Læsetid: 3 min.

Norsk modernistisk poesi er en fryd for øret

Norske lyrikere lægger stemme til Jan Erik volds nyeste essaysamling, der udgives på på skrift og i lyd - en fornøjelse for både øje og øre
Norske lyrikere lægger stemme til Jan Erik volds nyeste essaysamling, der udgives på på skrift og i lyd - en fornøjelse for både øje og øre
30. juli 2010

Norsk lyrisk modernisme har litteraturhistorisk set haft trange kår, mere hullet og sen end den øvrige skandinaviske.

Et vankelmodigt rige ville have nationsbyggere, ikke drømmere, fantaster, ikke jeg-opløsere, ikke spasmagere, ikke alternativ-tænkere. Sådan formulerer lyrikeren, kritikeren, formidleren Jan Erik Vold det i sin utrættelige opsporing af en mere skjult og uforstået moderne tradition i en ny rangordning af norsk litterær kvalitet.

Med stolthed hævder han endda, at stavangermanden Sigbjørn Obstfelder (1866-1900) var pioneren i hele Norden med sin ene samling
Digte(1893) - »jeg er vist kommet på en feil klode« - og trønderen Kristoffer Uppdal (1878-1961) med visse træk i to digtsamlinger fra 1915 og 1918 faktisk kom foran Edith Södergran, der ellers anerkendes i modernismens første række, mens østlændingen Rolf Jacobsen (1907-1994) med debuten
Jord og jern(1933) i det litterære kapløb unægtelig hang efter Bønnelycke, Tom Kristensen, Schade og de svenske Karin Boye, Artur Lundkvist og Harry Martinson.

Lydspor

Jan Erik Vold fortsætter sit eget kritiske pionerarbejde med en særlig udvalgt, femstemmig klangeffekt med nye essays og lydspor i bogen
Fem stemmer,som er en lyst for øjet og øret ved hjælp af den indlagte cd med digteroplæsninger og et optryk af de selvsamme digte, omgivet af kommenterede og ræsonnerende essays og afbildninger af denne kvintet af modernister, som her erklæres for toppen af det modernistiske parnas.

Først kommer den nævnte Kristoffer Uppdal, der skrev på sit eget trøndske landsmål og derfor er en sjælden gæst hos danske læsere, skønt kendt i oversættelse for sit store romanværk
Dansen gennem skyggerigetom arbejderbevægelsens fremvækst. Flot lyder hans røst, hørt digt for digt, realist og visionær.

Uppdal er Norges Rimbaud! mente kollegaen Olav H. Hauge. En strid digterskæbne havde han. Også den yngre Gunvor Hofmo (1921-96) oplevede et psykisk sammenbrud og en tavshed, for hende 22 års formørkelse efter fem strålende digtsamlinger 1946-55.

Ved et heldigt tilfælde nåede hun at indlæse et antal digte for Danmarks Radio i 1953, nu hørbare på pladen. Hendes jødiske veninde Ruth Maiers død i Auschwitz var et hårdt slag. Hun kæmpede for at få udgivet hendes dagbog.

Tribunehelt

Det lykkedes først for Jan Erik Vold (på dansk 2008). Fremmedheden, hjemløsheden er her atter et tema, bevægende er det at høre Hofmo give rum for det. Tor Ulven, kultdigter, død 1995 for egen hånd som 41-årig, læser - modvilligt - 20 digte.
Strykekvartett for halvt nedgravde instrumenter

langt inni skogen

den grønne.

Av bark og hunus, musikerne,

lar seg tålsomt oppløse

i regnet, når spillet

har vendt tilbake

til stillheten

det kom fra ...

Forsvinding er en genkommende forestilling. Den 77-årige
Kjell Heggelund, der har en fremtrædende position som lærd litteraturforsker, kritiker, forlagsdirektør m.m. skrev tre digtsamlinger 1966-68, til megen undren og fortvivlelse aldrig fulgt op, men med desto større status, især for den sidstes vedkommende,
Punkt 8, som han her læser i dens helhed, omverdensåbne, raffineret enkle digte i særegne mønstre.

Beherskede er de i kontrastvirkning med den professionelle tribunehelt Arild Nyquist, der fra 1970 udgav plader i samarbejde med musikere og elskede at optræde, som det fremgår af cd'en her med et begejstret publikum, som forlanger ekstranumre fra podiet af denne mand, der brød igennem med bogen
Nå er det jul igjen!(1972) og nogle år senere antologien
Skål, Jens August!Hvor også beslægtede venner som Benny Andersen og Halfdan Rasmussen optræder.

At øje og øre, skrift og tale i imaginationens rige er samme organ, søger Jan Erik Vold med mange gode og indfaldsrige iagttagelser at bevise med disse fem hænder og stemmer, som ellers mere eller mindre modstræbende er sat bag mikrofonen for at fortolke deres skrevne meddelelser om en verden, der ikke hænger sammen, som stædige norsk nationale traditionalister har villet hævde med deres velordnede vers.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu