Læsetid: 4 min.

En stor Don Juan

Grønnegårds Teatret viser Molières komedie, 'Don Juan' med veloplagte skuespillere, lidt festlig akrobatik, vittige påfund og højt til himlen. Det er sommerteater, som vi kender og elsker det
En storspillende Nicolas Bro gør stormkur til alle uerobrede kvinder, adelige såvel som fiskerpigerne Christine Gjerulff (t.v.) og Lise Baastrup Nielsen, der giver Mathurine og Charlotte fuld skrue med al den betagelse og kejtethed, der hører en overrumplende Don Juan-forelskelse til.

En storspillende Nicolas Bro gør stormkur til alle uerobrede kvinder, adelige såvel som fiskerpigerne Christine Gjerulff (t.v.) og Lise Baastrup Nielsen, der giver Mathurine og Charlotte fuld skrue med al den betagelse og kejtethed, der hører en overrumplende Don Juan-forelskelse til.

Bjarne Stæhr

29. juni 2010

Don Juan ser ned på os, på borgerskabet på publikumsrækkerne. Fra sin plads øverst i Rikke Juellunds nærmest Gaudi-buede scenografi betragter han verden med glimt i øjet og et drilsk smil om munden. Jo, han ser ned på os i mere end én forstand.

Ind på de skrå brædder træder Don Juans tjener, Sganarelle, med spil for galleriet og lidt snus til hjernen. For det er netop snusfornuft, der præger ham: Hans herre, Don Juan, blændende spillet af Nicolas Bro, render sig staver i livet i sin evige jagt på nye kvinder, og ofte er det Sganarelle, her Morten Kirkskov, der med improviserede historier må redde ham fra vrede fædre, rasende kvinder og insisterende kreditorer. Don Juan indgår ægteskabsløfter, men mister interessen i det øjeblik, hans øjne falder på en uerobret kvinde, adelig såvel som fiskerpige. Det er jagten og udfordringen, der giver Don Juan et kick.

Da Molières komedie havde premiere i 1665 i Paris, spillede han selv tjeneren Sganarelle, og selvom Don Juan er hovedrollen, har tjenerfiguren en bærende funktion som kommentator og fortæller i stykket. Det er derfor også Sganarelle, der sætter os ind i historien, da han i første scene taler med Donna Elviras tjener, Gusman: Don Juan har indgået ægteskab med Elvira, som af samme grund har brudt sit klosterløfte. Trods Sganarelles advarsler om himlens vrede, har Don Juan forladt hende. Elvira, hendes far, brødre og også Juans egen far er rasende og vil straffe ham. Dét tager Don Juan nu meget let; han tror hverken på trusler eller moralske love, kun på sig selv og på friheden til at følge sit hjerte. Så det gør han gennem ild, vand og skibsforlis. Og endnu flere kvinder.

Da Sganarelle og Don Juan pludselig ser en statue, et gravmonument over den kommandant, Juan slog ihjel et halvt år tidligere, gribes Sganarelle af bange anelser og kristen frygt. Men den overmodige Don Juan beder sin tjener invitere statuen til middag, og da denne takker ja til invitationen, aner man nok begyndelsen til en skæbnesvanger slutning.

Molière anno 2010

I Thomas Bendixens bearbejdelse af Christian Ludvigsens oversættelse sprudler teksten med både ping-pong og en fortrinlig sans for timing, leveret af spillerne med en smittende glæde. Var man ikke i forvejen lidt smålun på Nicolas Bro, bliver man det, så snart han gør stormkur til fiskerpigen Charlotte, som Lise Baastrup Nielsen inkarnerer med al den betagelse og kejtethed, der hører en overrumplende forelskelse til. Bro er let og hurtig i sine bevægelser og mestrer kunsten at sige én ting med ord og noget andet med sin mimik. Den livlige Sganarelle spilles forrygende godt af Kirkskov, der er i et konstant dilemma mellem Don Juans forjættende udskejelser og samfundets, kirkens og sin egen moral. Det er tungt for Sganarelle at bære sit herskab, hvilket i Juellunds stilrene scenografi symboliseres af et futuristisk karlekammerskab, han må bære på ryggen.

Signe Egholm Olsen er farlig som furien Elvira og betagende som falden novice, ligesom Joen Bille, der som Don Juans far er vred og ikke bare skuffet, lige indtil knægten lover bod og bedring, hvorefter han bliver en nærmest logrende faderfigur. I to biroller, som fattig mand og kreditoren Dimanche, viser Jens Jacob Tychsen et pragtfuldt komisk talent: Hvor han som den første nærmest splatter helt ud i bøn og tiggeri, kan han som den fine kreditor næsten ikke få popoen i sædet af ren og skær forfinelse.

Fuld skrue

Lise Baastrup Nielsen og Christine Gjerulff giver fiskerpigerne, Charlotte og Mathurine, fuld skrue, mens Casper Frederik Crump, der både spiller en bekymret Gusman og fiskeren Peter, giver en uforstilt udlægning af 'den rigtige måde at elske på'. Elviras to brødre spilles af Benjamin Kitter og Thomas Hwan, der i bedste musketerstil bliver mænd af ære.

Som effekt indgår vild akrobatik og stagefight, dygtigt udført af adrætte unge mænd, Mikkel Lima, Thais Hvid og Julius Hjernø. De imponerende spring til moderne rytmer står nu noget flagrende i kontrast til spillestilen, der stadig er holdt i en burlesk og demonstrativ tone, som man kender fra gamle komedier og revyer. Det gør på den ene side oplevelsen en smule gammeldags, på den anden side giver det genren et genkendeligt komisk præg, som det trofaste Grønnegårdspublikum kender: Man ved, hvornår man skal grine, og man ved, at selvom komedien ironiserer over menneskers dobbeltmoral, bliver den aldrig rigtig farlig.

Man kan derfor trygt pakke picnickurven og give sig hen til Don Juan. Det er gedigent håndværk og vellykket sommerteater, når det er bedst.

'Don Juan': Grønnegårds Teatret Kunstindustrimuseets Have 25. juni - 21. august, mandag - lørdag kl. 19.30. Medvirkende: Nicolas Bro, Morten Kirkskov, Joen Bille, Signe Egholm Olsen, Lise Baastrup Nielsen, Jens Jacob Tychsen, Christine Gjerulff, Casper Frederik Crump, Thomas Hwan og Benjamin Kitter Instruktion: Thomas Bendixen Scenograf: Rikke Juellund >

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu