Læsetid: 5 min.

Giftes med Peter Lundin

Det bedste ved Christina Hagens nye bog er dens sproglige overskud, dens fokus på skøre hverdagsdetaljer og på en ung kvindes optagethed af sex som en ekstremsport. Det værste er, at hun ikke rigtig tilføjer noget nyt til emnet
Det bedste ved Christina Hagens nye bog er dens sproglige overskud, dens fokus på skøre hverdagsdetaljer og på en ung kvindes optagethed af sex som en ekstremsport. Det værste er, at hun ikke rigtig tilføjer noget nyt til emnet
20. august 2010

Kendis-effekt, naiv romantik eller fascination af det onde? Christina Hagens anden roman handler om sex som ekstremsport og om en ung kvindes dragning mod ’forkerte’ mænd.

»Jeg vil vise verden, at også du er et menneske,« skriver en ung kvindelig forfatter til en indsat mand, som hun tager kontakt med. Hendes mål er, med forfatteren Christina Hagens (f. 1980) egne ord, at udforske »sin egen og tidens sære fascination af ondskaben og mennesker, vi ikke vil vide af eller anerkende, og som vi derfor kalder uhyrer«.

Resultatet er en brevroman, 71 breve til M, som bygger på Hagens brevvekslinger med en række indsatte i danske fængsler. Den er derfor også i familie med portrætbogen om Danmarks mest celebre massemorder i nyere tid, Peter Lundin, En morders bekendelser (2009), som journalisten Rikke Pedersen skrev på opfordring. M er netop en Peter Lundin-agtig skikkelse med rødder i USA, selv om vi aldrig hører, hvad det præcis er, M har gjort.

Drømme om hed sex
71 breve til M fortæller historien om et erotisk sammenstød mellem to mennesker, som lever i hver deres virkelighed. Begge er ensomme, indespærrede i deres fantasier – han desuden fysisk indespærret i et fængsel – men da det ikke er de samme fantasier, har de svært ved at finde befrielse hos hinanden. Brevene bringer dem på stadig større afstand af hinanden, fordi ingen af dem evner at indleve sig i et andet menneskes virkelighed. Heller ikke i hinandens.
Hun drømmer om hed sex og fysisk ekstase, hvor kroppens udskejelser løsner hendes indre spændinger og konflikter. Sex er for hende en slags ekstremsport, et vanvid i kroppen, og M derfor et mentalt og seksuelt Mount Everest af kolde hemmeligheder.

Ved at se ned i hans dybder og afgrunde af uciviliseret ’anderledeshed’ håber hun på også at finde nogle sandheder om sig selv. Problemet er bare, at M ikke har så meget sprog eller sjæleliv, at det gør noget. Han drømmer især om at leve i en verden, hvor han kan bruge andre mennesker efter forgodtbefindende uden at få ballade bagefter. Hvad han forestiller sig at få ud af kontakten med hende er egentlig bare, at hun måske kan bruge sin indflydelse til at hjælpe ham.

Det begynder ellers lovende. Den unge forfatter Christina, navnesøster til forfatteren, indleder kontakten til M, og hans første returbrev emmer af præcis den rå, sadomasochistiske fryd, hun har håbet på:

»Glæden ved din smerte. … At høre dig skrige for dit liv med din døende ånde. Så stor min glæde er ved din smerte,« skriver han.

Christina er hooked. Oven på dette sexorgie i fantasien må hun afreagere fysisk – og høvler tre kilometer af i svømmehallen! Hvor vildt. Allerede M’s næste brev er dog en svær skuffelse, for nu inddrager han hende i sine konspiratoriske fantasier. De to skal sammen redde verden, hvad Christina selvfølgelig ikke er spor interesseret i. Det skriver hun til ham. Alligevel uddyber de to kontakten.

Hun skriver videre i øst om sex og angst, om sine natlige mareridt om skrigende katte, om sine seksuelle eskapader med grimme, gamle mænd, der har rynkede hængekinder og bumser på ryggen, som hun kradser hul på under sex. Og hun fortæller om faderens breve, som giver hende koldsved og akut behov for aflange piller.

Han svarer i vest om paradisfuglenes smukke parringsritualer og – mere foruroligende – om sin idealisering af naturen. I naturen sørger enhver for sin egen overlevelse, og sådan bør det være:

»Jeg er af den opfattelse, at dette samfund har gjort os så fandens civiliserede, at vi ind imellem helt glemmer, hvordan vi egentlig er, hvem vi er, og hvorfor vi er her.«

På intet tidspunkt i bogen forklarer eller forsvarer M sin forbrydelse. Men man er ikke i tvivl om, at han finder det helt uretfærdigt og urimeligt, at samfundet og civilisationen dømmer ham for at være, som han er. Han afslører jo blot naturen neden under civilisationens unatur.

M’s overvejelser gør ham til et supereksempel på Hannah Arendts tanker om det ondes banalitet. M føler sig slet ikke ond, rummer ingen afgrunde, oplever ingen indre konflikter med sine egne lyster og drifter. Hans problemer skyldes kun samfundet.

Kroppen i sjælen
For Christina er det banale ævl om idyllisk natur i Darwins ånd dog en skuffelse. Hun oplever ikke sin egen krop som enkel, ukompliceret natur, men som et skræmmende fænomen, som hun prøver at gribe gennem konfrontationer og excesser, også i sproget. Det ydre skal spejle det indre:

»For nogle uger siden besluttede jeg mig for at tabe mig ti kilo, så dine breve ville ramme mig mellem ribbenene hver gang.« Av! Men flot set og skrevet.

Det er brevromanens fortjeneste, at den aldrig forklarer det hele, hverken morderens eller kvindens historie. Dem har vi jo også hørt så tit. Men det er også bogens svaghed, at den ikke føjer ret meget til det, vi allerede ved om ondt og godt: De onde søger kun deres eget bedste, de gode søger også andres.
Det bedste ved bogen er dens sproglige overskud, dens fokus på skøre hverdagsdetaljer, og på en ung kvindes optagethed af sex som en ekstremsport, hun vil risikere liv og lemmer for – dog især i fantasien. I virkeligheden viger hun rædselsslagen tilbage fra enhver intimitet eller virkelig kontakt med andre mennesker.

Christina Hagen er uddannet fra Forfatterskolen og debuterede i 2008 med novellesamlingen Sexdronning. Også i den nye bog er det især skildringen af en ung kvindes fucked up seksuelle fantasier, der gør den interessant. Hun er jo på sin egen måde en af de kvinder, der trækker store overskrifter, når de pludselig vil giftes med Peter Lundin og får folk til at tænke, at ’kvinder er da også for dumme’.

I virkeligheden vælger de fleste, mænd som kvinder, som bekendt partnere fra deres eget sociale lag, med en snusfornuft grænsende til kedsommelighed. Hagens fortjeneste er, at hun med frygtløshed og sproglig kunnen udforsker det indre univers hos en af de kvinder, der går på tværs af vejen. Selv om det kun er i sproget og fantasien, hun gør det.

kultur@information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom W. Petersen

Og hvorfor er det lige, at artiklen skal illustreres af et meget stort billede af Lundin?
Kunne man ikke mere passende have bragt et billede af nogle af hans massakrerede ofre?