Læsetid: 5 min.

Undersøgelser på overfladen

Susanne Biers 'Hævnen' er en vellykket moralsk fortælling i billeder, men lidt for konstrueret til virkelig at bevæge
Susanne Biers 'Hævnen' er en vellykket moralsk fortælling i billeder, men lidt for konstrueret til virkelig at bevæge
26. august 2010

Mange kvinder hader at blive kaldt dygtige. Det er en lunken karakteristik, som ikke levner meget plads til personligheden. Ikke desto mindre er det det mest præcise, man kan sige om Susanne Biers præstation med sin nye film, Hævnen. Knalddygtig, vil jeg tilføje. Susanne Bier er filmskolens dygtigste elev, der altid fortjener stor ros og mange stjerner. Hun kan sit håndværk til perfektion, og hun kan på det store lærred fremstille snart sagt en hvilken som helst følelse.

Hævnen er på alle måder en vellykket film, gennemarbejdet ned i mindste detalje, smukke billeder, flotte kontraster, gode skuespillere - og alligevel føler man sig manipuleret med. Som om Bier vil fremprovokere nogle helt bestemte følelser og insistere på at bevæge tilskuerne med sin filmiske fortælling og billeder. For køligt overvejet og kalkuleret på bekostning af det troværdige.

Hun vil for meget i Hævnen - alt skal gå op i en højere enhed. Den store samfundsmæssige fortælling skal forbindes med den lille og mere private fortælling.

Godt og ondt

Hævnen er et drama om godt og ondt, hævn og pacifisme, der på forskellige planer virker ind i hinanden. I et sindrigt kredsløb af det store og det små forbindes trådene. Filmens udgangspunkt er den ødelagte idyl i henholdsvis en afrikansk flygtningelejr og en dansk provinsby.

Anton (Mikael Persbrandt) er læge og udsendt for det, der må være Læger uden Grænser, og han forbinder de to universer. Som udsendt er hans vigtigste opgave at redde liv. Hver gang han modtager et nyt offer for den bestialske og helt igennem onde klanleder Big Man, er hans opgave at forsøge at redde det liv. Det er han god til, og det lykkes for det meste. Også da Big Man kommer alvorligt til skade med sit ene ben, nægter han ham ikke hjælp, men opererer ham. Anton gør i sin profession altid det gode, ligesom han i sit private liv forsøger at lære sin søn, at man aldrig skal svare igen, besvare vold med vold, for det nytter alligevel ikke noget.

I forhold til sin kone, Marianne (Trine Dyrholm), som han stadig elsker, har Anton imidlertid ikke altid handlet godt. Han har svigtet hende, og de to forsøger nu hver især at leve videre uden hinanden. Deres søn, den 12-årige Elias (Markus Rygaard), bliver, anført af den tyranniske Dennis, mobbet i skolen. Elias får imidlertid hjælp af en ny dreng i klassen, Christian (William Jøhnk Nielsen).

Christians mor er lige død efter en smertefuld kræftsygdom, og han bor nu sammen med sin, far Claus (Ulrich Thomsen) hos farmor. Christian har lært sig selv at dække sin store sorg over moderens død med styrke og handling. Han afskyr svaghed og folk der giver op. Med en cykelpumpe og en kniv går han til modangreb på klassens tyran og får én gang for alle sat en stopper for mobningen af Elias.

Moralsk grundsætning

I skolegårdens mikrokosmos har volden og hævnen en god virkning og genopretter en bedre og mere retfærdig orden. Christian reagerer med vold og trusler og har succes med det. For at undgå at blive tyranniseret må han gøre sig selv til tyran. Samtidig udvikler der sig ud af denne voldsomme handling et skæbnesvangert venskab mellem Christian og Elias baseret på den grundfortælling, at den stærke vinder, og at vold i nogle tilfælde kan betale sig.

Christian handler stik modsat Elias' far, Anton. Da han tilfældigt og uretfærdigt bliver slået af en far på en legeplads, vælger han ikke at slå igen. Sammen med de to drenge opsøger han nogle dage senere endog manden for at fortælle ham, at hans handling på ingen måde er forbilledlig, og at han bør undskylde sin opførsel. Psykopatmanden (spillet af Kim Bodnia) reagerer ved at tilføje endnu et par øretæver. Igen reagerer Anton passivt og slår ikke igen.

I den voksne fornuftige verden slår man ikke igen. Det er en moralsk grundsætning. Problemet er bare, at hævnen i drengenes optik har vist sig godt at kunne betale sig. Antons svaghed kan ikke bruges til noget. Derfor tager Christian med hjælp fra Elias affære og planlægger at give manden en alvorlig lærestreg. Uden at afsløre for meget kommer tingene derefter helt ud af kontrol.

Dygtig håndværker

I Hævnen krydsklippes der tæt mellem den afrikanske flygtningelejr og det liv, der udspiller sig i en dansk provins. Det sker ud fra ideen om, at menneskelige handlinger i det lille og det store perspektiv alligevel hænger sammen og betinger hinanden. Hvorvidt det enkelte menneske vælger at reagere i en bestemt situation - aggressivt eller passivt - har betydning ikke bare for de nærmeste, men sætter gang i en større kædereaktion. Enhver handling har betydning ud over den sammenhæng, den er fremkommet i, ligesom reaktionen på den handling har det.

Volden er overalt i samfundet og som mulighed i de helt nære menneskelige relationer. Det handler kun om, hvordan man forholder sig til volden i den ødelagte verden.

Der er ingen tvivl om, at Susanne Bier kan fortælle en god historie. Hun er mere filmmager end -kunstner. Hun kan forføre, og hun kan trykke på de helt rigtige følelsesmæssige knapper, sådan at såvel mødre- som fædrehjerter er ramte, men hun borer ikke for alvor sin sonde ind i kødet. Det kommer mere til at handle om at få puslespillet til at gå op, at alle enderne snøres lidt for pænt sammen. Det hele bliver lidt for meget overflade og påskud. Lidt for meget postulat.

Der spilles godt på alle fronter, selv om man kunne ønske sig, at den lille lokale skurk, suk!, havde været en anden end Kim Bodnia, og at den store skurk ikke havde været så skabelonagtig ond. Svenske Mikael Persbrandt er god som lægen Anton og Trine Dyrholm ligeså som hans hustru. Ulrich Thomsen spiller med fuld genkendelighed en fjern og nærværsforskrækket far.

Men faktisk er det de to drenge, der stikker ud. Markus Rygaard som Elias og ikke mindst Christian, der spilles formidabelt af William Jøhnk Nielsen. Hold øje med dette helt unge talent!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu