På knivsæggen i Kina

Gå stille - så skal det nok lykkes! Endelig en bog om dem, der ikke råber op i Kina
I 'Balancegang - ti historier om Kina og menneskerettighederne' har  Gert Holmgaard Nielsen interviewet 12 kinesere, der alle er involveret i systematisk, lovligt arbejde for menneskerettigheder i Kina. De er ikke blandt dem, der går forrest i demonstrationer eller råber højest, men de tror på, at de gradvise fremskridt vil fortsætte, at Kina er på ret kurs, og at det lange, seje træk nytter. Og det er forfriskende læsning, mener avisens anmelder.

I 'Balancegang - ti historier om Kina og menneskerettighederne' har Gert Holmgaard Nielsen interviewet 12 kinesere, der alle er involveret i systematisk, lovligt arbejde for menneskerettigheder i Kina. De er ikke blandt dem, der går forrest i demonstrationer eller råber højest, men de tror på, at de gradvise fremskridt vil fortsætte, at Kina er på ret kurs, og at det lange, seje træk nytter. Og det er forfriskende læsning, mener avisens anmelder.

YM YIK
7. juli 2010

Der findes kinesere, der råber højt og protesterer over overgreb i Kina. Dissidenter og demokratiforkæmpere og demonstranter med knyttede næver. Dem, vi andre hører om, ser på tv og læser om i opråb fra Amnesty International.

Og så findes der de stille, tålmodige, velovervejede; dem der år efter år med utrættelig tålmodighed gør, hvad de kan for ytringsfriheden, mod tortur, for kvinders, børns og alle andres rettigheder inden for systemets rammer.

Denne sidste gruppe har nu fået sin egen bog på dansk. Endelig!

Her er juristen, der uden fanfarer er ved at åbne sit femte menneskerettighedsinstitut - i Kina! Her er lokalpolitikeren, der altid har tre eksemplarer af forfatningen i lommen, klar til kamp. Her er organisatoren, der slås for migrantarbejderne, og kvindesagskvinden, der knalder panden direkte mod folkekongressen i Beijing. Alle sammen helt og aldeles afdæmpede og legale.

Den slags mennesker findes der rigtig mange af i Kina.

For en dansker er det stærkt provokerende, op-splittende læsning. På den ene side kalder disse mennesker på uforbeholden respekt. Det er så afgjort ikke uden omkostninger eller risiko, det de befatter sig med. Men på den anden side: Hvorfor i alverden råber disse mennesker dog ikke højere? Hvorfor slår de ikke i bordet og kræver deres ret? Bryder de snærende bånd og går amok? Hvor meget har de tænkt sig at finde sig i?

Alle er de tydeligvis velorienterede, adskillige af dem veluddannede og med gode kontakter. Mange af dem jurister med universitetsposter og institutioner i ryggen, to af dem ansat som offentlige anklagere. Hvorfor finder de sig i ydmygelserne? De løftede pegefingre, forbuddene, overgrebene, korruptionen, manglen på respekt og lydhørhed?

Som dansker forundres man gang på gang over, hvordan de mindste, myreagtige fremskridt er nok til at holde denne hær af helte og heltinder i konstant fremdrift under så kummerlige vilkår. Og det bliver ikke mindre interessant, når man mærker, at forfatteren også selv bliver forbløffet.

Nej til konfrontation

Journalist Gert Holmgaard Nielsen ved, hvad han taler om. Han har rejst og studeret i Kina siden 1993, boede der som korrespondent fra 2003-2009, er kinesisk gift og taler sproget.

I Balancegang - ti historier om Kina og menneskerettighederne har han interviewet 12 kinesere, der alle er involveret i systematisk, lovligt arbejde for menneskerettigheder i Kina. Og ind imellem bliver han som sagt selv forundret. I Beijing på 'Østens Kontor for Offentlige Interesser' møder han advokaten He Hairen, der taber stort set alle sine sager, men som samtidig er glad og fortrøstningsfuld. He Hairen anlægger retssager for at sikre borgerne lige adgang til bibliotekernes udenlandske litteratur; for at skaffe børn deres lovsikrede adgang til gratis skole og bønder samme erstatning som andre mennesker, når ulykken rammer.

Og så taber han. Gang på gang. År efter år.

Gert Nielsen spørger, men He Hairen, der har kæmpet med de mangelfulde domstole i årevis, vil ikke kritisere dommerne. Han siger bare, at det jo også er svært at være dommer i Kina.

»Den holdning kan måske virke en smule lam set fra et vestligt synspunkt«, skriver Gert Nielsen, men så accepterer han dog forklaringen i samme sekund:

»Åbenlys konfrontation uden for de officielle kanaler fører ingen vegne, og selv om man taber en principiel sag, så kan det jo netop godt være, at man vinder den alligevel på lidt længere sigt, for debatten er i gang«.

Netop denne formel synes at være fællesnævneren for de interviewede. De kan i varierende grad pege på konkrete og overbevisende resultater af deres arbejde, men de bliver alle i høj grad også nødt til at forlade sig på deres tro. De tror på, at de gradvise fremskridt vil fortsætte, at Kina er på ret kurs, og at det lange, seje træk nytter. Gang på gang bider de protesten i sig; de lever med det ene kontante nederlag efter det andet og går alligevel fortrøstningsfuldt i kødet på nye bjerge af bureaukratiske forhindringer, der på en dansker ville virke aldeles utålelige.

Det er i denne gentagne beskrivelse af indædtheden og udholdenheden, at Balancegang for alvor rammer en nerve. Det er her, i sin egen vedholdenhed og evne til at lytte til nuancerne, at Gert Nielsen for alvor fornyer.

Denne anmelder er så heldig ind imellem at have lejlighed til selv at arbejde med kinesiske kolleger og har set på tæt hold, hvordan de på samme måde som Gert Nielsens kilder vælger den langsigtede tålmodighed i stedet for konfrontationen og protesten, når konflikterne med myndighederne tårner sig op. Og hvorfor? Er det alene af frygt for repressalier, som man som uvidende dansker fristes til at konkludere?

Nej, så enkelt er det ikke, hvad Gert Nielsens interview udmærket illustrerer. Til forklaring fremkalder de tålmodige også gerne billeder af de mange blodige og langstrakte opgør i Kinas nyere historie: Qing-dynastiets sammenbrud, årtiers borgerkrig mellem nationalister og kommunister; den brutale krig mod japanerne; de interne blodbad under kulturrevolutionen.

Gert Nielsens kilder er jo ikke kun menneskeretsforkæmpere, de er først og fremmest kinesere, med samme historie som det regime, de bakser med. De har på trods af alle urimelighederne også gerne forståelse for myndighedernes nervøse, næsten fanatiske behov for at forhindre uro og splittelse. Balancegang illustrerer, hvordan Kinas indbyggede spændinger og kinesernes reelle angst for samfundets sammenbrud hører med, hvis man vil forsøge at forstå, hvor bogens aktører finder deres næsten umenneskelige tålmodighed.

Tager Amnesty fejl?

Titlen, Balancegang, er valgt som kortform for de kinesiske menneskeretsforkæmperes evne til udfordre så langt, at det skaber forandring, uden at de selv bliver fyret, fængslet eller på anden måde straffet. Men 'balancegang' er også ment som en anvisning i, hvordan vi her i Danmark og Vesten ifølge bogens ophavsmænd bør håndtere vores kritik af Kina. Her bliver det kontroversielt. Hvem har mest ret: Amnesty International og andre, der insisterer på hørlig protest og højt profilerede mediekampagner? Eller de stille, der undviger konfrontation og åben kritik, mens de søger forandring inden for lovens rammer og gerne i samarbejde med laverestående, kinesiske statsinstitutioner?

Bogen om 'balancegang' er et produkt af et samarbejde mellem journalisten Gert Nielsen og sinologen Hatla Thelle fra Dansk Institut for Menneskerettigheder. Hun har i mere end 10 år på højt, professionelt plan kanaliseret dansk støtte netop til kinesere, der arbejder lovligt for menneskeretten i Kina. Gert Nielsens kilder er Hatla Thelles samarbejdspartnere og udvalgt af hende.

Bogen kritiserer ikke direkte Amnesty International eller de andre organisationer, der arbejder med andre metoder end det danske instituts. Den vedtagne forståelse i Danmark er, at begge typer af kritisk arbejde er nødvendigt. Men Balancegang efterlyser mere fokus på og forståelse for det stille, seje træk og for de fremskridt, der finder sted i Kina. I forordet skriver Nielsen og Thelle i forening om bogens interview:

»Herigennem tegnes et billede af et andet Kina, hvor kampen for menneskerettigheder er mere konkret og bundet til den praktiske virkelighed, end udenlandske organisationers kampagner i mod det kinesiske system nogle gange kan være«. Desværre er der ingen konkrete eksempler. Senere lyder det:

»Vi vil med bogen gerne gøre opmærksom på nødvendigheden af at være forsigtige og præcise som linedansere, når vi skal vurdere den kinesiske virkelighed. Det samme gælder, når vi som udenforstående handler i forhold til denne virkelighed. Det er vel at mærke ikke det samme som udelukkende at bedømme Kina ud fra sin egen alen og at finde undskyldninger for overgreb i de kinesiske traditioner eller den kinesiske kultur«.

Nuancerer debatten

Her havde større klarhed været interessant. Hvad betyder det, at vi skal være »forsigtige og præcise som linedansere«? Skal vi være mere forsigtige og præcise, når vi vurderer virkeligheden i Kina end i Zimbabwe eller Indien? Og i givet fald hvorfor?

Den danske regering indgår i realpolitikkens navn for tiden det ene kompromis efter det andet med Kinas regering. Der synes ikke at være andre muligheder for et fremadrettet, interstatsligt liv sammen med verdens nye supermagt, men betyder det nødvendigvis, at civilsamfundet, forfattere, menneskeretsinstitutioner og intellektuelle i Vesten skal gå samme vej? Her havde det været interessant, om to så kyndige folk som Gert Nielsen og Hatla Thelle havde skærpet kommentaren.

Undervejs citeres advokaten He Hairen i Beijing for følgende svada:

»Med hensyn til Vestens kritik af Kina så ville det være fint, hvis man kunne finde en anden metode. Hvis man bare siger 'den er gal med menneskerettighederne, I har ingen demokrati, og Taiwan mig her og Tibet mig der' ... jamen, vi ved jo alle sammen, at der er problemer på de områder, ikke sandt? Men sådan kan du ikke sige det! Du må sige det på en anden måde«, siger han, uden at han bliver afkrævet mere præcise anvisninger.

Balancegang vil nuancere debatten om Kina, og det gør den glimrende. Gid den snart må blive fulgt op, og at de store forlag med større marketingsbudget end forlaget Frydelund - i al respekt - finder interesse for sagen. Vi har alle presserende behov for at forstå mere af kinesernes virkelighed, hvis verden også fremover skal hænge ordentligt sammen. Som Nielsen og Thelle skriver i forordet:

»Vi kan ikke forvente, at kineserne skal tage vores kritik alvorligt, hvis den ikke er sagligt funderet, og hvis vores kritik skal være sagligt funderet, så må vi ganske enkelt sætte os lidt mere ind i kinesisk politik, kultur og historie«.

Læs bogen for mødet med 12 kinesiske hverdagshelte, men også gerne som en indføring i Kina i det hele taget. Den er spækket med fine faktabokse om historie, politik og kulturrevolution.

Journalist Martin Breum deltager i projekter til støtte for kinesiske journalister i regi af International Media Support www.i-m-s.dk

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Gert Holmgaard Nielsen
191 s. illustreret.
Forlaget Frydenlund

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu