Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Schumann og Chopin under fuldendt fingerkontrol

Den russiske pianist Jevgenij Kissin hører til verdenseliten, ingen tvivl om det. Men suveræn teknik gør ingen sommer på en klaveraften
Kultur
23. august 2010

Det har været en stor klaversæson i Tivoli. Pianoforte-serien har bragt navne som Richard Goode, Arcadi Volodos, András Schiff - uden for serien Lars Vogt og Leif Ove Andsnes - og onsdag aften blev der sat punktum med fænomenet Jevgenij Kissin.

Han bar faklen videre i hyldesttoget for 200-års jubilarerne Schumann og Chopin og blev selv behørigt hyldet af den fyldte sal.

Men for nu at bekende kulør med det samme: Jeg var slet ikke så begejstret denne aften, som jeg har været for Goode, Volodos, Schiff eller Andsnes. Kissins aften befandt sig som forventeligt på et skyhøjt teknisk niveau, det var aldeles suverænt, men som helhed var denne romantiske odysse underligt fattig på noget lige så væsentligt, noget der ligger hinsides tangenterne, nemlig åndelige dimensioner.

Schumanns otte tidlige Fantasiestücke, som Kissin indledte med, viste problematikken ganske klart.

Fantasistykker

Des Abends, det første langsomme stykke, er et vidunder af sart poesi. Svævende klangfarver i et grund- metrum i todelt takt, hvorover melodien bevæger sig trinvist op og ned i tredelt takt - som lyde og dufte, der kredser i aftenluften, for nu at citere titlen på et søsterstykke af Debussy.

Hele denne uhåndgribelige magi var fraværende hos Kissin. Han var også lidt for håndfast i den efterfølgende Aufschwung, men til gengæld fantastisk spændstig og veloplagt i Grillen, mageløs virtuos i den vildt omskiftelige In der Nacht, mærkværdigt indifferent i den enkle vignet i Fabel, eminent fingerekvilibrist, men absolut ikke humorist i Traumes Wirren, og hvad så med Ende vom Lied? Det er her, Schumann efter eget udsagn kom til at tænke på sin Clara, som han ikke kunne få, og indlagde både bryllups- og begravelsesklokker. Og nej, de bimlede ikke ved denne lejlighed.

Der er imidlertid meget godt at sige om Kissins udlægning af Novelette i fis-mol, han pendulerede medrivende mellem Schumanns to navngivne fantasikarakterer, Florestan den lidenskabelige og Eusebius den drømmende, og hele tiden skabte han klarhed på musikkens indre linjer.

Hjørnestene

Man kan næppe beskæftige sig med Jevgenij Kissin uden at tage hans foreløbig 39- årige livsforløb i betragtning. Russisk jøde, optaget som seks-årig på Gnessin Musikskolen for særligt begavede børn, elev af den i dag 87-årige Anna Pavlovna Kantor, som sammen med moren fortsat følger, rådgiver og beskytter ham overalt, hvor han måtte befinde sig på kloden. Han har altså været under kvindelig 'mandsopdækning' hele sit liv, og kombineret med den ekstremt koncentrerede daglige skoling har denne afsondrede livsførelse tilsyneladende medført, at det unge geni ikke har udviklet normale sociale kompetencer. Man kan så gisne om, hvad alt dette er kommet til at betyde for Kissins indre liv, hjemstedet for refleksionen, fantasien og de store emotioner.

Hans program efter pausen var frygtindgydende. Chopins fire ballader en suite. Det er fire hjørnestene i den romantiske klavermusik, og ikke blot klavermusik, men fortællinger i musik, sådan som titlen antyder. Kissin angreb dem først og fremmest som musik, og på den præmis var det sandt for dyden en blændende opvisning. Mesterklasse. Men hvis man ville høre andre instrumenter, andre stemmer end klaverets, blev man skuffet. Balladen i g-mol er blevet kaldt en odysse for Chopins sjæl, med et berusende, syngende tema, der kommer i tre forskellige versioner. Sang var alfa og omega for Chopin, og det slutter med et gotisk gys af en kromatisk nedgang i oktaver, som blev klaveret ramt af en torden- kile fra oven. Kissin var langtfra ude på dette overdrev.

Churchills hest

Der var andre billedsekvenser, man gik glip af. I balladen i As-dur formede Kissin det første lyriske tema smukt og nænsomt, men han missede karakteren i det næste, der rykker frem på en lidt pudsig måde i 6/8 takt. Winston Churchill elskede efter sigende denne ballade, når den blev spillet af russeren Benno Moiseiwitsch, især fordi han gengav rytmen i dette tema som et billede på en hest i trav, og det mindede premierministeren om hans tid som kavaleri- officer. Trav, skridt eller galop, Kissins gangart var i hvert fald temmelig ukarakteristisk på dette sted.

De to ekstranumre løste i nogen grad op for kontrollen. Schumanns kærlighedssang Widmung fik alt, hvad den kunne trække i Liszts version, som kalder på tre- fire hænder, og Chopins mesterlige b-mol-scherzo blev for mig aftenens største oplevelse. Her hørte man en russisk klavervirtuos som de store henfarne ånder, Kissin står på skuldrene af.

Pianoforte! Koncert med Jevgenij Kissin (klaver). Schumann: Fantasiestücke opus 12. Schumann: Novelette nr. 8 i fis-mol. Chopin: Fire ballader. Schumann/Liszt: Widmung. Chopin: Scherzo nr. 2 i b-mol. Tivolis Koncertsal 18. august

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her