Læsetid: 3 min.

Kærlighed i kugleregnens tegn

Tom Cruise har licens til at svælge i sin egen selvglæde i action-komedien Knight and Day, i hvilken enhver lighed med virkeligheden er aldeles utilsigtet
Tom Cruise har licens  til at svælge i sin egen selvglæde i action-komedien Knight and Day, i hvilken enhver lighed med virkeligheden er aldeles utilsigtet
22. juli 2010

Hvis du hører til dem, der altid gerne har villet vide, hvordan det ser ud, når et løbsk passagerfly med et par hundrede kilometer i timen torpederer et fugleskræmsel, ja, så er der godt nyt: Denne yderst flygtige visuelle lækkerbisken er en af mange på menuen i James Mangolds vidunderligt proportionsforladte actionkomedie Knight and Day.

Den mandlige hovedrolle er lagt i hænderne på Tom Cruise, der alle dage har været en ret opmærksomhedssøgende og narcissistisk skuespiller. Ikke overraskende er han derfor er i stødet i rollen som en superagent så superselvsikker, at han kunne være en øretæveindbydende tvillingebror til Mission Impossible-filmenes Ethan Hunt.

Blær med blær på

Navnet er dog hverken Hunt eller Bond, men Miller, Roy Miller. Roy kan ifølge eget udsagn »afmontere en bombe i bælgravende mørke med en sikkerhedsnål og et stykke chokolade«. I en lufthavn støder han bogstavelig talt ind i labre og langlemmede June, (Cameron Diaz), som er på vej til sin lillesøsters bryllup. Det bliver begyndelsen på en globetrottende romance i kugleregnens tegn.

Roy er nemlig raget uklar med sine arbejdsgivere på grund af noget med et banebrydende batteri og et ungt opfindergeni. Og lad det være plotreferat nok, for historien er fra først til sidst underordnet glimtet i øjet, stjernernes udstråling og kemi samt de mange over-stok-og-sten passager.

Med fuld fart mod de 50 ligner Tom Cruise stadig kongen af handelsskolens fredagsbar, men blæreriet begrænser sig ikke til ham og hans figur. Fortælletonen er nemlig også fuld af blær. Hele to gange vises små slørede snipper af et højdramatisk hændelsesforløb gennem en næsten bevidstløs persons øjne. Hvilket ikke så meget er at snyde publikum, som det er en kæk pointering af filmens overskud: Bare rolig, om fem minutter bryder helvede løs igen.

Alternativ coaching

Allerede en lille halv time inde når Knight and Day sit kinetiske klimaks i form af en biljagt gennem Bostons gader, der er så imponerende eksekveret, at den minder om de ekvilibristiske og på nanosekundet timede actionsekvenser, som Steven Spielberg skabte i Indiana Jones-filmene.

Knight and Day forener klassiske agentfilm-dyder som svimlende smukke locations (ikke mindst Salzburg og Sevilla) med bevidst selvundergravende greb, som når det første voldelige opgør akkompagneres af tilbagelænede sydlandske toner.

Der er i øvrigt klare ligheder at spore med den biografaktuelle lejemorder-romance Killers, navnlig når klipperolige Roy midt i kampens hede enten small-talker med en panisk June eller forsøger at styrke hendes selvtillid med rosende ord om hendes måde at gebærde sig på i livstruende situationer. Også dette kan læses som et meta-indslag, som hans forsøg på at træne hende op til at blive en fuldbefaren actionfilm-heltinde. Ikke desto mindre er det svageste led netop June-figuren. Manuskriptforfatter Patrick ONeill har tilsyneladende vaklet mellem at gøre hende til tough tomboy (vi får at vide, at hun lever af at sætte gamle biler i stand, skønt dette ikke er let at se for sig) eller halvblank blondine og er endt med et besynderligt kompromis. Men især i filmens første halvdel er det den halvblanke og hyppigt hysteriske blondine, der dominerer, og hende når man at blive træt af.

Tillad mig her på falde-rebet at modificere mit ind ledende udsagn: Rent faktisk strejfer filmen de rå realiteter i form af en reference til Guantanamo-lejren da Roy siger til June, at efterretningstjenesten godt kunne finde på at »langtidsinternere hende på en fremmed kyst«. En replik, der skiller sig ud som en nudist til et missionsmøde, og derfor burde have været udeladt.

Disse svagheder og fejlskøn til trods er Knight and Day et udmærket stykke kulørt ramasjang hvis altså du kan tåle lugten i blæreriet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu