Læsetid: 4 min.

Som en veteranmusiker der udsender gamle hits

Årtiers mest indædte kritiker af amerikansk udenrigspolitik, Noam Chomsky, er enøjet og forudsigelig. Han ville være mere overbevisende, hvis han vovede også at have blik for Amerikas og Vestens positive civilisatoriske bedrifter
Noam Chomskys nye bog, 'Hopes and Prospects', kan sammenlignes med en af den slags album, som veteranbands sender ud, når de er holdt op med at lave nye singler:   En samling af lettere omversionerede udgaver af de samme gamle hits, som skal please kernepublikummet, mener anmelderen.

Noam Chomskys nye bog, 'Hopes and Prospects', kan sammenlignes med en af den slags album, som veteranbands sender ud, når de er holdt op med at lave nye singler: En samling af lettere omversionerede udgaver af de samme gamle hits, som skal please kernepublikummet, mener anmelderen.

KHALIL MAZRAAWI

12. juli 2010

Kun de mest glødende Amerika-elskere vil fastholde en klippefast tro på, at USA altid lever helt og fuldt op til sine erklærede mål om at udbrede frihed og demokrati over den ganske verden. Mere interessant er spørgsmålet, om USA undertiden dog ikke gør det nogle gange, eller i det mindste gør oprigtigt forsøg herpå. Under alle omstændigheder burde det nok være muligt at kritisere Amerikas oversøiske interventioner for at være horribelt forfejlede og morderisk forkludrede og samtidig anerkende, at de trods alt rummer en kerne af autentiske moralske idealer. Mange amerikanske beslutningstagere i første årti af dette årtusinde var af den ærlige overbevisning, at Irak ville blive et bedre sted, hvis det blev befriet for Saddam Husseins tyranni.

For en skeptisk betragtning er det amerikanske selvbillede som en kraft for det gode i verden en farlig og irrationel forblændelse. Går man længere ud ad den skeptiske akse, støder vi på det synspunkt, at Amerikas politiske evangelisme er et grotesk hykleri, der iscenesættes på udspekuleret vis for at maskere de pureste imperialistiske ambitioner. Og endnu længer ude på samme akses yderpunkt finder vi så Noam Chomsky.

Chomskys nye bog, Hopes and Prospects, er den seneste bredside i et langt livs angreb på amerikansk udenrigspolitik fra den 81-årige professor i lingvistik ved Massachusetts Institute of Technology. Chomsky supplerede sin sprogvidenskabelige karriere med et politisk kommenterende forfatterskab, som tog sit afsæt i modstanden imod Vietnam-krigen, og lige siden har han svunget kniplen over Washington. Han har hengivne fans, der regner ham for en guru, orakel og provokatør, som tør sige de sandheder, som magthaverne ikke ønsker, skal komme frem. Han er det tætteste, den intellektuelle venstrefløj kommer på en rockstjerne.

Foragt

I den forstand er Hopes and Prospects at sammenligne med en af den slags album, som veteranbands sender ud, når de er holdt op med at lave nye singler: En samling af lettere omversionerede udgaver af de samme gamle hits, som skal please kernepublikummet. På samme måde er denne bog en kompilering af foredrag og artikler fra de seneste år, til lejligheden omarbejdet og opdateret. Nogen forenende og bærende tese findes ikke her. Snarere er der tale om en stadig sammenvævning af det chomskyske yndlings- temaer: Finanselitens kapring af den amerikanske stat og dens underordning af dennes demokratiske institutioner under sin vilje; Mediernes villige medløb i denne proces; den enorme pris, som Latinamerika har måttet betale for at være Washingtons baghave; Israels funktion det amerikanske militærs klientstat i Mellemøsten; truslen om en nuklear apokalypse. Som en rød tråd igennem alt dette løber Chomskys ætsende foragt for de myter, som de vestlige samfund fortæller til sig selv for at retfærdiggøre deres brutale kolonisering af planeten Jorden. Omfattende og komplekse historiske virkningssammenhænge afhandler han i nogle få vrantne afsnit, som om ingen alternative fortolkninger overhovedet var værd at overveje. Den værste katastrofe af dem alle, som har ramt vor art, var ifølge Chomsky Columbus' kollision med et ukortlagt kontinent i 1492. Herfra var der kun et kort skridt til folkemordet på indfødte amerikanske folkeslag og skabelsen af et merkantilt diktatur styret af hvide europæere og konsolideret ved terror og krig. Den amerikanske herredømmemodel, som dukkede op i det 20. århundrede, minder Chomsky os om, byggede i vidt omfang på den tidligere britiske. Navnlig var den yngre fætter inspireret af den ældres teknik med at tvangsåbne markeder ved hjælp af kanonløb at undertvinge den lokale konkurrence, indtil et mageligt monopol var blevet etableret, hvorefter tiden var inde til at proklamere sin støtte til 'det frie marked' og 'lige spilleregler for alle'.

Modvilje

Som mange andre radikale venstrefløjstænkere har Chomsky en indarbejdet modvilje imod at overtage 'globaliseringens' main- streamvokabular. Begrebet indebærer hele verdens indbefattelse i en fælles økonomisk orden. Men for Chomsky er det eneste 'globale' element i hele affæren den politisk-økonomiske universalskabelon, som Vesten har dikteret udviklingslandene med henblik på at tilegne sig deres ressourcer og aktiver. Frie markeder er en illusion. Washington protekterer og ekspanderer de store selskabers interesser med ubønhørlig anvendelse af sin statsmagt. At nægte at ind-ordne sig er det samme som at påkalde sig diplomatisk isolation, dæmonisering og - står der tilstrækkeligt meget på spil, strategisk som økonomisk - militær magtovertagelse.

Det er en forkrøblede dyster verdensopfattelse. Ingen forsvarer trods alt den vestlige kapitalisme på grundlag af, at den skulle være det perfekte system, højest på grundlag af, at den er det mindst ringe til rådighed. Tilsvarende klarer USA sig måske dårligt i sammenligning med et abstrakt ideal om global velfærdsfordeling, men det klarer sig langt bedre i sammenligning med så at sige alle andre forhåndenværende alternativer. Globalisering under det kinesiske kommunistpartis ledelse? Antiamerikansk eksil i Teheran? I det mindste kan en dissident i USA gøre blændende akademisk karriere og samtidig vedblivende undsige sine ledere på det skarpeste.

Måske Chomskys analyse af alt det, der er galt med Vesten, ville klinge mere overbevisende, hvis han nuancerede de jævnlige minimale udbrud af beundring for den vestlige civilisations positive bedrifter. Hans kritik ville kun kunne styrkes igennem en smule anerkendelse af ironien i det forhold, at han skylder sin betydelige succes det selv samme system, som han foragter så indædt. Generes han måske dybest set af, han selv er en form for virkeliggørelse af den amerikanske drøm?

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sikke en gang intetsigende bavl - Chomsky har jo ret, og hvis man følser sig stødt på manchetterne bør man komme med eksempler på hvor han tager fejl.

Jean Thierry

Mon ikke at Information skulle til at få skrevet anmeldelserne selv i stedet for at kopiere fra præcis den mediemaskine, som Chomsky kritiserer?

Det giver ingen mening at imødegå kritik af USA og det globale kapitalistiske system med at Kina (som selv er en meget vigtig del af systemet) og Iran er værre.

Peter Hansen

Det giver heller ingen mening at skyde på Chomsky for at have gjort karriere på sin kritik - som om han ikke også ville kunne det i et bedre system.
Problemet er, hvad Chomsky vel i den grad mener, at demokrati og kapitalisme i stedet for at være hinandens forudsætning, er hinandens modsætning. Kapitalismen stjæler folks tid til fuldkommen ligegyldig produktion, den prostituerer de funktioner, som burde være værdifri og uafhængigt finansierede; men først og fremmest hierarkiserer den mennesker pba. arbitrære materielle omstændigheder, som snarere burde gives en underordnet end en definerende position i det demokratiske samfund, hvor ulighed må underspilles, fordi borgerskab og -rettighed netop kun kan udfoldes ideelt ved ligeværd.

Karsten Johansen

@ Thierry:

"Det giver ingen mening at imødegå kritik af USA og det globale kapitalistiske system med at Kina (som selv er en meget vigtig del af systemet) og Iran er værre

Presis. Og spesielt ikke Kina, fordi denne hyperkapitalistiske arbeidsleirstaten jo nettopp disse dager fremheves som det helt store idealet av verdensdirigerende børsherrer på Wall Street. Kina er nå motoren i den globale kapitalismen og avslører nettopp dennes dypt antidemokratiske vesen, presis som den totalitære utviklingen i USA, EU osv. gjør. Og hvem støttet bin Laden fra starten? CIA. Videre har bin Laden blitt rik på oljekapitalisme og børsspekulasjon. Rike saudiere var de første som i hemmelighet ble fløyet ut av USA 11. sept. 2001, og det trass i at samtlige flykaprere var nettopp saudiere - det stinker til himlen, også Bush-klanens tette forbindelser til saudiske businesskontakter i oljebransjen tatt i betraktning.

Stalins statskapitalisme reddet kapitalismen fra undergangen dengang det ennå kunne vært skapt et menneskelig alternativ. Og nå redder igjen Stalins kinesiske arvtakere kapitalismen og forener den med det totalitære til en global fascisme i modernisert utgave. Dermed er menneskehetens skjebne beseglet, for som klimasammenbruddets hastighet nå viser, har vi forlengst passert the point of no return. Lemmingtoget beveger seg taktfast mot avgrunnen. På grunn av kapitalismen vil menneskeheten gå over i klodens naturhistorie som ennå en global katastrofe a la dinosaurenes utdøen.

"Capitalism is Dead, But We Still Dance With the Corpse

Waltzing at the Doomsday Ball (...)

To anyone who is paying attention, things look doomed. Fortunately for American capitalism, nobody is paying attention. They never have. Even given the unemployment numbers, foreclosures and bankruptcies, most Americans are still not feeling enough pain yet to demand change. Not that they will. Demand change, I mean. We haven't the slightest idea of any other options, outside those provided by the corporate managed state. So in a chorus well-schooled by the media the public demands "reform," of the present system, the systemic pathogenic system based on exploitation of the many by the few, the one presently eating our society from the inside out. How do you reform that?

We are clueless, and the state sees to it that we stay that way. Take the price of gas, about which Americans are obsessive. In one way or another, petroleum is the subject of much news coverage, nearly as much as pissing matches between egomaniacs in Hollywood or on Capitol Hill. So one might think that by now Americans would have a realistic grasp of the petroleum business and things like oil and gasoline prices.

Hah, think again! This is America, this is Strawberry Fields, where nothing is real and the skies are not cloudy all day. We're stewed in a consumer hallucination called the American Dream and riding a digital virtual money economy nobody can even prove exists."

http://www.counterpunch.org/bageant07092010.html

Heinrich R. Jørgensen

Det er et udmærket koncept, at man ikke sætter en jubel-entusiast til at anmelde bøger, de elsker. Det er ikke nødvendigvis god forbrugeroplysning.

Men at sætte én som Rafael Behr, der tydeligvis har dyb foragt for forfatteren og hverken har evnet at sætte sig ind i bogen eller formået at give brugbare oplysninger om indholdet, er ikke blot elendig forbrugeroplysning. Det er det rene idioti, og aldeles formålsløst.

Rafael Behr har spildt krudtet på at håne. Hvorfor møget skulle oversættes til dansk, og optage spalteplads, er en gåde.

Heinrich R. Jørgensen

"en klippefast tro på, at USA altid lever helt og fuldt op til sine erklærede mål om at udbrede frihed og demokrati over den ganske verden."

Hvornår er det blevet USA erklærede mål? Jo, GWB brugte det vist som propaganda-stunt på et tidspunkt, men det er som bekendt længe siden den nye sheriff overtog embedet.

"Irak ville blive et bedre sted, hvis det blev befriet for Saddam Husseins tyranni"

Det er der sikkert mange der tror, men man afsætter ikke tyranner. Man erstatter dem med nogle andre. Har USA monstro disket op med en ny despot, der kunne indsættes som ny diktator? Nix -- ergo er det jo dybt naivt at tro, at man blot kan vippe en tyran af pinden, hvorefter Nirvana vil opstå af sig selv.

Hele artiklen er forvrøvlet demagogi, fra ende til anden. Hvis Rafael Behr kan skrive kompetent og lødigt om et emne, så bring det gerne. Hvis ikke, var det rart at slippe fremover...

Henning Ristinge

Chomsky siger mage rigtige ting men det ændrer ikke ved det forhold at han fundamentalt synes at mene at selve USA skabelse var en forbrydelse mod menneskeheden ogh at der stort set ikke er noget godt at sige siden, måske med undtagelse af hans egen fødsel (det må man da håbe),

Nuancerne går tabt hvorfor han da også ender op som idol for dem der endog er villige til at benægte eksistensen og i nogen tilfælde endog støtte fascisme i nærmest rendyrket form - hvis det er sådan at USA til en forandring befinder sig på den rigtige og demokratiske side. Det er hvis ikke de kaster sig over de mest fantasifulde konspiratiosnterorier for at kunne få lov til at kaste deres gram i armene på islamofascister fremfor at se den nuancerede virkelighed lidt i ørnene.

Jamen kære venner, han har allerede sagt at 911-bevægelsen blot er konspirationsteoretikere. Hvis det ikke er at sige noget pænt om USA så ved jeg sørme ikke. Det er faktisk kun Gore Vidal blandt alle de der gamle venstrefløjsforfattere der har givet bevægelsen en smule støtte overhovedet.
Om det så er fordi Chomsky er bange for at sige det eller han virkelig mener det skal jeg ikke kunne sige.

Men jeg er enig med de fleste her - sikke da noget vås - hvorfor skulle chomsky gå rundt og spilde sin tid med at sige pæne ting? Det har de både Ann Coulter og Bill ("why don't you just shut up!") O'Reilly til, hvorfor skulle han dog gå dem i bedene?

Og jeg forstår sandelig heller ikke hvorfor Information så ofte får en konservastiv artikel oversat, man må da kunne finde bedre?

Frej Klem Thomsen

Helt enig med Jørgensen. Givet The Guardian's tradition for usaglige ad hominem angreb på Chomsky burde anmeldelsen have været gransket ganske kritisk. Og når den så helt indlysende er underlødig burde den aldrig kunne trykkes efter selv en helt overfladisk granskning.

Det er desværre langt fra alle de artikler Information vælger at oversætte som er den ære værd.

Henning Ristinge

Jeg ser nu at jeg ikke har helt ret i at Chromsky tendere mod at støtte selv 911 konspirationernen

Men det ændrer ikke ved det faktum at hans antiamerikanisme ofte går over gevind. Og det er ikke sagt som en ubetinget kritik, kun at kritikken ofte ender med at manmgle nuancerne hvorfor vi ender i noget der er rendyrket antiamerikanisme hvor det burde have været amerika-kritik

Henning, målestokken må vel være om det manden skriver rimeligt kan anses for at være sandt eller ej. Jeg ved godt det ville være rart hvis det så koksgråt ud i stedet for kulsort.
Jeg bor her, der er mange ting jeg godt kan lide ved at bo her, ellers ville jeg vel være flyttet? Faktisk er der rigtig mange ting jeg bedre kan lide end det danmark jeg forlod. Men jeg ved også godt, at hvis man bor tættere på imperiets hjerte, så nyder man mere godt af de krummer der falder end hvis man lever i imperiets randområder, som f.eks Damnark.
Med andre ord koloni- og imperiepolitikken kommer os alle tilgode indenrigs. Det er på grund af den at man selv som halvfattig amerikaner kan leve et liv i relativ komfort og nyde alle de goder, som er blevet stjålet fra den 3. verdens lande.
Så nu har jeg nuanceret det lidt for dig og fortalt om hvor rart det er at vi går ud og stjæler fra resten af verden, så vi kan leve godt. Det er det chomsky skriver om, han skriver bare om hele den fæle side ved det. Jeg synes osse han skulle skrive lidt om hvor godt vi har det. Hvis det ikke vart for vores allestedsnærværende militær og corporations, ville vi ikke have det nær så godt. Så ku vi leve i stråhytter lissom de gør i Congo, og måske de ville leve i huse i stedet fordi de har en masse råstoffer. Nah, det er alligevel mere rart hvis vi stjæler det og har det til os selv. Vi er vant til at leve i huse og de er vant til at leve i stråhytter, så lad os nu ikke lave om på det. Lad os værdsætte hvad vi har, og hvor gode vi er til at tilrane os det.Åh jo, og bilerne - det er dem der har gjort USA til en great nation. Hvad ville vi være uden vores halve milliard biler? Intet, siger jeg! hver gang jeg sætter mig til rattet i min store bil føler jeg mig som opm jeg er noget. Chomsky må da for fan osse ha en bil han kan skrive om. Men han er nok så uamerikansk han køber en toyota prius. Hvis han ikke vil lovprise sin bil så vil jeg faneme. Jeg har det godt her, og sådan håber jeg det blir ved med at være, uanset hvad det så måtte koste af nød og lidelse i den 3. verden. Der er lige ved at komme farver på det koksgrå her!

Claus Oreskov

En mærkelig manipulerende og samtidig retorisk svag artikel; for vi overdænges med løse påstande i forhold til Noam Chomskys politiske værk. For mig er det fløjtende lige meget om USA. Mener noget med: ”sine erklærede mål om at udbrede frihed og demokrati over den ganske verden”. Alene en sådan erklæring er i sig selv topmålet, af arrogance og paternalisme. Jeg kan glimrende tilslutte mig Noam Chomskys kritik af USA. En kritik han ikke var, og er alene om, se f.eks. hvad Bertrand Russel skrev i bogen ”Krigsforbrydelser i Vietnam”.:” Hvor som helst der findes sult, hvor som helst der findes et udbyttende tyranni, hvor som helst mennesker bliver tortureret og masserne overladt til at rådne op under vægten af sygdom og sult, stammer den magt, som holder folket nede, fra Washington”.

Morten Børre Nielsen

Informations kommentatorspor kan måske nok deres Chomsky, men for hovedparten af journalister i den etablerede nyhedsstrøm ville mandens pointer være chokerende, og dokumentationen for dem ufattelig. Hvis blot en smule af det blev lukket ind i TV-aviserne og Deadline-studiet, kunne vi måske om ti år stå i en lykkeligere situation. Jeg kommer lige fra politiken.dk, hvor Herbert Pundik skriver "Obama har ikke ændret strategi i Palæstina-konflikten. Hans mål er fortsat en territorialt sammenhængende, økonomisk levedygtig palæstinensisk stat side om side med et sikkert Israel." Hvadbehager!?

Ivar jørgensen

Chomsky har gentagne gange talt godt om, at man i USA har en grad af ytringsfrihed som meget få andre steder på planeten, hvorfor hele sidste del af "anmeldelsen" altså alene pga. dette falder til jorden. Den falder endvidere til jorden, da Chomsky ikke har gjort akademisk karriere på sin kritik af den amerikanske ordens inhærente selvmodsigelser, men istedet som banebrydende tænker indenfor lingvistikken, et teoretisk arbejde som intet har at gøre med hans politiske virke ved siden af.

Chomsky har underbygget sin kritik af den amerikanske udenrigspolitik bedre end de fleste. Hans kilder er som regel meget troværdige, stammende fra officielle dokumenter, øjenvidneberetninger, menneskerettighedsorganisationer eller medier som New York Times og Washington Post, hvor de to sidstnævnte tages i brug fordi den redaktionelle konsensus netop er i modstrid med Chomskys politiske overbevisning.

Chomsky's kritik af de proklamerede bestræbelser på at ville demokratisere og udbrede vestens frihed er da også svær at feje til side. Han siger polemisk at USA er et etpartisystem, hvor forretningspartiet består af to fløje, republikanerne og demokraterne. Han kalder USA, med en henvisning til teoretikeren Robert Dahl, for et polyarki, som er kendetegnet ved, at indbyrdes konkurrende eliter styrer landet, mens venstrefløjens kritikker og foreslåede alternativer holdes ude af den amerikanske medievirkelighed hvor 95% af medierne er ejet af under 10 gigantiske corporations, hvoraf flere har svære interessekonflikter. Hans bog "Manufacturing Consent" er en klassiker indenfor medienalyse, og dokumenterer meget nøjagtigt mediernes bias til fordel for regeringenspolitikken.

Ovenstående anmeldelse har sådan set ret i mange af de punkter som anmelderen mener karakteriserer Chomsky's værk, men al dokumentationen som ligger til grund for Chomsky's pointer fejes væk og de refereres således til som Chomsky's syn på sagen, som om han blot har trukket det hele ud af den blå luft. Hans to bøger fra firserne hvori han kritiserer Reagan-administrationens politikker i Latin-Amerika, fylder mange hundrede sider, tætpakket med kildehenvisninger til øjenvidner og menneskerettighedsorganisationer.

Karsten Johansen

Det hadde nok vært mer interessant om Informaion hadde trykket denne artikkelen av Behr

http://www.guardian.co.uk/books/2010/jan/17/shlomo-sand-judaism-israel-j...

"Sand is a professor at Tel Aviv university and author of The Invention of the Jewish People. His quiet earthquake of a book is shaking historical faith in the link between Judaism and Israel.

Sand's hands are depicting how most Jews are descended from converts who never set foot in the Holy Land. That has come as a bit of a surprise to many Jews and as a colossal affront to Zionism, Israel's national ideology. The modern Israeli state was founded on belief in a "Jewish people" as a unified nation, established in biblical times, scattered by Rome, stranded in exile for 2,000 years, then returned to the Promised Land.

But according to Sand there was no exile, and as he seeks to prove by dense forensic archaeological and historical analysis, it is meaningless to talk today about a "people of Israel". At least not if by that you mean the Jews.

It is hard to imagine a more fundamental challenge to the idea of a modern Jewish state on the site of ancient Judea. Yet the book was a bestseller in Israel and is spreading worldwide. It won a prestigious literary award in France, where Sand is currently on sabbatical. But the reaction of the Jewish community there was hostile. "Hysterical," he says."

Dette intervjuet har en klart sionistisk undertone
(jvf. den orwellske overskriften: "Er professor Sand en fiende av det jødiske folk?") men er iallfall langt mer edruelig enn ovenstående propagandasprøyt.

Enda bedre ville det vært dersom Information selv presenterte Sand og hans bok.

Men jeg tenker vel at Infomation nøye vil vokte seg for det minste kny om historikeren Sands grunnleggende avsløringer av så fundamentale sionistiske, amerikanske og jødiske mytologier.

Dette og slikt som ovenstående bakvaskelsesforsøk av Chomsky er utvilsomt den prisen, Information betaler for overhodet å få lov til å være en "uavhengig" avis på det "fri" markedet. Den kristen- og jødisk-sionistiske USA-lobbyens stålgrep om opinionsdannelsen er jo ikke minst særdeles fremtredende i Danmark.

Slik står det fø. til med "ytrings- og pressefriheten" i USA (og dermed vesten ellers):

"In the same breath Hillary warned of a “steel vise” of repression crushing democracy and civil liberties around the world. US journalists might wonder if she was speaking of the United States. Glenn Greenwald reported in Salon on July 4 that the US Coast Guard, which has no legislative authority, has issued a rule that journalists who come closer than 65 feet to BP clean-up operations in the Gulf of Mexico without permission will be punished by a $40,000 fine and one to five years in prison. The New York Times and numerous journalists report that BP, the US Coast Guard, Homeland Security, and local police are prohibiting journalists from photographing the massive damage from the continuing flow of oil and toxic chemicals into the Gulf."

http://original.antiwar.com/roberts/2010/07/09/hillary-clintons-latest-l...

Daniel K. Hansen

Alt bør sættes i perspektiv, det nytter ikke at hr Chomsky har valgt at tage skyklapperne for øjnene og sætte Google til kun at søge "anti-american".

Hvis manden ligesom hr Metz istedet for at lyde som de 2 gamle vrantne mænd i startscenen af Muppet Show kom med forslag og visioner til at skabe et bedre samfund fremfor at harcelere over det eksisterende, ville der være noget at komme efter.

Artiklen tager ikke udgangspunkt i bogen, men hellere ikke Chomsky som person eller andet relevant. Mange udsagn er rene fabrikationer og synes at være grebet ud af luften, som f.eks. de trætte kommentarer om at Chomsky ikke nævner de "positive" ting vesten står for. Resten af teksten er det rene pladder om Chomskys "dystre" tone og "negativitet".

The Guardian er kendt for at være fuldstændig blottet for saglig analyse når det kommer til samfundskritikere, men at Information vælger at oversætte og trykke artiklen kan man ikke forstå. Er der ingen der har læst det stykke makværk inden det kom på hele to sider i bladet? At Information vælger ikke at kommentere artiklen er udtryk for komplet talentløshed og journalistisk inkompetence.

Godt gået, drenge og piger.

Troels Schmidt

Norman Finkelstein, Howard Zinn, Noam Chomsky m.fl. er saltet i Vestens sår efter den første tid med at censurere især Chomsky fra Main Stream Media til de aktuelle forsøg på at miskreditere, som ovenfor i Informatio og The Guarian, The Grand Old øjenåbner. Men her og nu kan du se nogle af perlerne fra :
Noam Chomsky: "The Center Cannot Hold: Rekindling the Radical Imagination" - klik på:
http://www.democracynow.org/2010/5/31/noam_chomsky_the_center_cannot_hold
Og:
Howard Zinn, Noam Chomsky, Alice Walker, Naomi Klein and Anthony Arnove - klik på:
http://www.democracynow.org/2010/1/28/howard_zinn_1922_2010_a_tribute

Anders Ejsing

Et hvilket som helst samfund har både positive og negative sider. I nogle samfund dog det ene mere end det andet, alt efter hvilken synsvinkel man har, men det er nødvendigt at kunne forholde sig til begge dele.

Det er ikke for at miskreditere Chomsky på nogen måde.

Slettet Profil

Hvorfor er alle så bange for konspirationsteorier - De er teorier. Det er da mere logisk, at være bange for de menesker, der er bange for at undersøge om teorierne holder - Ellers er det jo nemt at få magt, man skal bare gøre noget utænkeligt, og vupti.

Daniel K. Hansen

Troels Schmidt: Disse forfattere er ikke saltet i "Vestens sår", men tværtimod tågehorn der med deres overdrivelser, tunnelsyn på vesten, fuldstændige mangel på verdens realiteter og kritik uden løsningsforslag overdøver de mennesker der netop ønsker en bedre verden uden at gøre det til et sort/hvidt billede.

Glen Mikkelsen

I Information betyder ’anmeldelse’ heldigvis oftest – uanset om der er tale om bøger, musik eller kunst - en kritisk stillingtagen til værket med udgangspunkt i dets egne argumenter og/eller præmisser.
Det er intetsteds tilfældet i Rafael Behrs anmeldelse af Hopes and Prospects.
Upåagtet hvad man måtte mene om Chomskys centrale teser, er denne ’anmeldelse’ værdiløs og hverken Information eller The Observer værdig.
Der er ikke et eneste citat eller forsøg på at opsummere substansen i Chomskys argumentation eller dokumentation, men derimod adskillige ad hominem og stråmandsangreb så som: ”Den værste katastrofe af dem alle, som har ramt vor art, var ifølge Chomsky Columbus’ kollision med et ukortlagt kontinent i 1492”.
Det har Chomsky aldrig skrevet. Mindst af alt i Hopes and Prospect; en bog Informations læsere ved lige så meget om efter læsning af anmeldelsen, som de gjorde inden.

Sandsynligvis er Information den eneste danske avis, der i det hele taget bringer en anmeldelse, men i denne sammenhæng er det at være den mindst ringe stadig alt for dårligt.

Desto mere skammeligt, når nu Rune Lykkeberg ved omtalen af Interventions i august 2007 viste, at jobbet kunne gøres uendeligt meget bedre in-house:
http://www.information.dk/145349

Glen Mikkelsen
Korrespondent, Ugebrevet Mandag Morgen
Shanghai, Kina

Jeg synes det er synd at Chomsky bliver angrebet for at være idealistisk og ikke afvige fra sine fortolkninger. Det er jo netop det alle bør gøre for faen da! Faktum er at Chomsky højst sandsynlighed har ret i det meste han siger. Længere er den ikke.

Aksel Gasbjerg

Information har uforståeligt valgt denne useriøse anmelder til Chomsky's bog.

Nu (den 19/7) foreligger Johann Hari's anmeldelse i Independent af samme bog.

Da de to anmeldelser er så diamentralt modsatrettede, vil jeg opfordre Information til at bringe JH's anmeldelse, så læserne kan tage stilling til bogen på et bredere grundlag.

Link til JH's anmeldelse:
http://www.informationclearinghouse.info/article25963.htm

JH afslutter sin anmeldelse sådan:
"Hopes and Prospects is ..... a treasure-trove of truths that shouldn't be left buried in our sandpit of propaganda and lies".