Læsetid: 4 min.

Grin og gråd

'Toy Story 3' er den barskeste film i Pixars geniale, computeranimerede legetøjssaga, men den er også meget morsom og fik Informations anmelder til både at grine og græde
'Toy Story 3' er den mørkeste i trilogien, da den handler om noget så alvorligt som tab og svigt og - for det voksne publikum - erkendelsen af, at ens børn på et tidspunkt bliver så store, at de flytter hjemmefra og lader legetøjet blive tilbage.

'Toy Story 3' er den mørkeste i trilogien, da den handler om noget så alvorligt som tab og svigt og - for det voksne publikum - erkendelsen af, at ens børn på et tidspunkt bliver så store, at de flytter hjemmefra og lader legetøjet blive tilbage.

Walt Disney Studios

26. august 2010

Ja, jeg tør godt stå ved, at jeg græd, da jeg så Toy Story 3. Ikke hele vejen igennem - faktisk grinte og gyste jeg det meste af tiden - men hen imod slutningen, hvor Anders ... nej, jeg må hellere lade være med at afsløre mere.

Jeg synes ikke, at Toy Story 3 er den bedste af de tre Toy Story-film - det er en af de to første; jeg er blot i tvivl om hvilken - men den er stadig virkelig god og den af de tre film, der følelsesmæssigt stikker dybest, i hvert fald hos en 38-årig anmelder, som dagligt glæder sig over, at han stadig er i kontakt med sit indre barn.

Pixar-chefen John Lasseters hjertebarn Toy Story, der er fra 1995, var ikke kun første del i trilogien, men også den første computeranimerede spillefilm nogensinde og dermed begyndelsen på hele eventyret om Pixar. Og indtil videre er det blevet til 11 fremragende spillefilm - og en række kortfilm - der alle har været publikums- og kritikersucceser.

Toy Story 3 tegner til at blive Pixars største succes til dato - i skrivende stund har den på verdensplan indtjent næsten én mia. dollar - og instruktøren bag, Lee Unkrich, har da også lavet en morsom, charmerende, spændende og mere end værdig afslutning på sagaen om drengen Anders' legetøj, der bliver levende, når han ikke kigger.

Anført af cowboydukken Woody og rumagenten Buzz Lightyear har Anders' godt brugte legetøj efterhånden befundet sig i en lang række dramatiske situationer, man ikke troede, de kunne slippe ud af.

Alvor og humør

I Toy Story 3 havner de i den mest dramatiske situation af dem alle, fordi Anders skal på universitetet, og legetøjet ved en fejl havner på en daginstitution, Sunnyside, hvor det andet legetøj ikke er så venligt, som det ser ud til, og børnene ikke ligefrem leger nænsomt med de nyankomne.

En sindrig flugtplan lægges af Woody, der vel er flokkens kloge hoved, men ikke alt går, som det skal, og spørgsmålet er, om de alle overlever turen fra Sunnyside og hjem til Anders, og hvad der derefter skal ske med dem.

Det lyder måske voldsomt, og det er Toy Story 3 også indimellem. Det er i glimt den mørkeste af de tre film, og den handler om noget så alvorligt som tab og svigt og - for det voksne publikum - erkendelsen af, at ens børn på et tidspunkt bliver så store, at de flytter hjemmefra og lader legetøjet blive tilbage.

Men det er samtidig en håbefuld og humørfyldt film, der byder på masser af løssluppen humor, tossede figurer og referencer til ikke bare de to første film, men også mange andre film, blandt andet japanske Hayao Miyazakis animerede mesterværker, som de fleste af Pixars kreative hoveder sværger til.

Barbie og Ken er vigtige bifigurer i Toy Story 3, og nogle af filmens mest inspirerede øjeblikke er med de to dukker i centrum, som f.eks. da Ken drilles med, at han jo faktisk er et stykke pigelegetøj og blot Barbies vedhæng. Det sårer tydeligvis hans forfængelighed, som er lige så stor som hans påklædningsværelse, der er fuldT af vintagemodetøj.

En lille genistreg

Lee Unkrich og hans manuskriptforfattere tager publikum alvorligt, og både børn og voksne vil få meget ud af filmen, der tør udfordre de mindste og samtidig taler til de største. Det er modigt gjort i en tid, hvor de fleste amerikanske film synes henvendt til umodne teenagere. Men det er trods alt ikke usædvanligt for Pixar, der altid har turdet, hvor andre tier.

Toy Story 3 kan opleves i enten 2D eller 3D - og på dansk eller originalsproget. Jeg har set begge versioner og synes ikke, at den tredje dimension bidrager med spor, ligesom jeg foretrækker de amerikanske stemmer. Har man børn, er den danske version dog ganske udmærket.

Og så må man ikke snyde sig selv for den kortfilm, som traditionen tro indleder Toy Story 3. Det er i de pointerede kortfilm, at Pixars kommende stjerner får lov til at vise, hvad de kan, og i tilfældet Day & Night er det ikke så lidt.

Se traileren til Day & Night:

Filmen er instrueret af Teddy Newton og handler om to figurer, titlens Dag og Nat, der mødes og til at begynde med er temmelig skeptiske, ja, endda fjendtlige over for hinanden. Men de lærer at sætte pris på og nyde hinandens forskelligheder, hvilket selvfølgelig er budskabet i Newtons lille genistreg af en animationsfilm, der uden ord får fortalt en meget morsom og opbyggelig historie.

Det er lidt svært at forklare, men Newton illustrerer de to figurers sindsstemning gennem det, man kan se projiceret i deres kroppe: Et fyrværkeri udtrykker begejstring, et tordenvejr morgensurhed etc. Det er godt fundet på, og med den slags opfindsomhed er det ikke svært at forstå, hvorfor Pixar er så langt foran alle sine animationskonkurrenter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu