Læsetid: 3 min.

Bløde violiner og kattepotede horn

Torsdag aften indledtes sæsonen i Koncerthuset med en stort planlagt og lykkeligt afviklet åbningskoncert
11. september 2010

Intet mindre end Johannes Brahms' 2. klaverkoncert og Richard Strauss' orkesterværk Ein Heldenleben var på programmet ved Koncerthusets åbningskoncert i torsdags. Aftenens solist var pianisten Garrick Ohlsson, en sværvægter fra den anden side af Atlanten, der gør sig bemærket ved som den første amerikaner at have vundet den Internationale Chopin- konkurrence i 1970. Først Brahms, han var gode venner med klaveret. Hans klaverstykker emmer af orkestralt potentiale og hans sange forstyrres af næsten tekstlig dumhed i forhold til den skønne musik i akkompagnementet. Ofte er klaveret i sig selv et miniorkester, snarere end et virtuost soloinstrument, fordi hele musikken afvikles her i de fingerkvæstende akkorder. Derfor er det ikke mærkeligt, at Brahms i sin Klaverkoncert nr. 2 går så langt som til at sidestille klaver og orkester i et dobbeltkor af stemmer i noget, man snarere kan kalde en symfoni med forvaltende klaver end en koncert med soloinstrument. Klaversymfonien kræver, at dirigent og solist går op i en højere enhed sammen.

Frugtbart sikkert

Og det var lykkeligvis lige præcis, hvad Garrick Ohlsson og dirigent Thomas Dausgaard gjorde denne aften.

Garrick Ohlsson forstår med sine ordentlige næver at levere orkestralt solospil. Han tackler lige overlegent både de store mastodontiske passager med rasende svære akkordstabler i frit løb i begge hænder og de sarte, vævende passager med simrende tangenter

Både Dausgaard og Ohlsson sprang vildskaben og blødsødenheden over og forvaltede en tæmmet Brahms i kort snor, men i et frugtbart sikkert spil. For hver sats blomstrede sikkerheden mere og mere, så man efterhånden savnede, hverken vildskaben eller blødsødenheden, men fandt stor mening i værkets symfoniske tøjlethed.

Andensatsens nerve og vedkommenhed stod næsten over den ellers så dominerende andante-sats' skønhed og var alt andet end en parentes.

Var der noget som helst at savne i Dausgaards og Ohlssons fantastiske udførelse af Brahms' symfonikoncert, så var det måske lidt mere plads til cellostemmen, der blander sig i andantesatsen som en ny solist. Desværre tog hun den heller ikke selv. Klarinetterne til gengæld stod for et fantastisk moment, hvor pianist, dirigent og klarinetter åbnede sanserne så kraftigt for hinanden at det stod som kronen på hele udførelsens påfaldende samhørighed. Og så var der klangen. Aldrig har man hørt violinerne så bløde og hornene så kattepotede. Meget, meget smukt og måske en effekt af lydarbejdet i salen, der har fået ny lyd sommeren over. For denne aften en behagelig overraskelse, men måske i længden en forskønnende airbrusheffekt, man kan blive træt af. Nu får vi høre.

Because I deserve it

To mandlige bekendte med hang til at læse Alt for Damerne gjorde sig bemærkede med to forskellige udsagn. »Hvor er kvinder dumme?« over for »Hvor må det være hårdt at være kvinde«. Sådan kan man også forholde sig forskelligt til Richard Strauss' selvportræt Ein Heldenleben, der viser os en mandeverden af krig og kamp for at manifestere sig selv.

Det kan virke latterligt med et musikalsk selvportræt, der i mere end fuld orkesterbesætning fremstiller, forherliger og forløser en stakkels kunstner omgivet af onde kritikere og en lunefuld kone, eller det kan tages som et sandfærdigt vidnesbyrd på, hvor latterligt hårdt livet faktisk er.

Jeg tænker i hvert fald ved gennemlytningen af værket »Hvor må det være hårdt at være mand og synes, det er på sin plads, hvis han i sit skabende moment har tænkt: Because I deserve it! Ein Heldenleben holder fint i koncertsalen, som et hørværdigt værk også i vore tider.

Dausgaard og orkester var varme til en stærk og rig udførelse og koncertmester Johannes Søe Hansen portrætterede den lunefulde kone med violinspil, der forførte hele salen. Eneste anke er, at man umuligt kan kalde hans vidunderlige tone, hverken hysterisk, koket eller utilregnelig.

Torsdagskoncert d. 9. september 2010 Kl. 19.30 Koncerthuset, Koncertsalen DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Dausgaard Solist: Garrick Ohlsson Koncertmester: Johannes Søe Hansen. Johannes Brahms 'Klaverkoncert nr. 2, B-dur, op. 83'. Richard Strauss 'Ein Heldenleben'

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu