Læsetid: 4 min.

Formidabel miserabelisme

Den visuelt begavede Andrea Arnold fornyr på forførende vis den britiske realisme med det både sansemættede, spændende og sexede drama 'Fish Tank'
Original. 'Fish Tank' er blevet kaldt en blanding af det bedste fra Lee Daniels' Precious og Lone Scherfigs An Education, men den er helt sin egen.

Original. 'Fish Tank' er blevet kaldt en blanding af det bedste fra Lee Daniels' Precious og Lone Scherfigs An Education, men den er helt sin egen.

Camera Film

30. september 2010

Først tror man, at den 15-årige Mia har det hele i munden. Der går imidlertid ikke mange minutter af hendes rastløse runder i et farveforladt forstadskvarter, før hun lige får nikket en jævnaldrende tøs en skalle i farten. Følelserne vælter rundt under den både stærke og sårbare overflade. Tilsat en spirende seksualitet og man fornemmer, at helvede hurtigt kan være løs, og en del af den store fornøjelse ved at se Andrea Arnolds Fish Tank er filmens komplekse portræt af en forvirret teenager, som det håndholdte kamera holder sig lige i hælene på, selv om hendes tempo oftest er hæsblæsende.

Fish Tank vandt - som Andrea Arnolds første spillefilm, overvågningsthrilleren Red Road - juryens pris i Cannes og har siden gået sin sejrsgang verden over. Flere har fremhævet den som et eksempel på en ny form for britisk realisme eller miserabelisme, som i modsætning til f.eks. film af Mike Leigh og Ken Loach har mere rum for visuel poesi og ikke mindst sex som et vigtigt fortælleelement. Nej, livet er ikke let, og nogen har det unægteligt sværere end andre, men der bliver stadig sanset og svedt og scoret og sat ord på nogle drømme, som man i hvert fald som teenager i miljøet stadig tør antyde for sig selv.

Livet i akvariet

Andrea Arnold fortæller Mias historie i det klassiske fullscreen-format 4:3, som giver helheden en klaustrofobisk fornemmelse. Filmens titel refererer til en bestemt form for lejlighedskomplekser med glaspartier, hvor ikke så få eksistenser kan stuves sammen på én gang. Mia (Katie Jarvis) bor med sin mor og lillesøster (Rebecca Griffiths) i en lejlighed, som bærer præg af, at hendes alkoholglade mor er mere optaget af sine dates end sine børn. Søstrene skændes og sviner hinanden til, men man fornemmer alligevel en rørende ømhed. De ved, de hører sammen på trods af alt.

Hverdagen forandrer sig en smule til det bedre, da mor en dag slæber den flotte fyr Connor (Michael Fassbender) med hjem. Mor begynder at rydde op og lave mad, og Connor virker interesseret i pigerne og inviterer dem endda med på en udflugt. Den bliver et tankevækkende billede på, hvor lidt der skal til, når man ikke er vant til ret meget.

Det kvindelige blik

Connor tilbyder noget af den omsorg, som mor ikke leverer. Han bærer dem i seng og opmuntrer Mias drømme om at danse. Man kan næsten dufte ham, når filmen smukt skildrer Mias oplevelse af at blive båret i hans stærke arme, og det kvindelige publikum kan få lov at nyde Mias gentagne smugkig på hans ofte afklædte overkrop. Michael Fassbender, som spillede Bobby Sands i Steve McQueens Hunger, tegner et fremragende portræt af en mystisk mand, som er både sympatisk og suspekt og skaber endnu mere forvirring i Mias turbulente indre.

Spørgsmålet er naturligvis, om Connor husker, at han er Mias mors kæreste, mens Mia gradvis får paraderne ned, og Bobby Womacks cover-version af California Dreamin' får lov at lyse lidt op på lydsiden. Hvordan det hele ender, skal ikke afsløres her, men det fortælles vidunderligt komplekst og går rent hjem, indtil filmen i en kort sekvens roder sig ud i det omkringliggende landskab ved havet. Heldigvis får Andrea Arnold fint styr på det hele med en afsluttende scene mellem mor og døtre, hvor et par fælles dansetrin til rapkæftet rap skaber et øjeblik af den ømhed og fællesskabsfølelse, som ellers ikke præger familien.

Nerve og nærvær

Selv om familieforholdene er miserable og de fattige omgivelser forsømte, bliver Fish Tank aldrig en deprimerende affære. Andrea Arnold viste i Red Road, at hun har flair for spænding og sansemættede billeder, og her er der også nerve og nærvær i både de enkelte scener og helheden. Som i Red Road er der samtidig en god portion sexspændinger i luften, som hele tiden komplicerer det, karaktererne siger og gør; hvad enten mor behandler Mia som en rival, eller drømmen om at danse pludselig får utilsigtede konsekvenser.

Fish Tank er et formidabelt portræt af en anderledes heltinde. Hun får liv og bid af debutanten Katie Jarvis, som både er gribende, når hun indadvendt danser for sig selv i tomme lejligheder, og når hun trodsigt stavrer rundt for at finde meningen med det hele. Filmen er hendes, selv om både mor, søster og Connor er strålende undervejs.

Filmen er blevet kaldt en blanding af det bedste fra Lee Daniels' Precious og Lone Scherfigs An Education, men den er helt sin egen. Med en nuanceret personpsykologi og et befriende rum for fortolkning fanger den på blændende vis en ung piges kvaler, når hun både vil være fri og tryg, alene og elsket, noget for sig selv og samtidig en del af noget større. Man kan godt forstå, at der indimellem bliver nikket en skalle med alt det, der roder rundt inde i Mia. Hende har man på godt og ondt med sig videre i livet, og Andrea Arnold kan man helt sikkert kun glæde sig til at se flere film af.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu