Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Ånden der vandrer

I dag er et af de mest markante fænomener på den amerikanske tegneseriescene, at de klassiske striber fra mediets barndom bliver kanoniseret og udsendt i luksusudgaver. Følg for eksempel 'Fantomet'helt tilbage til 1936
Kultur
10. september 2010

Før Batman krøb ud af skyggerne, og Superman steg ned fra sin fjerne planet, var Fantomet den mest navnkundige af de maskerede hævnere og supermænd, og et af den amerikanske kulturs væsentligste bidrag til såvel tegneseriemediet som det 20. århundreds mytologi. Her var en figur, der trådte lige ud af mellemkrigstidens mange kulørte pulp-historier om ensomme hævnere med skjult identitet, og som alligevel var plantet midt i en moderne virkelighed og formåede at forblive vedkommende underholdning et halvt århundrede frem.

I disse år er et af de mest markante fænomener på den amerikanske tegneseriescene, at de klassiske striber fra mediets barndom for 100 år siden bliver kanoniseret og udsendt i luksusudgaver med komplette forløb og grundige noter fra anerkendte tegneserieeksperter. Det ville være et begrædeligt udslag af reaktionær nostalgi, hvis det ikke skete netop nu, hvor grafiske romaner og andre nyskabende forsøg på at bringe mediet sikkert ind i det 21. århundrede trives lige så godt.

Hvid og sort

Fantomet mistede terræn i hjemlandet allerede i efterkrigsårene, men i Danmark, Norge og Sverige voksede seriens popularitet til så store højder, at de fleste nye historier med serien blev til her. Den blidt venstreorienterede tegneserie om Fantomet, der bekæmper kolonialister i Afrika, arbejder for demokrati blandt kontinentets ustabile styrer og forsøger at værne om de etniske minoriteters særpræg, som i løbet af 1970'erne voksede frem i Norden, ligger imidlertid milevidt fra den avis-tegneserie, der debuterede i de amerikanske aviser i februar 1936 og som man nu kan læse i den nye komplette udgave.

At beskrive serien som racistisk og primitiv vil både være banalt og intetsigende. Dermed adskiller den sig ikke stort fra meget andet af mellemkrigstidens populærkultur, og vi kender alle de primitive negre med store læber og ring i næsen, som befolker fx den belgiske tegneserie Tintin fra samme tid. I den tidlige Fantomet er magtforholdet mellem hvid og sort til gengæld trukket hårdere op end de fleste steder. Fantomet bor i den dybe jungle - i begyndelsen placeret et sted i Indien, senere diskret flyttet til det mere troværdige Afrika - og er en hvid mand, der har viet sit liv til at bekæmpe ondskab. Rygterne vil endog vide, at han er udødelig og derfor kaldes »ånden, der vandrer«.

Politisk korrekt

I disse striber blandes den hårdkogte gangsterhistorie i stil med den samtidige Dashiell Hammett med det eksotiske miljø fra Tarzan og en historisk mytologi som taget ud af føljetonromanernes univers. Det krævede en vis fingerfærdighed at få figuren gjort politisk korrekt med årene, men når man læser den tidligste version forstår man let, hvori fascinationskraften består. Den fortsatte spændings- og eventyrhistorie har for længst forladt avisernes spalter til fordel for film- og tv-serier, men efter endt læsning af Fantomet i sin tidligste inkarnation griber man sig i at savne et 'fortsættelse følger ...' i den daglige avis.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her