Læsetid: 2 min.

Besat af blowjob

Philip Roth leverer et spændt far-søn-forhold, men har problemer med at få sit portræt af en ung mand i knibe til at handle om noget
25. august 2010

Marcus Messner fortælleren i Philip Roths nye roman Indignation har store og realistiske planer om at få topkarakterer på universitetet. Derefter vil han være officer i hæren og så skabe sig en karriere som succesrig advokat.

»Jeg ville gøre alting rigtigt,« siger han selv.

Datidsformen skyldes, at han er død. Det fortæller han allerede i starten af romanen, og det er ikke så svært at gætte sig til, hvordan han har mistet livet. Spørgsmålet er, hvorfor det skulle gå så galt.

Svaret forsøger Marcus selv at give i sin historie, der handler om det år, hvor han besluttede at flytte hjemmefra og studere på Winesburg College i Ohio i stedet for i Newark i New Jersey, hvor han er født og opvokset.

Årsagen til flytningen er Marcus far. Romanen foregår i 1951, USA er i krig i Korea, og den ellers så fornuftige far er pludselig på vagt over for alle og alt, der kan ødelægge hans teenagedreng.

»Det handler om livet, hvor det mindste fejltrin kan få tragiske konsekvenser,« udbryder han, hvortil sønnen svarer: »Vorherrebevares, du lyder som en lykkekage« og altså flygter godt 800 kilometer væk fra sin overbeskyttende far og sit trygge barndomshjem.

Umodne drenge

Philip Roth mere end antyder, at der er større og politiske ting på spil i Indignation, og Marcus kommer da også i krig i første omgang med de normer, der hersker i datidens amerikanske hjerteland repræsenteret af det kristne og konservative Winesburg College.

Men det er nu i det spændte far-søn-forhold, at Roth er bedst denne gang. Resten af romanen har karakter af en række lette og satiriske sketch, der kun hænger sammen takket være den underholdende, veltalende og indbildske fortæller, hvis stemme oversætter Niels Lyngsø har fanget på mesterlig vis.

I ét afsnit bliver Marcus forskrækket over, at den pige, han inviterer ud, giver ham et blowjob et fænomen, der efterhånden nærmer sig en pinlig og kedelig besættelse hos Roth og senere, da Marcus bliver bedt om at stille hos dekanen, citerer han så kraftigt fra Bertrand Russells essay Hvorfor jeg ikke er kristen (1927), at det undrer læseren, at Marcus tilsyneladende ikke undersøgte universitetets forhold til religion, inden han søgte om optagelse.

Året på Winesburg College kulminerer i et anstrengt afsnit, hvor drengene løber ind hos pigerne og onanerer i skuffer og skabe, og hvor de ellers kan komme til det.

Sådan er drenge umodne ad Pommern til og så kan det selvfølgelig kun gå galt, når landet og tiden, de vokser op i, ikke er meget klogere. Det er indimellem fornøjeligt at læse om i Indignation, men så heller ikke mere.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu