Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Dadaistisk jungleorkester fejrer 30 år

Det burleske stadig i højsædet hos New Jungle Orchestra efter 30 år
Kultur
28. september 2010

Udgangspunktet i datidens kollektivistiske spilopfattelse, den uforstyrrede forfølgelse af de oprindelige kunstneriske mål og evnen til at overleve sætter det danske New Jungle Orchestra i både stil og klasse med to andre feterede europæiske jazzensembler, hollandske Willem Breukers Kollektief og østrigske Matthias Rüeggs Vienne Art Orchestra. Lørdag aften i Copenhagen Jazzhouse kunne orkestret med sin leder og skaber, guitaristen Pierre Dørge, i front, samtidig med udsendelsen af en ny cd, fejre sin 30-års fødselsdag.

Det skete med en hel del afslappet, let distræt snak af kapelmesteren, men musikalsk med fuld fokus på det, der adskiller det danske orkester fra de to andre nævnte: Hvor østrigerne har holdt sig til stramme projektorienterede udladninger, ofte med basis i europæisk klassik, og hollænderne til udforskningen af den totale improvisationsmusik, har Dørge udstyret sin avantgarde med frodige ture rundt i næsten alle andre verdensdeles jungler end Ellingtons og den afrikanske. Desuden har danskerne udviklet en burlesk charme og en tro på, at dét, der i de improviserede afsnit for en stor del af publikum kan tage sig ud som anarki, skal 'blødgøres' af en klart identificerbar puls i det rytmiske.

Klovnerier

Al den Schrammel, som Vienna Art Orchestra havde kunnet samle op udenfor gadedøren, har jungleorkestret i stedet med de mange burleske og parodiske indfald taget til sig, så vi nærmer os det fænomen, Jazzhouse-chefen, Lennart Ginman, strejfede i sin introduktion: populær avantgarde.

En anden grund til populariteten er utvivlsomt, at Dørge formår at holde klovnerierne og dadaismen - der ofte har basunisten Kenneth Agerholm som hovedmand - i skak ved pludseligt at skifte fra det overstadige (hvori der efter 30 år godt kan fornemmes tilløb til træt rutine) til meget loyal og respektfuld gengivelse af f.eks. asiatisk musik (i Jazzhouse indisk med excellente gæstesolister) - eller til en mere klassisk jazzballade med stramt blæserarrangement og solo af en af de vigtigste nytilkomne musikere, den i bund og grund lyriske norske trompetist, Gunnar Halle.

Både på den nye cd, hvorpå Dørge præsenterer alle sine musikere i et solonummer efter tur, og i Jazzhouse var Halles intenst eftertænksomme spil på Dørges egen »Balada para el trompetista« et virkeligt oplivende moment, ligesom det er at høre, hvordan en anden nordisk medbroder, bassisten Thommy Andersson, udover at være en fin solist, med enorm bevægelighed og en stor, earthy tone, der får lov at klinge ud, i alle situationer kan lægge en fuldstændigt sikker bund under orkestret.

Fødselsdagskoncerten og -cd'en og orkestrets vej de sidste par år viser også, at den orkester-junglestil, som Duke Ellington udviklede i 20'erne, og som var et markant jazzbidrag til Harlem Renaissancen, og som til overflod var Dørges oprindelige inspiration, i dag fornemmes som noget, der nærmest ligger i udkanten af NJO's udtrykspalet.

Verdensmusikalsk udsyn

Når den tages frem, får showelementerne lidt for frit løb, og det er det verdensmusikalske udsyn, der er orkestrets egentlige adelsmærke.

I takt hermed er der nu mindre vægt på længerevarende, substantielle soloindsatser i orkestret. Det råder cd'en nogen bod på, men samtidig kan man konstatere, at der er meget lidt plads i helhedsbilledet til en så fremragende solist som saxofonisten Anders Banke, og at Dørges egne indsatser kun sjældent bliver mindre fragmentariske, end hans dadaistiske gen vil tillade.

Det kan man alt efter temperament ærgre sig over, men man kan også bare glæde sig over, at vi i dag med NJO får præsenteret improviseret musik fra dele af verden, vi sjældent tænker på, og at den rolle som statsensemble, orkestret havde i 90'erne, stadig har en afsmittende virkning på udlandets lyst til at høre det.

NJO er simpelthen mere populært ude end hjemme og kan nu selv skaffe sig job på vigtige udenlandske scener, som andre danske musikere skal have massiv støtte for at kæmpe sig frem til.

 

Copenhagen Jazzhouse, lørdag: New Jungle Orchestras 30 år fødselsdagskoncert

New Jungle Orchestra: Pierre Dørge presents NJO (Steeplechase)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her