Læsetid: 1 min.

Jamen, man skyder da læseheste ...

Francois Truffaut slap hæderligt fra at filmatisere Ray Bradburys dystopiske science fiction-klassiker ’Fahrenheit 451’
Francois Truffaut slap hæderligt fra at filmatisere Ray Bradburys dystopiske science fiction-klassiker ’Fahrenheit 451’
15. juli 2010

I fremtiden slukker brandmændene ikke ildebrande – de starter dem. Ray Bradburys dystopiske roman Fahrenheit 451 er for længst blevet en af science fiction-genrens klassikere, og i 1966 slap Francois Truffaut hæderligt fra at filmatisere den.

I Bradburys totalitære fremtidsunivers er den frie tanke forbudt ved lov, og derfor er det også forbudt at eje bøger. Hovedpersonen Guy Montag, som spilles af melankolsk-stoiske Oskar Werner, hvis østrigske accent unægtelig giver god mening i forhold til bogafbrændingstemaet, arbejder med at tilintetgøre den illegale litteratur.

Derhjemme ligger hans kone (Julie Christie) dopet på sofaen foran en gigantisk tv-skærm, mentalt uskadeliggjort af piller og populærkultur. Hun glæder sig over ægtefællens forestående forfremmelse, fordi den betyder, at der kan blive råd til endnu en storskærm i privaten.

Men da systemets mand Montag en dag i toget ser en kvinde, der til forveksling ligner hustruen, men i modsætning til hende er i besiddelse af evne til selvstændig stillingtagen, begynder han at vakle i sin tro på bøgers korrumperende indflydelse.

Effektivt mix

Scenografien er næsten det mest mindeværdige ved Fahrenheit 451, ikke mindst de knaldrøde og løjerligt legetøjsagtige brandbiler og en højbane, der synes at være vendt på hovedet. Lidt som Stanley Kubrick fem år senere gjorde det i A Clockwork Orange, blandes genkendelige elementer – såsom grå beton-boligblokke – med de futuristiske, hvilket giver en særlig urovækkende effekt, fordi fremtidsscenariet dermed bliver sværere at distancere sig fra.

Derudover er det en genial detalje, at filmens medvirkende ikke er krediteret på skrift, men at deres navne i stedet læses op. Kameramanden er i øvrigt en vis Nicolas Roeg, der få år senere blev en ledende kunstfilm-instruktør.

Dvd-udgivelsens ekstramateriale inkluderer et tre kvarter langt program om indspilningen af filmen og et interview med Bradbury.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu