Læsetid: 4 min.

Hyperventilering og tilbageholdte åndedræt

To danske bud på moderne pop: Sys Bjerre jonglerer stadig fornemt med sprogklicheer, men med høj hastighed i flere forskellige retninger. Mens Giana Factory tager os på en gotisk roadmovie i digital fløjl
Giana Factory lyder som smagfulde genfærd fra 90'ernes indadvendte shoegazer, i nyt veldrejet tøj med 80'er-inspirationer.

Giana Factory lyder som smagfulde genfærd fra 90'ernes indadvendte shoegazer, i nyt veldrejet tøj med 80'er-inspirationer.

Klavs Bo Christensen

22. september 2010

At lytte til Sys Bjerres nye, andet album er lidt som at være i Tivoli. Hele trick-arsenalet bliver rullet ud, og man kender hele bundtet. Men det kilder alligevel i maven.

At lytte til Giana Factorys debutalbum er som at være i Tivoli efter lukketid. Forlystelserne morfer om i morbide konturer, og de sukker om tabt uskyld og nært forestående undergang. Vi kender nedturen. Men det løber alligevel koldt ned ad ryggen.

Det bedste eksempel på førstnævnte er sangen »Dans På Neuroser« på Sys Bjerres nye album, All In. En powerballade i strygersovs, endda overdrysset med kastagnetter. Vi går fra versets fint vævede nedere om ikke at kunne noget som helst, om at være tvangsovertænkende og bagerste ske - og så op i rutchebane-loopsene i de skamløst svungne omkvæd, der flygter »fra denne her dans på neuroser« og søger udfrielse fra »de her hjernemyoser«. Og så ned igen. For den 25-årige dame ved, at hun alligevel før eller siden vil lande på sit »spidse mindreværd«.

Vi kender fortællingen om op- og nedture, her i dansk Jante-lys (og med hilsen til Nik & Jays hybris), og de musikalske tricks er gennemprøvede. Men det gør det ikke mindre lifligt at dundre af sted igennem omkvædenes flugtplaner. Og når det er ovre, er jeg klar til en tur til.

Det bedste eksempel på sidstnævnte er åbningsnummeret, »Mexican«, på Giana Factorys debut, Save The Youth. En mørkladen roadmovie: »Looking for my man/ On the roads of lone-liness/ In this nowhere land«, lyder de første ord. Og Wim Wenders' mesterlige Paris, Texas og ikke mindst Ry Cooders guitartemaer spøger. Mens Angelo Badalementis underbevidste synthstrømme fra David Lynchs Twin Peaks får sangen til at summe af fortabelse. Hvilket ekkoes på ordsiden: »I got a ride with Bob/ He owned a van/ But he was too fucked up () Your name keeps changing/And my love is out of hand«.

Vi kender historien om usund kærlighed, dunkle lyster, der trækker fornuften under vand, holder den dér, indtil den er holdt op med at stritte imod. Vi kender det kuldslåede persongalleri. Vi mærker manipulationen i de manende spændingsopbygninger, når nummeret rejser sig som et slowmotion uvejr. Men når musikken spiller, lader jeg mig alligevel svinebinde til det søde forlis.

Legesyg og hårdtpumpet

Tilbage i lyset, til Sys Bjerre. Tidligere kegle - og pyroman - i hævnfiktionen og gennembrudshittet »Malene«. Nu selvudnævnt Cand. Mag. Fugl Fønix.

De to forgangne år siden debutalbummet, Gør det selv, har ikke overraskende budt på nye erkendelser, ætsende oplevelser midt i rampelyset. Hvor talentet fra starten var åbenbart i teksterne, der dunkede med sproglig sprængkraft og sikre fileteringer af hykleri, utroskab og anden dødelig tummel.

Lykkeligvis forlader All In den kindrøde singersongwriter og lovlig naive poprock fra forgængeren. Producer du jour er Frederik Thaae - også kendt som balstyrisk musiker under navnet A Kid Hereafter - og her sammen med Bjerre og Philip Halloun har han skrevet 11 anderledes legesyge sange, ofte af den moderne hårdtpumpede dancepop-variant, men lige så ofte med yderligere gæld til dansk pop- og rocktradition.

Et sted mellem Britney Spears og Rihanna, Shit & Chanel og Tøsedrengene. »Cand. Mag. Fugl Fønix« er brillant fyndig strygerpop med et glam-electro-sikkerhedsnet. »Dans på neuroser« leger kækt med dubstep-elastisk bas. Og »Alle Mine Veninder« har eksotiske trommer, kor og omkvæd. Og så danner Bjerre meget passende par med ærværdige Sebastian på afslutningsnummeret, hvor duoen betragter en gryende tosomhed på afstand. Begavet. Skarpt. Og også gerne og ofte morsomt, f.eks. når Bjerre får et anstrøg af salig Natasja i dennes mest cocky kastrerende øjeblikke.

Men man bliver altså også lidt træt af de mange hamskift. Den lejlighedsvise transformation fra dansksproget revser væbnet med guitar til dancepop-chief whip virker umage, hvis ikke skinger på flere numre. Og All In er en tivoliseret rodebutik, et påklædningskabinet, som skal roses for den sammensatte ambition, men ikke altid for udførelsen, som af og til bliver spillet af klicheerne - i stedet for at spille på dem.

Men All In vinder - igen - på ordene, den sikre leg med fortærskede vendinger i modersmålet - som endnu en gang får sig en tur på Sys Bjerres trodsige trampolinbund, men også over hendes inderlige såvel som ironiske klangbund.

Draperet i sort fløjl

Og så ind i mørket: Giana Factorys Save The Youth er produceret af Tomas Barfod - alias Tomboy samt den ene halvdel af house-duoen Filur og tredjedel af WhoMade- Who - med tilbageholdt og stilfuld hånd. Og det får Louise Foo, Sofie Johanne og Lisbet Fritze til at lyde som smagfulde genfærd fra 90'ernes indadvendte shoegazer, i nyt veldrejet tøj med 80'er-inspirationer. Hvilket kan være lige så køligt elegant, gotisk fatalt, men også mondænt småkedeligt, som det lyder.

Alt synes draperet i sort fløjl, alt synes nedsænket i melankoli og længsel, alt synes sunget og spillet fra et sted uden for rækkevidde. Sys Bjerre er i dit fjæs på godt og ondt, Giana Factory er ude i fiktionen, oppe i de æterisk luftlag. Med gæld til både Soft Cell, Depeche Mode, Slowdive, Mazzy Star og Julee Cruise.

Følelserne er tunge og mørkladne på Save The Youth, men de transporteres ikke til lytteren med ekspressionisme, men med formalistisk stringens.

Begrænsning og tilbageholdenhed kan så også være yderst anfægtende og sexet, og det er Save The Youth i passager. Når den stivbenede majestæt i sangene tilføres melodisk styrke; når elektronikken prikker liv i billederne og stemningerne - som på »Pixelated Truth« eller »Joy and Deception«. Men denne signatur kan ikke lade være at drømme om en bedre, mere varieret sangskrivning - altså en mere sikker, substantiel og udfoldet toer.

Sys Bjerre hyperventilerer i mange retninger, mens Giana Factory forsøger at balancere med tilbageholdt åndedræt. Pop kan være utrolig mange ting i dette herrens år. Det er der ingen grund til at beklage.

Sys Bjerre: All In (Universal) Giana Factory: Save The Youth (Music For Dreams/VME)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu