Læsetid: 3 min.

Ymerbrønden

Med udgivelsen af bogen 'Fejden om Ymerbrønden' fejrer Faaborg Museum 100 år. Bogen giver et glimrende indblik i datidens kulturliv
20. juli 2010

I anledning af 100-års jubilæet har Faaborg Museum udgivet bogen, Fejden om Ymerbrønden. Bogen beskriver grundlaget for museets tilblivelse men løfter sig op over den almindelige dokumentariske og historiske fremstilling. Den leverer nemlig samtidig et ganske detaljeret indblik i det livlige kunstnermiljø omkring Fynbomalerne på den tid, idet den gengiver en specifik kunststrid, udløst af Kai Nielsens værk, Ymerbrønden (1913). Konservesfabrikant, etatsråd og mæcen Mads Rasmussen (i folkemunde kendt som Mads Tomat) havde i 1910 bekostet en samling af de fynske, moderne malere, hvilket blev begyndelsen til Faaborg Museum. I 1913 ville samme mand forære et værk til Faaborgs torv. Den fremadstormende unge maler og billedhugger Kai Nielsen skabte med snilde og skønhed en hedensk skulptur, præget af vitalismens dyrkelse af ungdom, frodighed og kraft.

Værket tog udgangspunkt i myten om urjætten Ymer, som diede ved koen Ødhumbla, alt imens denne drøvtyggende skabning slikkede et menneske, Bure, frem af salte stene. Kai Nielsens skulptur bestod derfor af en ko, et drengebarn og en begærligt diende, nøgen mand. Særlig sidstnævntes blottede manddom blev anledning til en voldsom debat, der gav genlyd i det ganske, danske land. Selv Klaus Rifbjerg nævner den i sin digtsamling, Fædrelandssange (Gyldendal 1967) som »den største i Danmark og så af sten!«.

Fornøjer eller forfærder

Det er tidligere overlæge Flemming Brandrup, der har forfattet bogen. Han er selv barn af byen og har gennem grundig research formået at tegne et historisk billede af både land, by og folk. De lokale politiske forhold og de nationale kulturelle strømninger sættes på forbilledlig vis ind i en letlæselig sammenhæng, hvor forfatteren lægger stor vægt på beskrivelsen af de involverede aktører mæcen, kunstnere og politikere. Som tillæg til teksten er der lavet et biografisk noteapparat over de 10 mest fremtrædende personer i debatten. Valget af disse 10 alle mænd er selvfølgelig foretaget ud fra forfatterens subjektive vurdering, men har man først sat sig ind i disse, bliver læsningen nærmest ren Matador i bedste forstand. For hvad sker der, når en kunstglad, entusiastisk og vældig rig konservesbaron beslutter sig for at forære en elsket provinsby et mesterværk og giver en af Danmarks dygtigste billedhugger frie hænder? Der sker det, der altid sker, når kunst bryder de vante proportioner i det offentlige rum: Øjnene snubler over det ukendte objekt, og synet enten fornøjer eller forfærder beskueren.

Mærsk og de andre

Fejden om Ymerbrønden har, udover et stort noteapparat, ikke mindre end 52 siders grundig dokumentation af den debat, der udspillede sig i de lokale aviser. Trods det, at bogen beskriver hændelser, der ligger næsten 100 år tilbage, ligner argumenterne for eller imod Ymerbrønden til forveksling dem, der bringes på debatsiderne i dagens aviser, når bygninger som Operaen (ja, dén opera naturligvis, gaven fra Mærsk) eller HT-stationen på Rådhuspladsen skyder op i det offentlige rum. Andre værker, som for eksempel den hollandske arkitekt Eric van Egeraats højhuse på Christianshavn eller projektet om den 72 meter høje metalskulptur i Københavns havn, Store Robert, kvæles, før de bliver sat i søen.

Selvom Flemming Brandrup refererer til landsdækkende avisers dækning af Ymerbrønds-fejden, er disse artikler ikke med i dokumentationsafsnittet, hvilket er synd, i betragtning af det perspektiv, han lægger på sagen: At historien om Fynboerne og den fremsynede mæcen, Mads Rasmussen, ikke blot er en vittig lokalhistorie, men et vigtigt stykke national kunsthistorie på linje med Carl Jacobsens generøse stiftelse af Ny Carlsberg Glyptotek.

På torvet i Faaborg ligger den skønne Ymer stadig under Ødhumblas yver. Kai Nielsens betagende skulptur af sandsten er blevet skiftet ud med en tilsvarende af bronze, ganske sort. Dog er der et sted, midt på skulpturen, midt på Ymer, der har fået en gylden glans af mange års slid. For når man læner sig ind over brønden, ligger det så nemt og lige for at tage fat netop dér ved stridspunktet, det blotlagte mandekøn. Det største i Danmark og så af bronze.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu