Læsetid: 5 min.

Kammeraten der blev væk

Historie. Han var ven med Mogens Fog og Arne Munch-Petersen, to kommunister med en dramatisk skæbne. Han var også kommunist og fik en dramatisk skæbne. Men han røg i glemmebogen. Nu afdækker journalisten Arne Hardis i ny bog, hvordan Otto Melchiors troskab mod kommunismen blev Otto Melchiors liv og død
Historie. Han var ven med Mogens Fog og Arne Munch-Petersen, to kommunister med en dramatisk skæbne. Han var også kommunist og fik en dramatisk skæbne. Men han røg i glemmebogen. Nu afdækker journalisten Arne Hardis i ny bog, hvordan Otto Melchiors troskab mod kommunismen blev Otto Melchiors liv og død
3. september 2010

Kig på billedet. Studenterårgang 1922 fra Metropolitanskolen. Det bedre borgerskabs sønner. Alle bestemt til at blive noget i samfundet. Tre af dem blev noget, de andre ikke blev. Nemlig kommunister.

Den ene af de tre kan mange nulevende genkende. Det er ham med det mørke pandehår yderst til højre i midterrækken: Mogens Fog. Senere professor, dr.med., medlem af Frihedsrådet, undveget fra tysk fangenskab i Shell-huset under det britiske bombardement, minister i befrielsesregeringen 1945, medstifter af SF i 1959, Københavns Universitets karismatiske rektor 1966-72.

Drengen med det runde hoved og det lyse hår yderst til venstre i midterrækken er Arne Munch-Petersen. Han blev cand.mag. i tysk og historie, partisekretær i Danmarks Kommunistiske Parti, indvalgt sammen med Aksel Larsen i Folketinget som kommunisternes første to repræsentanter, i 1935 sendt som partiets gesandt til verdenskommunismens koordinationscenter Komintern i Moskva, hvor han i 1937 hemmeligt fængsledes for trotskistisk virksomhed og efter tre års fysisk og psykisk tortur døde af tuberkulose - et forløb, som Aksel Larsen fik besked om, men fortav.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvor blev anmeldelsen af Otto Melchior-biografien af? Bagsiden 6.sept.FOLK er for pauvert.

David Rehling har siden universitet og Mogens Fog villet endevende nogle kommunisters færden.

Med en anderledes politiske overbevisning vil Rehling næppe kunne blotlægge Arnes skæbne, og det er åbenbart heller ikke Ole Sohn givet og slet ikke Arne Hardis om Otto, en forudindtaget fortolker af historiske portrætter med anakronismens tilbøjelighed til udelukkelser..

Ifølge Oles ellers fortræffelige bog om Arne, var det ellers Lina (Arnes mor) og siden Elna, der utrættelig og helt personligt formåede at sætte en redegørelse i gang, et arbejde, som Aksel Larsen helt tilbage fra 1938 forsøgte at modarbejde. Det er værd at bemærke at Arne stod anklaget, ikke for sin egen holdning, men for Aksels letsindige omgang ed leninismen, et forhold, der kan føre til forståelse af det samtidige opgør med eller flugt fra DKP og dannelsen af SF, alt sammen under de kompakte beskyldninger mod Sovjet under Den kolde Krig, et angreb som DF og Bent Jensen nu forsætter mod danske kommunister, som de påstår er "landsforrædere", kapitalismens angreb, som i dag er overført på Cuba og Nordkorea med fantasifulde påstande (f.eks. at Castros anklage mod USA's og Israel's atomtrusler udmøntes i et knæfald for USA).

Ole Sohn har foretaget samme politiske konvertering som Aksel Larsen og indgået forståelse med USA (og CIA) og dermed forladt socialismen.

Det er vand på David Rehlings mølle, men hvor bliver anmeldelsen af bogen om Otto Melchior af? Kommunisternes skæbne er uløseligt forbundet med opgøret mellem kommunisme og nazisme under en total bunden opgave, nemlig krigens anderledes vilkår. En senere generation hælder altid gammel vin på unge flasker for selv at kunne forstå fortiden.