porsmose: 'Fritz Syberg. Kunsten, naturen, kærligheden', 384 sider, 350 kroner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu