Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Schhh ... Bamsefar er faldet i søvn

Men tilskuerne er spilvågne, for Teater V's nyfortolkning af 'Dyrene i Hakkebakkeskoven' er børneteater, når det er mest begavet - og mest fysisk
Sjældent har en menneskeræv været så fysisk snu - og så kødsulten - som Thomas Corneliussens ræv i den herligt speedede nyfortolk-ning af 'Dyrene i Hakkebakkeskoven hos Teater V'.

Sjældent har en menneskeræv været så fysisk snu - og så kødsulten - som Thomas Corneliussens ræv i den herligt speedede nyfortolk-ning af 'Dyrene i Hakkebakkeskoven hos Teater V'.

Lisbeth Hjort

Kultur
23. august 2010

Børnebøger sætter sig i kroppen - og i nostalgien. Så derfor kan man måske blive betænkelig over at møde en titel som Dyrene i Hakkebakkeskoven på repertoiret. Men enhver skepsis bliver jaget ud af skoven, når først forestillingen på Teater V i Valby blænder op for peberkagebageren og alle de andre.

Det er imponerende, hvor fysisk instruktøren Pelle Koppel har formået at transformere Thorbjørn Egners klassiker til en teaterforestilling. Ikke bare en sceneversion af handlingen fra billedbogen med Klatremus og Bamsefar og alle de andre. Men en klar tolkning af de skarptskårne figurer fra bogen, tilsat klassisk kløgt og moderne humor. Denne Hakkebakkeskoven er ikke bare nuttet - den er sej. Og så har den et blæret cast af nogle af Danmarks mest uforfærdede, fysiske skuespillere netop nu. Spillere, der ellers mest spiller for voksne.

Forestillingen emmer af nærvær og junglelov, når Thomas Corneliussen tager sine Reumert-belønnede ben på nakken som ræven, der lugter frisk kød. »Sket er sket - og spist er spist«, som han forklarer sin ædetrang med sorgløse skuldre. Og publikum smelter, når Morten Burian klimprer på sin guitar med sine lige så Reumert-belønnede fingre i rollen som Klatremusen, der driller i sin rødstribede bluse.

Pelle Koppel har simpelthen sammensat et skuespillerhold, der får Egners dyrehistorie til at blive flyve til toppen af skovens højeste træ. Alle har en fysisk spillestil, der får dem til at levendegøre dyrene med så mange gakkede detaljer, at de enkelte karakterer virkelig lever. Og sammen skaber de en interessant fortælling om et dyresamfund, hvor man bliver nødt til at indføre demokrati - læs: en lov, der forbyder rovdyr at spise de andre dyr.

Anarki og haglgevær

Se nu bare skuespilleren Tine Gotthelf. På et split- sekund kan hun skabe sig om til en krage, der holder øje med alt - og sladrer om resten. Men kun for straks efter at skabe sig om til Bedstemor Skovmus med nervøse skuldre. Helt stramt og præcist. Den adrætte Nanna Bøttcher tager sig så af en nervøs Bjørnemor og ikke mindst af den hjælpsomme Køkkenmus, der nares så skrækkeligt af ræven, men som godt nok har fået en skæg, anarkistisk koreografi at sparke rundt i med sine lange ben.

René Benjamin Hansen lægger kinder og mave og ferme bagepladevendinger til Bagermester Harepus, og Stephan Pollner skaber sin egen, voksengroteske hjemmebrænderhistorie som en evigt besoffen elg, når han da ikke blærer sig med sine pindsvinepigge. Og Mads Rømer-Brolin Tani lægger sin klangfulde basstemme til den pengegriske bondemand med haglgeværet, men også sine rolige hænder på gyngestolen som Bamsefar, der pludselig falder i søvn midt i festen ...

Wilson og Nintendo

Scenografen Johan Kølkjær har taget Thorbjørn Egners egne tegninger fra bogen og malet dem op på nogle flytbare, scenografiske plader, der så oven i købet får farver med de mest forunderlige projektioner af skovgrønne farver og fadebursmørke. »Det er, som om det er magi,« sagde en 8-9-årig dreng bag mig. Sådan.

Som voksentilskuer kunne man måske tilføje, at Peter Løkkes lysdesign virker som Robert Wilson-lys på en børneglad dag. Her er der zag-lyde og lysspots, sådan som ungerne kender dem fra tegnefilm og Nintendo-spil. At så lydbalancen nogle gange lader sangerne i stikken, det kan vel fikses.

Forestillingen lanceres for børn fra 5 år. Men faktisk duer forestillingen også for de 9-12 årige, fordi æstetikken i den grad er rigtig og til tiden. Her er ikke noget med sentimental overlevering af 'fars yndlingsbog'. Her er en god historie, der bliver fortalt i et univers, der er loyalt over for ungernes drømme om gode venner og en fredelig verden, men også loyalt over for vores tid lige nu: Dyrene i Hakkebakkeskoven 2010. Og Marcus Hjelmborg har skabt et musikalsk arrangement af de gamle sange, så melodierne pludselig både rocker og jazzer og rapper, så ungerne tænder på melodierne, som var de fra seneste MGP.

Så jo. Teater V kører med klatten. Repertoiret med Grünfeld Forsvar for voksne i marts og nu denne Hakkebakkeskov for både de mellemstore børn og deres voksne er yderst overbevisende. I Valby er der noget både til kroppen og til nostalgien. Med eller uden »et kilo ægte peber og et lille drys kanel«.

'Dyrene i Hakkebakkeskoven'. Tekst og sange: Thorbjørn Egner (1953). Oversættelse: Halfdan Rasmussen. Bearbejdelse og instruktion: Pelle Koppel. Scenografi og masker, efter Thorbjørn Egner: Johan Kølkjær. Musikalsk arrangement: Marcus Hjelmborg. Lys og videodesign: Peter Løkke. Teater V, Prøvehallen ved Valby Langgade, til 5. sep. Herefter turné 8. sep.-10. okt. Fra 5 år. 2 timer. www.teater-v.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her