Fritidssamfundets skyggeside

Internettænkeren Clay Shirky har skrevet sin anden bog til forsvar for den delende internetkultur - denne gang som et angreb på fritidssamfundets narkotika: fjernsynet
Internettænkeren Clay Shirky har skrevet sin anden bog til forsvar for den delende internetkultur - denne gang som et angreb på fritidssamfundets narkotika: fjernsynet
2. august 2010

Han ved godt, hvilke fordomme han er oppe imod. Han ved godt, hvordan de fleste opfatter internettet.

Internettet er ikke blot en teknologi, men en ideologi, og som sådan er der grund til at være skuffet. Internettet (ikke teknikken, men ideologien) blev formet i antiautoritære Californien og lovede, at borgerne skulle stå i direkte relation til magthaverne, og de autoriteter og institutioner, der stod mellem borgerne og politikerne, måtte falde.

Det er i al sin korthed den forfaldshistorie, vi næsten dagligt støder på: De store løfter blev realiseret som spam og porno, drømmen om den oplyste og medskabende borger blev til YouTube-videoer af babyer, der piller næse. Ganske vist har landets statsminister 40.000 venner på Facebook, men hele 200.000 mennesker er blevet fan af et billede af en ananas, der lover at være mere populær end Sidney Lee.

Lolcats

Det er blevet sagt, at navnet Clay Shirky i teknologiske kredse udtales med samme ærbødighed og alvor, som venstreorienterede engang sagde navnet Herbert Marcuse. Shirky har en baggrund som dotcom-entreprenør og underviser på NYU. I sin første bog, Here comes everybody, viste Shirky, hvordan internettet havde sat store grupper af mennesker i stand til at organisere sig uden og uden om etablerede organisationer. Som sådan er det ikke uden ironi, at han fungerer som rådgiver for en lang række store organisationer - fra Verdensbanken til den libyske regering.

I The Cognitive Surplus skriver han op imod forestilling om internettet som spam og porno, og hans greb er enkelt og virkningsfuldt. Han sidestiller internettet med fjernsynet. Han afviser ikke kritikken. Han medgiver at det kreative og skabende potentiale i internettet slet ikke realiseres. Han vedgår at det ofte bliver til billeder af katte med talebobler, når almindelige mennesker praktiserer det skabende og generøse internet. Men, lyder hans svar, selv den smule kreativitet, som lolcats repræsenterer, er udtryk for et langt større engagement end de tre og halv time, som langt de fleste mennesker i den vestlige verden hver eneste dag siden 1960'erne har lagt foran fjernsynet.

Wiki på en weekend

Clay Shirky skriver som en belæst mand, men hans materiale er først og fremmest anekdotisk, og det da også en anekdote, der sætter bogen i gang. Shirky fortæller om en samtale med en tv-producer, der overvejede at interviewe ham i en nyheds- udsendelse. Samtalen handler om Wikipedia og om, hvordan viden konstrueres socialt. Da forskere i 2006 besluttede, at Pluto ikke længere var en planet, fortæller Shirky, havde det ført til et enestående engagement i spørgsmålet på Wikipedia-opslaget om Pluto. Tv-produceren lader sig ikke imponere, men spørger: »Hvor får folk dog tiden fra?«. Shirky svarede irriteret: »Ingen, der arbejder med fjernsyn, har ret til at stille det spørgsmål. Du ved udmærket godt, hvor tiden kommer fra.«

Amerikanere alene ser mere en 200 milliarder timer på tv hvert år, knap tre timer hver eneste dag. Det er på ingen måder et amerikansk fænomen: Ifølge nye tal ser danskerne mere end tre og en halv times tv hver eneste dag. Og den tendens Shirky med begejstring spotter i USA - at fjernsynskiggeriet er marginalt vigende - gælder ikke herhjemme. Her ser også internetgenerationen stadig mere fjernsyn.

Hovedargumentet i The Cognitive Surplus hviler på en bemærkelsesværdig analogi: Ligesom gin i begyndelsen af det 19. århundrede hjalp briterne igennem de barske konsekvenser af den industrielle revolution, har fjernsynet siden 1960'erne hjulpet befolkningerne i den vestlige verden med at håndtere fritidssamfundets lediggang. Hvad skulle vi dog ellers gøre med al den fritid?

Det er den individuelle fritid, som Shirky behændigt lægger sammen i en fællesmængde og betegner som et cognitive surplus - en uudnyttet og passiv erkendelseskapital.

Spørgsmålet, han stiller, er sært kollektivistisk - ikke mindst når det stilles af en liberalistisk sindet forfatter: Tænk, hvad vi i fællesskab kunne opnå, hvis vi brugte bare en brøkdel af vores fritid anderledes konstruktivt. Han skriver direkte, at internettet gør det muligt for os at behandle fritid som en »delt global resource«.

Et tweet ad gangen

Han er ikke utopist. Han forestiller sig ikke, at internettet vil skabe kunst eller afskaffe fattigdom. Men han er - som den amerikanske journalist Evgeny Morozov har gjort opmærksom på - populist: Stærkt optaget af at udfordre de etablerede institutioner og af de massive sociale forandringer, som han mener internettet muliggør. Heltene er knap så veletablerede i The Cognitive Surplus som skurkene - den elite, der siden Gutenberg har fungeret som grænsepost mellem det private og det offentlige.

Der er for Shirky tale om en helt fundamental ændring, hvis konsekvenser vi endnu ikke forstår, og med en parallel til Gutenberg lover han næsten en ny oplysningstid. Siden Gutenberg har de, som sad på bogtrykken (og senere avispressen, radio-signalet etc.), kunnet afgøre hvilke tanker, der skulle publiceres, og hvilke, der skulle forblive private. Derfor kan man ikke overvurdere betydningen af, at alle kan gå på internettet, skrive og uden at spørge om lov trykke på knappen nederst på siden: Publicer.

Shirkys anekdotiske argumentation er bemærkelsesværdig let: Argumenterne falder gnidningsfrit på plads som brikker i et puslespil, og overgangen fra middelalder til oplysningstid sidestilles med det 21. århundrede, uden at de mellemliggende 500 år reflekteres. Han er så optaget af opgøret med etablerede samfundsinstitutioner, at hans forestilling om samfundet ender næsten kønsløst og helt uden sociale gnidninger - det er så at sige kun de gamle institutioner, der står mellem os og en bedre, mere demokratisk verden.

Clay Shirky, Allen Lane: 'The Cognitive Surplus: Creativity and Generosity in a Connected Age', 256 sider. Er udkommet

Læs også interviewet med Clay Shirky.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu