Læsetid: 5 min.

Er Lolland de unges Louisiana?

Udkantskunst. Sydsjælland og øerne har gjort det igen - nu med en fremragende kunstfestival
Udkantskunst. Sydsjælland og øerne har gjort det igen - nu med en fremragende kunstfestival
23. september 2010

Bedømmelse: 5/6

Sydsjælland og øerne er kendt for fire ting: rockere, arbejdsløshed, social armod og samtidskunst. Hvor København befinder sig i en tilstand, som Jes Brinch på weekendens kunstmesse i Forum rammende titulerede med et banner med teksten Slow Painful Death, brillerer Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommune igen og igen med oplivende og overraskende kunstneriske tiltag.

Ender som beskuere

Kunstfestivalen Tumult er seneste overlegne skud på stammen, 21 offentlige kunstprojekter, der rangerer fra simpel belysning af roetransportbåndet på sukkerfabrikken i Nykøbing til konceptkunst, der piller ved danskheden i Olaf Rudes mest berømte malerier i Folketinget til eksperimentalformidlingsgruppeudstilling i Gåsetårnet. Men som måske mest vigtigt af alt demonstrerer, at kunsten ikke er død som katalysator for aktuelle debatter, og at den ikke er forbeholdt en lille klub af insidere. Tumult viser en række værker, der ikke kun refererer filosofiske værker af navne menigmand ikke kender, men i høj grad og meget direkte handler om lige præcis det, der fylder allermest hos de borgere, der på grund af værkernes offentlige placering - mere eller mindre ufrivilligt - ender deres dage og nætter som beskuere.

Vendt på hovedet

A Kassen har for eksempel adresseret et relevant problem på Nykøbing Falster Torv. Her brændte en bygning for år tilbage, og lidt ligesom fattige undgår at smile, opførte man en midlertidig facade for at skjule byggetomten, der ellers ville minde de tusinder af daglige gæster på den nydelige plads om en handlingslammet kommune med huller i lommerne.

A Kassen har vendt facaden på hovedet, så vinduerne i førstesalshøjde pludselig er kommet i gadeplan og åbenbarer en have af ukrudt, hvor der engang lå en stolt grillbar.

Som en udefrakommende ville man ønske lidt mere ramasjang, det er knap nok til at se, at de har vendt facaden, hvis man ikke ved det, lamperne vender måske nedad, men hvem ville ane, at de tidligere havde vendt opad? Men for en by, der føler, at kommunen har opgivet Torvet til alkoholikerne og ikke orker andet end et forkølet jazzarrangement i ny og næ, er værket både effektfuldt, men i høj grad også ydmygt og fuld af selverkendelse. Med A Kassens værk lufter nykøbingenserne deres almenmenneskelige drømme om kunstnerisk markante torveværker ved at blotte sig, der, hvor det gør allermest ondt. Forbilledligt.

Ingen visuel perle

Et andet lige så stedsspecifikt værk er Katya Sanders konceptuelt stærke halmballer Skejten-Glamour, der er beklædt med store runde spejl-pailletter. De tre fjollede halmballer ligger foran Fuglsang Herregård midt i det selvsamme oprindelige danske oldtidslandskab, som også var motiv for Olaf Rudes malerier 'Dansk Landskab' der i dag pryder Folketingssalen. Katya Sander har så at sige leget med halmballernes maskuline identitet for at påpege, hvordan politikerne leger med vores danske nationalitet i deres iver efter hele tiden at ville isolere det danske gen. I øvrigt er det meget slående, at Olaf Rudes berømte malerier allerede er manipulerede. De sortbrogede køer er datidens svar på nutidens motorveje. De var resultatet af et kompromis med de jyske folketingsmedlemmer, der bestemt ikke fandt noget fra sydhavsøerne specielt dansk. Kristoffer og Mette Glyholt tager fat i et af de helt store emner i Udkantsdanmark, nemlig udviklingen. De gør det ved at genopføre en del af den bro, der førte Lolland og Falster sammen i 1867, og som først blev erstattet med den nuværende lidt bredere forbindelse i 1964. Broen er ikke nogen visuel perle, 10 meter lang og kunstlet pyntet med en masse rød- og hvidstribede afspærringspinde. Men effekten er god, man ser tilbage på 1867 og tænker, at det er uendelig lang tid siden. Man ser på den nuværende bro, der har to baner mere end den gamle, og tænker på den nye Femernbro og på den udvikling, man gerne vil vende i et område, der excellerer i nedadgående grafer, og man når ikke ind på vejen igen, før man gisper et lille 'fuck'. Strukturel udvikling er noget, der tager laaaaang tid. Et mere pseudopolitisk eller populærpolitisk projekt, om man vil, er det fjantede Hotline til udkanten af Superflex, der består af en række officielt udseende kommunale annoncer og en telefonsvarer, der gennem hypnose skal sætte os i stand til at leve med at blive glemt. Som psykoterapeuten siger mod slutningen af opkaldet på telefonnummer 54677007: »Man glemmer det selv efter et stykke tid.«

Ånd lettet op

I Superflex' værk er udkanten en mental tilstand, der kan ramme os alle. I Mads Lynnerups ufo på den nye smarte halvtomme havnefront i Nykøbing er det blot et let kikset kunstværk, der risikerer at ramme os. Den tresidede skulptur, som skal ligne en ufo, der er styrtet mod sin vilje, kan man med møje og besvær få et kig ind i og se et par lamper og blinkende pærer, der skal gøre det ud for noget mystisk og fremmed. På en skærm kører tilmed små film af Nykøbing fra oven, Nykøbing på gågaden og lignende. De er blevet overvåget. En fremmed er kommet til byen. Er du en fremmed? Er vi alle faldet ned fra himlen? Ville det have givet mere mening at bygge den nye havnefront på Mars?

Mark Dion står bag et projekt i Gåsetårnet, hvor han har bedt sine amerikanske venner arbejde med hans indtryk fra området. Søren Lose har opført et smukt halvt hus. Dahn Vo har fået sin far til at genskrive kedelige tekster osv. Hvis det er, som Superflex ville have sagt det, tanken om at blive glemt, der gør Sydsjælland og øerne allermest desperate, så kan de ånde lettet op. Os, der elsker kunst, glemmer jer aldrig.

PS. Der er busture, man kan deltage i fra Nykøbing Station. Næste gang er det på lørdag den 25. september klokken 12 og næste gang igen er den 9. oktober klokken 12. Man kan også deltage i byvandringer på samme datoer, men klokken 11. Og i Nakskov er det den 2. og 16. oktober fra Stationspladsen klokken 11.

Tumult til og med den 24. oktober. www.tumult.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

A-KASSE-TÆNKNNG.

Udkantskunst og -kultur på torvet i Nykøbing. Det har set værre ud, men det bliver kunsten ikke mindre af, og nogle har himlet skamplet, politisk noget med ejendomsret og skyld. Skønt byen har suget alt liv til sig fra "udkantsbyerne" og nu selv kræver at være udkant, hvortil kunst kan tjene.

"Her går det godt," siger borgmester John Brædder, når han næsten dagligt, sikkert efter aftale med den sorte skærm, smiler til borgerne i tv-og spisetid. Når vi eller husker at lukke butikken. Når de mange børnefamilier flytter bort, og når de mange arbejdsgivere høvler ledigheden ned ved at ansætte folk på løntilskud. A-kassen har ret. Og borgmesteren, der ligesom de mange andre landmænd hvert år hver især får stukket mange tusinde i hånden, så vi undgår røde her, både dem på bundlinien og dem ude i staldene, der taler billig kaudervælsk.
Kultur er også her et selvindlysende spørgsmål om penge, og kunst er skam i Nykøbings kommune andet og mere end kunst på hovedet.

Jørgen Hedegaard

Udvilking kontra import

Jeg syntes det ser ud til at være mange gode værker på festivallen, bestemt et godt input til området.

Det store spørgsmål herfra er dog, hvorfor man i Jylland og den øvrige "udkant" mener, at det vil skabe udvilking at lave arrangementer med kunstnere fra Kbh. og udlandet ?. Jeg ser det i de mange "udkantsområder" jeg efterhånden har boet i, og jeg undres hver gang.
Jeg er helt sikker på, at input udefra er godt. Til gengæld tror jeg ikke på, at ideen med importkunst vil bidrage til lokal udvikling overhovedet. Min erfaring fra fx Aalborg, Odense, Holstebro, vestkysten (jyske) m.fl. viser tydeligt, at importkunsten virker modsat hensigten. Den fortrænger den lokale kunstscene, og dræner de meget få midler, der ellers kunne bruges til at udvikle den smule kunstscene, der måtte være tilbage lokalt.
Efter amternes nedlæggelse, er man gået over til at give støtte til kommunerne igennem kulturaftaler, hvor man før gav støtte direkte til de lokale kunstnerer. Kommunerne vil gerne lave noget der ser "flot" ud, og ikke mindst, noget der giver omtale i medierne (promotion). Det gør støtte til en hensygnende lokal kunstscene nok ikke altid .. .
Hele udviklingen peger frem mod et endnu mere skævt Danmark, hvor kommunerne/projektmagerer i udkanten (eller dem der fra fx Kbh. laver projekter i "udkanten") laver importarrangementer, med det resultat, at de få tilbageblevne støttemidler tiltænkt "udkanten" ender i Kbh. (sådan cirka da).
De lokale akademiuddannede eller professionelle kunstnere i "udkanten" flytter, fordi det er nemmere at få en udstilling (også i den forladte "udkant") og støttemidler, hvis man bor i Kbh. og kan tilbyde en vis grad af opmærksomhed, og i øvrigt er med i et netværk, der er fokus på.

Jeg syntes udviklingen er ulogisk, der en noget galt med hensigten og virkningen tror jeg.
Jeg har fx boet i Aalborg i flere perioder, og der er alle mine gamle akademiuddannede venner fraflyttet til Kbh. eller Berlin. Der er mig bekendt 3 akademiuddannede billedkunstnere under 45 år tilbage i Aalborg. Byen har trods alt ca. 200000 indbyggere. Når jeg møder de fraflyttede i Kbh. og andre storbyer, siger en stor del af dem, at de følte sig nødsaget til at flytte, grundet den omtalte udvikling.
Jeg formoder at udviklingen er endnu mere radikal i de minder samfund.

Jeg tror der er brug for en lille tænkepause, også politisk, hvor man evt. medinddrager de fraflyttede professionelle yngre kunstnere. Den nuværende politik er ikke nogen hjælp for den lokale udvikling, den er faktisk med til at accelerere fraflytningen tror jeg.

Her mod slutningen vil jeg igen understrege, at jeg ikke er imod input udefra. Jeg er heller ikke jysk lokalpatriot, halvdelen af min familie stammer fra Kbh.
Jeg ved af erfaring at denne slutnota er nødvendig, hvis man vil videre i en konstruktiv debat, desværre.

Mvh
Jørgen Hedegaard

www.FlatTV.dk
www.Joergenhedegaard.dk

mail@joergenhedegaard.dk

Kunst kan blive kunstigt.
Lolland-Falster kan opvise et forbløffende stort antal "kunstnere", flere og flere hvert år, og et tilsvarende stort antal fine udstillinger. Og ind imellem findes faktisk stadigvæk, hvad Jørgen i sit nøgterne indlæg omtaler som professionelle kundstnere, altså akademisk uddannede billedkunstnere, endog internationale.
Når man nu ikke aner, hvad kunst er, betyder det meget, at kunst udtrykker folks tanker og følelser, også lokalt. Derfor sætter jeg pris på A-kasse-kunsten og naivitet (Fuglsang på Lolland har netop åbnet en stor og flot udstilling af "guldaldermalere".og så kan "vi på udkanten" måske komme på omgangshøjde med Louisiana.)

