Læsetid: 3 min.

Det kan være farligt at gå i split

Cross Connection Ballet skulle være et kompagni, hvor dansere og koreografer fra hele verden mødtes i kunstnerisk overskud. Men i Sommerballetten på Bellevue er kompagniet tæt på kortslutning
Cross Connection Ballet skulle være et kompagni, hvor dansere og koreografer fra hele verden mødtes i kunstnerisk overskud. Men i Sommerballetten på Bellevue er kompagniet tæt på kortslutning
17. august 2010

Da Cross Connection Ballet blev skabt af to udenlandske korpsdansere ved Den Kgl. Ballet for et par år siden, var beundringen stor.

For Cedric Lambrette og Constantine Baecher havde tilsyneladende så meget overskud, at de slet ikke kunne lade være med at invitere udenlandske dansekolleger til galla og koreografikonkurrence. Ideen fik medvind. Store fondspenge blev kastet for de unges fødder. Der kom forestillinger på Camp X og på Stærekassen - og en sublimt lækker hjemmeside. Penge kan meget.

Kulminationen er nu Sommerballet 2010 på Bellevue Teatret, hvor Alexander Kølpin borger for kvaliteten, i hvert fald i annoncerne.

Men ak. Her stopper festen. For Cross Connection Ballets identitet er ikke til at få øje på. Ingen velkomsttale. Ingen oplagt sammenhæng. Jovist, man kan se 14 dedikerede dansere, der knokler. Men hvad er det lige, der har bragt dem sammen - og hvordan er det lige, at koreografien er blevet udvalgt? Det røbes ikke engang i det fejlfyldte og mangelfyldte programhæfte. Og det er altså at undervurdere det dansepublikum, der bl.a. krydser Tivoli næste uge for at se San Francisco Ballet. Cross Connection skulle vel betyde, at forbindelser mødes. Men i Sommerballetten er kompagniet altså tæt på kortslutning.

Helt ud i split

Forestillingen i fredags bød på fire forskellige danseværker: Det mest interessante var soloen Myth fra 2007 af den belgiske koreografi Sidi Larbi Charkaoui - skabt som en meditativ smidighedsudfordring til den australske danser James O'Hara, som lå ned på maven, hvorefter hans ben tvang ham ud i split og kolbøtteforvridninger. Og vel at mærke ud i en kropskamp, der originalt afspejlede en mental kamp - og en danser totalt på toppen. Men ak, efter de første forestillinger for VIP'er og presse rejste James O'Hara sin vej igen. Det er tvivlsom repertoireetik.

Programmets anden solo var fra den israelske koreograf Sharon Eyals Love. En kødelig kvindesolo med opretstående lyssøjlevrid, som blev danset intenst og temperamentsfuldt af den kønne, norske danser Camilla Spidsøe Cohen. Hun bliver dog denne weekend med. Hvad angår de øvrige balletter af portugiseren André Mesquita og spanieren Fernando Hernando Magadan, så kan jeg sige, at de danses alle dage. Men også at de desværre hverken gør fra eller til.

I hvert fald et drøn

Årets bragende hofnummer skulle være balletten Soma - inspireret af Piet Heins drilske legekube og til musik af det uforlignelige band Afenginn - til fuldstændig forunderlige kostumer og eventyrlige kronehatte af Henrik Vibskov-designeren Maja Brix. Supertrendy idé, selvfølgelig. Og umiddelbart et inspirerende koncept for de fire koreografer Constantine Baecher, Tim Matiakis, Louise Midjord og Esther Lee Wilkinson, der her fik total frihed til at skabe bevægelser til Afenginns seminordiske sound og Mårten K. Axelssons teaterkoncert-støvede lyssætning.

Resultatet? Et dansedrøn af dimensioner. En kavalkade af både forrygende og kedsommelige dansescener. Men i hvert fald et drøn.

Hvis Cross Connection Ballet skal blive mere end et tilfældigt overflødighedshornskompagni med to gallaer om året, må den kunstneriske ledelse altså træde i karakter.

Hist-og-pist-indkøb

Og den må knytte koreograferne mere kontinuerligt til kompagniet - i stedet for dette hist-og-pist-indkøb af trin og dansere.

I år brillerede Ester Lee Wilkinson fra Den Kgl. Ballet med en skøn langhårssolo i Soma for kvinde i rød kjole og med sår i sjælen - i sin egen koreografi eller i en andens? Uanset hvad, så var det spændende at se, hvad denne danser gemmer på af sindstilstande, som normalt ikke afsløres i repertoiret hos Den Kgl. Ballet.

Men også den franske danser Heloïse Vellard gav dirrende styrketvivl til flere af koreografierne - og det var skønt at gense den fransk-danske danser Marylise Tanvet, der efter sine år hos Dansk Danseteater har været hos Cullberg Balletten i Sverige. Muskelstærkere, men stadig med sin pigede vildskab. Som sommerarrangør klarer Cross Connection Ballet altså ikke konkurrencen mod Dansk Danseteaters vellykkede program i Politigården.

Heller ikke mod koreografien af en af Tim Rushtons nye dansere, nemlig den danske danser Tina Møller, der hidtil har danset med britiske kompagnier, bl.a. hos Kim Brandstrup.

I Politigården dansede Tina Møller med indædthed og kvindestyrke sin egen, dynamiske solo Distance fra 2006, der også ville have fået repertoiret til at stråle på Bellevue Teatret.

Men jo, på Bellevue syrede og klimprede Afenginns musikere og havde en fest. Uden at gå i split.

Sommerballet 2010. Cross Connection Ballet. Kunstnerisk leder: Cedric Lambrette. Kurator: Alexander Kølpin. Koreografi: Magadan, Eyal, Sidi Larbi Charkaoui, Mesquita - og Baecher, Matiakis, Midjord & Wilkinson. Bellevue Teatret. Også 19-21. og 26-28. aug. Samt Musikhuset Aarhus 31. aug. www.crossconnectionballet.com

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu