Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Når Marstal bliver til litteratur

Marstal er efter Carsten Jensens roman 'Vi, de druknede' blevet et litterært rejsemål. Nu findes også bogen om, hvordan byen fødte værket
Kultur
4. juni 2010

Marstal er ikke som andre danske byer. Den ligger ikke bare som en lang række andre danske byer ved havet, men er ligefrem vendt mod verdenshavet. I Marstal har man i generationer ernæret sig af havet. Sømænd fra byen har sejlet overalt i verden, og stadig er det sådan i Marstal, at i en tilfældig skoleklasse er det en pæn del af drengene, der forestiller sig at skulle ende som sømænd.

Da jeg sidste sommer cyklede fra Ærøskøbing til Marstal, var det med fornemmelsen af at komme fra det lille til det store hav. Eller måske var jeg simpelthen på forhånd præget af en vis bog, der skvulpede rundt i min bevidsthed.

Carsten Jensen gjorde for nogle år siden en hel del for at sætte Marstal på det litterære Danmarkskort med den storslåede roman Vi, de druknede om livet i Marstal gennem et par generationer. Romanen, der kom til at betyde forfat-terens store gennembrud som skønlitterær forfatter, har siden udgivelsen solgt i omkring 300.000 eksemplarer. Og i lande som Tyskland, England og Frankrig er bogen allerede blevet en stor succes. Med andre ord er der gode grunde til, at Marstal er blevet et oplagt litterært rejsemål.

Berigende

For ikke så længe siden udkom så Vi sejlede bare, skrevet af Carsten Jensen og Karsten Hermansen fra Søfartsmuseets arkiv, om virkelig-heden bag romanen og med en lang række historiske billeder fra Marstal, der primært er orienteret i forhold til handlingen i romanen. Bogen er et godt afsæt for sommerens tur til Marstal. Med romanen i baghovedet er det på mange måder en berigende bog, både som historisk dokument og i forhold til Jensens roman.

Det er således en fryd at konstatere, at der rent faktisk på Søfartsmuseet findes et skrumpehoved, som det der beskrives i Vi, de druknede. Det er også afbildet i bogen Vi sejlede bare sammen med historien bag det. Men der er også mange andre sjove og interessante historier om spillet mellem virkelighed og fiktion.

Det er tydeligt, at Marstal har taget Carsten Jensen til sig. Søfartsmuseet arrangerer byvandringer, hvor læserne får udpeget de gader og huse, hvori handlingen udspiller sig. Og museet har oplevet en betydelig fremgang i besøgstallet efter romanen. Carsten Jensen forklarer i forordet, at bogen er et forsøg på at betale tilbage på den taknemmelighedsgæld som forfatteren står i til sin barndomsby.

Interessant romanpoetik

Men bogen er mere end bare en anderledes turistguide og et anliggende mellem Carsten Jensen og Marstal. Bogen bliver på sin egen måde også en interessant romanpoetik. Forstået på den måde, at det afsløres, på hvilken måde fiktionen ernærer sig af virkeligheden, og på hvilke måder den ikke gør. Hvad gør noget til en roman, og hvad gør ikke? Jensen taler i den sammenhæng om den anekdotiske struktur: »Jo mere usandsynligt, det lyder, jo mere kan I være sikre på, at det virkelig er hændt. Jo mere almindeligt og hverdagsagtigt, det lyder, jo mere kan I være sikre på, at det er noget, jeg har fundet på. Dette forhold skyldes det, jeg vil kalde den anekdotiske struktur i selvbiografiske fremstillinger.«

Der er meget at komme efter i Vi sejlede bare, både konkret om livet i søfartsbyen Marstal gennem generationer og om, hvordan en forfatter, der øser af virkelige og opfundne anekdoter, komponerer et værk, som på sin egen måde er mindst lige så virkelig som virkeligheden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her