Kathrine Olldag Mazanti

Kære Jørgen

Jeg kan orientere dig om, at 15 af de deltagende kunstnere i Tumult, er lokale akademiuddannede (og det der svarer til) billedkunstnere under 45 år. De har alle folkeregisteradresser i de tre deltagende kommuner.
Herudover er 6 af de øvrigt deltagende kunstnere født og opvokset i en af de tre kommuner.
Hertil kommer, at alle kunstnerne på hver deres måde har forholdt sig meget præcist stedsspecifikt til området.
Så det er vitterligt en lokal kunstfestival. Du skulle prøve og komme ned og kigge.
Til sidst kan jeg også nævne at over halvdelen af budgettet er gået til kunstnerhonorar og værkopbygning, ligesom at 75 % af budgettet er statslige centrale midler.

VH Kathrine Olldag Mazanti, Kulturkonsulent Guldborgsund Kommune

Jørgen Hedegaard

Hej Kathrine

Jeg forstår det mest dit indlæg som et forsvar for arrangementet.
Nu syntes jeg ikke ligefrem jeg har angrebet arrangementet, men derimod konstateret at det ser godt ud, og kunne være et interessant input for området (se første indlæg).

Italesættelsen er en anden, nemlig at arrangementet på mange måder ligner andre arrangementer i udkantsområderne, hvor en meget væsentlig del, eller alle deltagende kunstnere kommer fra Kbh. eller andre steder, som ikke har noget med lokalområdet at gøre. Jeg har også angivet en af de indlysende grunde hertil (fraflytning af akademiuddannede kunstnere til Kbh. og udlandet).

Det er da klart, at du kan hente statsstøtte til det her arrangement, netop fordi du vælger at tage en stor gruppe af kunstnere tæt på støttenetværket i Kbh. med.

I øvrigt ved jeg godt, at netop dit område (landområde) er kendt for en lille tilflytning af akademiuddannede kunstnere, gode relationer til det faglige netværk i Kbh., dertil gode kunstfagligt kompetente kulturkonsulenter oa.. Det syntes jeg er dejligt, men ser man tingene i et lidt større perspektiv, er det nok ikke det generelle billede af provinsen ?.

Det ærger mig lidt, at diskussionen bliver snæver, for det problem jeg forsøger at italesætte, er netop ikke lokalt med landsdækkende, i store dele af provinsen.

Diskussionen er svær at tage, fordi den berører mange følsomme punkter, som fx hvilken type kunstnere der er tilbage i provinsen. Her syntes jeg det er passende, at fremhæve tidligere formand for statens kunstfond Jesper Kristiansens kontroversielle udtalelse, hvor han fastslog, at det var naturligt, at kunstnere fra Kbh. fik 300% mere støtte end ansøgende kunstnere fra provinsen, netop fordi alle gode og ambitiøse kunstnere søgte til Kbh.
Jeg er enig med ham i, at der er stor fraflytning til Kbh., men uenig i at de tilbageblevne akademiuddannede kunstnere er decideret dårligere end de fraflyttede.

Jeg er rigtig ærgerlig over, at du ikke støtter op om problematikken, selvom jeres arrangement bliver brugt i min argumentation.
Jeg syntes egentlig tit, jeg står mere eller mindre alene med italesættelsen. Man bliver nemt uvenner med folk i provinsen, fordi der her er et uforholdsmæssigt stort antal amatørkunstnere, der anser sig selv som professionelle, og derfor ikke ønsker denne debat. Ligeledes er der på den anden side, en betydelig modstand fra støttenetværket i Kbh. og miljøet omkring dette, da man vitterligt har samme opfattelse som Kristiansen, og i øvrigt har mange interesser i denne indstilling.

Og til slut, jeg har netop udtrykt, at arrangenemtet ser interessant ud (se første indlæg). Det er jo ikke den kunstneriske kvalitet mit indlæg handler om, derimod handler det om den alvorlige problematik, de talbageblevne akademiuddannede kunstnere i provinsen står overfor.

Mvh.
Jørgen Hedegaard