Læsetid: 4 min.

Please med Price

Lone Kühlmanns bog om James og Adam Price handler meget om at leve med forældre, der aldrig er der og at elske dem alligevel
Lone Kühlmanns bog om Adam (t.v.) og James Price samler et komplekst billede af de to mænd, der gerne vil være tætte med hinanden, men som faktisk ikke altid magter det, fordi deres temperamenter er for forskellige.

Lone Kühlmanns bog om Adam (t.v.) og James Price samler et komplekst billede af de to mænd, der gerne vil være tætte med hinanden, men som faktisk ikke altid magter det, fordi deres temperamenter er for forskellige.

Rasmus Flindt Pedersen

9. juli 2010

Maden, musikken, livet & kærligheden. Det er undertitlen til Lone Kühlmanns bog om James og Adam Price. Og umiddelbart lokker bogens første kapitler da også med en indføring i Price-brødrenes privatliv bag tv-udsendelsernes humor og Billedbladenes glamour.

Men bogens sidste kapitler viser sig at samle et meget mere komplekst billede af de to brødre: Billedet af to mænd, der hele tiden forholder sig til deres forældres passion for at arbejde, men som faktisk også selv er ved at bryde sammen af arbejde. To mænd, der gerne vil være tætte med hinanden, men som faktisk ikke altid magter det, fordi deres temperamenter er for forskellige. Og to fraskilte mænd, som indædt forsøger at formulere, hvad de gerne vil være for deres børn nu hvor de ikke kan leve sammen med dem hele tiden.

Trang til champagne

Lone Kühlmann har en let pen. Hun kan bakse selv Price-familiens indviklede gøglerslægt ned i letlæselige sætninger. Hun har styr på slægtstavle om bortløbne fædre. Og hun har muntre kommentarer til Pricernes overlevelsesevne i det borgerlige Danmark.

Desuden har hun et herligt blik for al den mad, der synes at have sneget sig ind i Price-familiens legender. Som f.eks. den om Flora og Johan Adolph Price dem, der måtte gifte sig imod faderens vilje omkring 1830. De kunne fra deres vindue på Vesterbrogade holde øje med køen til deres teater. Var den længere end teatrets grund, drak de rødvin til maden. Og nåede den til en træklynge, drak de champagne...

Tilsvarende citeres John Price for citatet: »Foie gras er godt. Meget foie gras er bedre.«

Brødrene Price er blevet en bog om James Price og Adam Price: om komponisten og forfatteren. Men den er samtidig en bog om John Price og Birgitte Price: om teaterinstruktøren og mad-elskeren og om skuespilleren og teaterchefen. Resten af familien fylder forbløffende lidt; kun deres mormor forgyldes som helgeninde.

Sønnernes portrætter af forældrene er meget nuanceret og overraskende overbærende. Og samtidig rystende distancefyldt. Deres barndom har været præget af omsorgssvigt fra forældre, der aldrig var der i en tid, hvor børnene blev stuvet af vejen med hushjælpen. Men samtidig kan de som voksne godt forstå de valg, som forældrene blev nødt til at tage, fordi arbejdet fyldte alt. Det flotte er den kærlighed, som lyser ud af deres erindringer om forældrene. Selv om mor altid gik på teatret eller talte i telefon eller gik ind i sig selv. Og selv om far kunne være fjern og kolerisk, når han da ikke var i køkkenet. Her bliver der tale om at please med Price.

Rod i køkkenet

Brødrene er ret åbenhjertige, ikke mindst når det kommer til forældrenes brogede erotiske liv og deres åbne ægteskab. Og de kredser imponerede om forældrenes grundlæggende valg om at blive sammen. Eller som Lone Kühlmann opsummerer John og Birgittes ægteskab: De var hinandens skæbne, men det var ikke uden forhindringer.

Man skulle måske tro, at begge forældre ville have trukket deres børn med ind i showbiz. Men sådan var det tilsyneladende ikke. I bogen understreger drengene i hvert fald igen og igen, hvordan forældrene ikke syntes, at deres dukketeateranstrengelser var noget særligt. Heller ikke gymnasiedagenes Tosca-iscenesættelse, bl.a. med den senere dramatiker Peter Asmussen og komponisten Matti Borg.

Bogen er også yderst underdreven, når det kommer til James musik og hans ferme sans for melodier og genrer. James fremhæver selv komponisten Ib Nørholm som hans mest åbensindede lærer, men James bliver ikke udspurgt nærmere til sin fabulerende musikalitet, der ellers om noget kan sættes i slægt med gøglerlivets sans for at kopiere og parodiere med kærligt blink i øjet. Her bliver James lovlig beskeden.

Adams skriverier holdes også på det ydre plan. Tv-serierne Anna Pihl og Borgen diskuteres ud fra deres skildringer ikke mindst af kvindelige ledere. Men hvordan gør han helt konkret? Hvordan skriver han plottet? Hvordan ender replikkerne, som de gør? Og hvor meget bruger han her sine forældres teatersyn? Det bliver der stille om. For Adam vil tydeligvis hellere tale om sin trang til hemmeligheder og derved bliver det så.

Husk økofløden

Måske er det stadig for tæt på; James er trods alt kun 50 år, og Adam er kun 43. Måske skal drengene lige leve lidt mere af deres liv, førend de også kan sætte ord på hinandens kunst. For lige så gerne de taler om økofløde og slægtens manglende sans for sport, lige så spontant forhindrer de også indtrængen på privatgrunden med ord om kynisme eller arbejdsnarkomani.

Denne bog er en opdateret udgave af førsteversionen, Nålen i armen, som udkom i 2007. Med nye fotografier, men på slasket, groft papir, der ikke lever op til Birgitte Prices øjenmakeup. Og med jappede tilføjelser af brødrenes skilsmisser og et nyt delebarn, der let får karakter af pligtstof i en lystbog.

Men sådan er det måske, når man beskriver folk, der laver revy. Nogle numre stritter, men det gør ikke så meget. Bare titelnummeret leverer varen. Og det gør Price.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu