Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Et overbud af trolddom

’Troldmandens lærling’ vil gerne overtrumfe ’Harry Potter’, men mangler den charme, der kan få de vilde, sært mekaniske påfund til at glide ned
’Troldmandens lærling’ vil gerne overtrumfe ’Harry Potter’, men mangler den charme, der kan få de vilde, sært mekaniske påfund til at glide ned
Kultur
29. juli 2010

Temaet Kostenes march fra Paul Dukas' symfoniske digt Troldmandens lærling høres en enkelt gang på spøgelsesagtig vis midt i underlægningsmusikkens bulder og brag, der sætter ind bare en person glipper med øjnene.

Dette overbud karakteriserer ganske godt en overlæsset film, som meget gerne vil overtrumfe Harry Potter-serien i bjergtagende trolddoms- og trickkunst af enhver art, men desværre mangler den charme, der kan få de vilde, men sært mekaniske påfund til at glide ned. Producenten Jerry Bruckheimer står bag projektet, og det borger for larmende energi og hensynsløst overforbrug af effekter, der nærmest snubler over hinanden.

Verden skal reddes

En hastig prolog, der virker som en trailer for en anden film, beretter om den gamle troldmand Merlin, der for 1.300 år siden vælger Balthazar (Nicolas Cage) til at videreføre arven.

I vor egen tids New York skal den aldersløse Balthazar så finde sin lærling, og det bliver en nørdet teenager, spillet af den irriterende Jay Baruchel. Han har hang til knitrende fysik- eksperimenter, så potentialet findes.

Alfred Molina er så afgjort filmens mest underholdende moment som Balthazars lapsede rival og onde ånd, mens ingen anden end fagre Monica Belucci med moderlig italiensk accent legemliggør en velgørende ånd, som skal vækkes til live, for at alt skal blive godt igen og Cage genfinde sin elskede.

I sidste ende gælder det om at redde verden (lig med New York) fra ondskabens magt, og på et tidspunkt havde jeg filmen mistænkt for at være en allegori om islamismens trussel.

Det tror jeg nu alligevel ikke, har været hensigten, som snarere går ud på at få Harry Potter-publikummet til at bide på en gang ekstravagante, spektakulære og dygtigt gennemførte trolddoms-tricks.

Problemet er bare, at når den gode Balthazar i virkeligheden kan alt og forvandle sig i ét væk, så mangler der den indre stringens og logik, der for alvor gør en historie medrivende. Hvorfor f.eks. som her kaste sig ud i en biljagt, når man kan flyve? Bedst er filmen, når den bliver til New York-løjer af mere indforstået art og animerer Chinatowns drage, Wall Streets tyr og Chrysler-bygningens ørne. Men selve lærlingetemaet drukner i styrtsøen af udspekulerede trolddomsbedrifter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her