Lysterapi, sansebobler og sandslotte

Dybere i drømmelommen og længere ud i verdensaltmuligheden. Nye former for uskyld, undren, opdagelse og psykedelia manifesterer sig mageløst på plader fra Danmark og New Zealand
6. september 2010

»Bevidsthedsudvidende heliotropisk musik,« bliver danske Frisk Frugts musik kaldt i pressemeddelelsen til hans nye, andet album Dansktoppen møder Burkina Faso i det himmelblå rum hvor solen bor, suite.

Dansktoppen møder Burkina Faso i det himmelblå rum hvor solen bor, suite er fjernt fra den hang til eftersnakkende moderigtighed og popmusikalsk klaustrofobi, som vores land er så svangert med. Fjernt fra den let anæmiske fornemmelse, der skvulper gennem kroppen på en, når man sætter en dansk rockplade på og sætter den op mod hvad det store - og stadigt mere nærværende udland - præsterer.

Dén fornemmelse er pist bort, når man sætter Frisk Frugts plade på. Jeg spidser i hvert fald ører, forundres, morer mig, ja, bliver godt gammeldags forbavset over dette fabulerende, grænseløse, naivistiske, uskyldsbetonede og alligevel berejste naturfænomen, denne sanseboble, som man kan stikke hovedet i bare ved at tænde for sin mp3-afspiller på størrelse med en Daim-bar.

Blæst pivåben

Vi kommer på en lettere psykedelisk og samtidig børnevenlig rejse, i ord og handling. Man sendes tilbage til dansk børne-tv (man venter næsten på at Thomas Winding begynder at sige noget) og børnehavens lystighed i de kækt kurvede og klart farvede melodier, lige som de dansksprogede tekster selvfølgelig også hjælper til med at rodfæste albummet i Danmark. Men Anders Lauge Meldgaard har også været ude og rejse, i Mali og Burkina Faso, og de afrikanske podninger - i form af feltoptagelser fra turen - udbygger hans musik yderligere, uden at han mister fodfæstet i nordlig muld.

Fra Afrika føjes forskellige former for sitrende og rislende og hidsende melodiske og rytmiske krydsbefrugtninger over strenge og trommeskind til Frisk Frugts i forvejen sammensatte output propfuldt af free jazz, moderne kompositionsmusik, old skool-børnesange, visesang, folk, avantgarde, beat, støjrock, lo-fi, easy listening. Så burde kostpyramiden vist være ikke bare fuldt repræsenteret, men blæst pivåben.

Der er noget både besværgende og undrende over Dansktoppen møder Burkina Faso i det himmelblå rum hvor solen bor, suite. En fornemmelse af at Anders Lauge Meldgaard selv var på opdagelsesrejse, mens han indspillede, at musikkens viltre krat og lye svæv ikke så meget er en bevægelse væk fra verden, snarere ud i den for at opnå nye erkendelser og dybere verdensbilleder. En slags blød modkulturel modgift mod middelmådighed, massekonsumption, mainstream, medløberi. Mageløst.

Høj på fantasi

Og ellers må man jo se til udlandet for at få mere lys. Ikke på charterklasse, men på newzealandske Connan Mockasin førsteklasses nypsykedeliske cruise - og ikke så meget for at komme ud i verdensaltmuligheden som hos Frisk Frugt, men snarere for at komme dybere i drømmelommen.

Og her på debutalbummet Please Turn Me Into The Snat er der varmt og trygt. Uskylden ånder gennem eskapistiske lunger, og sangtitler som »Megumi The Milkyway Above«, »Quadropuss Island« og »Forever Dolphin Love« indikerer den syrede lyrik i dette prænatale univers, hvor vi glider fra den ene kosmisk fjerlette vingummiboble til den næste.

Et sted lige uden for bevidstheden finder lytteren frontfiguren og forsangeren Connan Hosfords helium- og flanger-bearbejdede stemme. En slags dobbelteksponeret Robert Plant, fuld af fravær, høj på fantasi; en lyst, skælvende manifestation af musikkens hallucinatoriske kvaliteter. Gennem denne stedløse vægtløshed navigerer Connan Hosford et skib højt på britisk utopisk brændstof fra Brian Enos ambient, Cocteau Twins' dreampop, psykedelia fra Syd Barrett og okkult folk fra filmen Wickerman. Og meget passende er den newzealanske gruppe - via en omvej i London - i dag bosiddende i en landsby i East Sussex.

Uskyld og perler

Dérude blander Connan Mockasin så heldigvis også de ædle britiske forestillinger om indspillet paradis med deres egne drømmebilleder. F.eks. uregerlige trommer og løst løbende basgange - og så en helt uforlignelig melodisk og harmonisk skønhed. Hør f.eks. den anden halvdel af deres første single, den over 10 (!) minutter lange »Forever Dolphin Love« eller megahittet fra en parallel dimension, »Megumi The Milkyway Above«.

Albummets 36 minutter former sig som én lang, knugende og alligevel luftig, mangefarvet og dog formfuldendt rejse. Men Connan Mockasin formår (modsat Frisk Frugt) ikke at forsvinde helt ind i uskylden, men mærker også trækket fra melankoliens anker i dødsbevidsthed og uskyldstab. Tillad mig også kort at nævne et album, som jeg ikke har fået hørt så meget, men som også rummer den uskyld, som man finder hos Connan Mockasin. Nemlig det selvbetitlede debutalbum fra Avi Buffalo alias 18-årige Avigdor Zahner-Isenberg fra Long Beach, Californien. Her er flere inspirationer fra Mercury Rev og The Shins end fra britisk dreampop og psychedelia, men jeg genkender alligevel i perler som »Truth Sets In« og »Where's Your Dirty Mind« - afsunget i kor af Avi og band - en dyrkelse af en solbeskinnet naivisme, en slags besværgende retur til uskyld, som kan gøre i hvert fald denne signatur høj af barndom, sommerferie og sandslotte genbesøgt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Frisk Frugt: Dansktoppen møder Burkina Faso i det himmelblå rum hvor solen bor, suite (Lolita Industries/Labelkollektiv)
http://www.yoyooyoy.dk/friskfrugt.htm

Connan Mockasin
Turn Me Into The Snat
Phantasy/Specialimport

Avi Buffalo:
Avi Buffalo
Sub Pop/A:larm

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu